Skip to main content

10 Verner Panton designs, du bare skal kende

Kendt for sine stærke farver, organiske former og kompromisløse visioner står Verner Panton som en af dansk designs mest radikale skikkelser. Dyk ned i 10 futuristiske designs, der sender dig på en rejse gennem Verner Pantons finurlige univers.

Af Ida Elva Hagen

  • Foto: Montana

    Panton One (1955)

    Pantons første seriefremstillede stol blev bestilt af en restaurant i Tivoli og sat i produktion af Fritz Hansen. Stolen kombinerer håndværk og industri og viser hans tidlige interesse for lethed, gentagelse og strukturel klarhed. Ser man på det med nutidige øjne, fremstår den som et overgangsværk, der peger frem mod hans senere radikale eksperimenter. Den har senere ændret navn fra Tivoli-stolen til Panton One.

  • Foto: Vitra

    Cone Chair (1958)

    Kræmmerhus-stolen, der var designet til hans fars kro ”Kom Igen” i 1958, markerede grundlaget for Pantons fremtidige design – en vild, men stram stil, der tager geometriske grundformer og moderniserer dem. Stolen er fremstillet af en tynd metalplade, der fik sin bærestyrke ved at blive foldet som et kræmmerhus. Og med en polstring af skumgummi betrukket med uld, blev den gjort behagelig at sidde i.

    I samarbejde med firmaet ”Plus-Linje” som kun producerede og forhandlede Pantons designs, fortsatte Verner med at udvikle idéen til en hel møbelserie, der bl.a. inkluderede ”Heart Cone”-stolen fra 1959, som i dag anses for at være en af Pantons klassikere...

"Verner Panton havde ingen tålmodighed med verden, som den var. Han designede, som om fremtiden allerede havde meldt sig."

  • Foto: VERPAN

    Moon Lamp (1960)

    Et af Pantons tidligste lysdesigns og et vigtigt skridt mod hans senere eksperimenter med lys og rum. De cirkulære lameller kan justeres og skaber et dynamisk samspil mellem lys og skygge. Lampen viser Pantons fascination af lys som et aktivt, rumskabende element.

  • Foto: Vitra

    Panton Chair (1967)

    Med sin ikoniske s-silhuet i kunststof gav Verner Panton et tidligt glimt af fremtiden. Idéen opstod i slutningen af 1950’erne, men først i 1967 lykkedes det at sætte stolen i produktion efter flere års eksperimenter med materialer. Resultatet blev verdens første fritsvævende stol i et enkelt stykke kunststof – et symbol på popdesign og nye produktionsmuligheder. Senere kom den i mere prisvenlige versioner, og i dag produceres den populære stol stadig af Vitra.

  • Foto: Louis Poulsen

    Flowerpot (1968)

    Efter sin debut på den første Visiona-udstilling i 1968 blev Flowerpot-lampen øjeblikkeligt sat i produktion hos Louis Poulsen. De to halvkugleformede skærme skaber et blødt, indirekte lys og en enkel, grafisk silhuet. Lampen blev et symbol på tidens optimisme og Pantons ambition om at bringe farve og form ind i hverdagen.

  • Foto: VERPAN

    VP Globe lampe (1969)

    Den spektakulære lampe, du nemt kan komme til at forveksle med en sæbeboble eller en ufo i rummet. VP Globe lampen består af en gennemsigtig akrylkugle, og lysets spredning inde i kuglen styres af et system af reflektorer. Her formår Panton igen at sammensætte system og industri med enkle og organiske former – et samspil, der oplyser og definerer rummets former og farver.

  • Foto: © Verner Panton Design AG

    Fantasy Landscape – Visiona II-udstilling (1970)

    Med Fantasy Landscape skabte Panton et totalmiljø, hvor gulvet, vægge, loftet og møbler blev formet til én samlet, organisk enhed. Installationen blev designet til Bayer i forbindelse med messen i Köln i 1970 og omfavner Pantons vision om et miljø, som omslutter mennesket og påvirker oplevelsen af at være i det. Her flyder grænserne mellem arkitektur, møbler, lys, farver og menneskelig adfærd sammen. Udstillingen fungerede som et eksperiment i nye måder at leve og opholde sig på – mere sanseligt, fleksibelt og mindre bundet af den traditionelle bolig.

    ’Living Tower’ oversatte Visiona II-universets organiske former til et skulpturelt møbel. Det vertikale møbel inviterer til at sidde, ligge og opholde sig på nye måder og bryder hermed forestillingen om den klassiske stol. Her bliver møblet et rum i sig selv – et sted for både fællesskab og individet selv.

  • Foto: © Verner Panton Design AG

    Ruminstallation – Varna Restaurant (1971)

    Restauranten Varna er et nøgleeksempel på Pantons idé om design som totaloplevelse. Her arbejdede han med hele rummet og lod møbler, tekstiler, farver og lys smelte sammen i ét sanseligt miljø – altså et gesamtkunstwerk. Rummet var tænkt som en aktiv medspiller i gæsternes oplevelse og sociale samvær og illustrerer tydeligt Pantons vision om, at rum kan påvirke adfærd, stemning og relationer.

  • Foto: Montana

    Pantonova sofa (1971)

    Pantonova trådmøbler blev fremstillet specielt til indretningen af Varna-restauranten i Aarhus i 1971. Pantonova demonstrerede Pantons modulære tænkning – det var ikke et enkelt møbel, men et helt system. Modulerne kan kombineres i uendelige former og sammensætninger, hvilket tydeligt viser Pantons idé om at møbler kan understøtte nye sociale mønstre og adfærd. Pantonova sofaen blev senere verdensberømt, da den i 1977 indgik i James Bond-filmen ”The Spy Who Loved Me”.

  • Foto: Louis Poulsen

    Panthella (1971)

    Panthella er et pragteksempel på Pantons menneskecentrerede tilgang til lys. Den organiske form skjuler lyskilden og reflekterer lyset blødt i både skærm og fod. Det resulterer i en varm og jævn belysning, hvor funktion og form smelter sammen i ét samlet udtryk. Den kom ud i 1971 som både bord -og gulvlampe, og blev i 2016 videreudviklet i en mindre version.

Derfor taler vi stadig om Panton

»Verner Panton havde ingen tålmodighed med verden, som den var. Han designede, som om fremtiden allerede havde meldt sig. Mens meget dansk design i hans samtid søgte ro, kontinuitet og det naturlige, insisterede Panton på bruddet, farven, fremskridtet og det uafprøvede.

Han havde ingen interesse i at forfine historien, men i at udfordre vores vaner og den måde, vi indrettede os på. Ved at omfavne kunststof, glas og stål og ved at skabe stemninger, hvor farver blev til form og lys til bevægelse, designede Panton ikke blot møbler og lamper, men rumlige universer, hvor arkitektur og indretning smeltede sammen i én samlet totaloplevelse.

Han tog populærkulturen alvorligt og tog serieproduktionen på ordet og formulerede fabulerende bud på en fremtid, hvor det kunstige og teknologien ikke var en trussel, men et grundvilkår.

I dag, hvor vores omgivelser igen er til forhandling, påvirket af teknologi, klima og nye sociale former, minder Panton os om, at design ikke kun handler om løsninger, men om forestillingsevne og mod. Om at turde bruge arkitektur og design til at afprøve nye måder at indrette os på, ikke som endelige svar, men til at udforske det, vi endnu ikke kender«.

Pernille Stockmarr, senior kurator hos Dansk Arkitektur Center

Mere fra DAC Magazine

DAC Magazine