Skip to main content

Hvordan vil du bo, når du bliver gammel?

Den 1. oktober er FN’s Internationale Ældredag. Det markerer vi med en AfterDAC om et spørgsmål, der angår os alle: Hvordan skal vi bo, når vi bliver ældre, så boligen og byen giver plads til et aktivt og meningsfuldt liv?

Tidspunkt

-

Pris

  • Voksen

    DKK 135,-

Book billet

Antallet af borgere over 80 år forventes at fordobles frem mod 2045. Det stiller nye krav til vores boliger, byrum og fællesskaber. Hvordan ser den gode bolig ud, når vi bliver ældre? Hvad betyder fællesskab, nærhed og byliv? Og skal vi begynde at tænke over vores seniorliv, længe før vi selv føler os som seniorer? 

Kom og vær med, når forbruger og livsstilsekspert Anne Glad er aftenens moderator. Du møder arkitekt Michael Asgaard Andersen og tidligere moderedaktør Lotte Tegner Freddie til en samtale om boliger, byliv og det gode seniorliv. 

Samtalen tager udgangspunkt i den nye bog Bygget på erfaring. Boligmiljøer med plads til aldring som Michael Asgaard Andersen har været fagredaktør på. Lotte Tegner Freddie bidrager til samtalen med indsigter, holdninger og sit blik for livet som senior.

Om bogudgivelsen
  • Fagredaktører: Michael Asgaard Andersen, Maria Toft og Jette Thuesen
  • Forlagsredaktion: Nicholas Jungblut
  • Bogudgivelse: August 2026 

Denne AfterDAC Talk er udviklet i samarbejde med Strandberg Publishing.

Aftenens program: 
  • 17.30/18.00: Spis middag i DAC Café
  • 18.30-19.00: AfterDAC baren er åben 
  • 19.00-19.45: Samtale i Salen. Anne Glad er moderator.  
  • 19.45-20.00: Pause. Køb din DAC ’n’ Stormy i baren
  • 20.00-20.30: Samtalen fortsætter 
  • 21.00: DAC lukker

Spis med før AfterDAC

Inden talken kan du nyde en skøn middag i vores rooftop cafe. Middagen koster 175 kr. og bestilles sammen med din billet. Du kan vælge at spise 17.30 eller 18.00. Aftenens menu er enten med fisk/kød eller vegetarisk.

Vælg imellem:  

  • Langtidsstegt kalvespidsbryst fra Grambogård med Fejø æbler, grillet savoykål, hasselnødder og estragon. 
  • Bagte danske jordskokker med grillet savoykål, knoldselleri, Fejø æbler, hasselnødder, ristet rug og estragon. 

Vi reserverer automatisk et bord til dig. Spiser du alene, får du plads ved højbord eller sammen med andre ved et langbord. Klubmedlemmer får 10 % rabat i caféen. 

Billetter

AfterDAC er gratis, når entréen til DAC er betalt, men du skal booke billet på forhånd. Klubmedlemmer deltager gratis, men skal også reservere billet. Bliv medlem af DAC Klub her.  

Udstillinger på denne dag

Lignende events