Når bygninger bliver levende: Fremtidens arkitektur skal måske dyrkes, ikke bygges
Hvad nu hvis vores bygninger kunne vokse, tilpasse sig og endda reparere sig selv – præcis som levende organismer? Det er visionen bag biohybrid arkitektur.
Af Anna Skovby Hansen
Forestil dig at træde ind i et hjem, hvor væggene ikke bare er bygget, de er levende. Biohybrid arkitektur undersøger, hvordan materialer som svampe og planter kan blive en integreret del af de bygninger, vi bor i. Her deler professor Phil Ayres fra Det Kongelige Akademi sine indsigter i, hvordan denne fremtid kan komme til at se ud og hvorfor det ikke er science fiction, men en reel mulighed, der allerede spirer frem.
Hvad er biohybrid arkitektur?
Biohybrid arkitektur er en måde at bygge på, hvor man bruger levende materialer for eksempel svampe og planter i kombination med statiske strukturer. Resultatet er bygninger, der kan vokse, forandre sig og tilpasse sig – ligesom naturen selv.
Hvorfor er biohybrid arkitektur interessant?
»For forskere er det fascinerende, fordi det udfordrer mange af vores grundlæggende forestillinger om arkitektur - hvordan vi designer, bygger, bor og bruger bygninger.
For beboerne kan det være mindst lige så spændende. Ligesom vi oplever årstidernes skiften i en have eller et landskab, kan vi forestille os en arkitektur, der hele tiden er i bevægelse. Den konstante forandring skaber en helt særlig og dynamisk oplevelse.«
Hvorfor skal vi bygge med biohybrid arkitektur?
»Arkitektur er et spejl af vores værdier og vores håb for fremtiden. Biohybrid arkitektur tilbyder en ny type byggeri, der afspejler værdier som økologisk forbundethed, bevidsthed om ressourcer og evnen til at regenerere.«
Hvilke materialer kan være levende?
»Et eksempel er svampe, som kan bruges til at udvikle nye byggematerialer. Forskere undersøger også andre mikroorganismer, for eksempel bakterier. Visse bakterier kan igangsætte processer, der skaber stenlignende materialer, næsten som mursten. Det særlige er, at materialet formes gennem selve de levende organismers aktivitet.«
Bruger vi allerede levende materialer i dag?
»Ja, i begrænset omfang. Materialer baseret på mycelium, som er svampenes rodsystem bruges allerede til akustikpaneler, isolering og endda gulvfliser. De første produkter er begyndt at finde vej til markedet og ind i vores bygninger. Men når det gælder materialer, der forbliver levende er der stadig få eksempler. Det skyldes blandt andet, at de er uvante at arbejde med og at lovgivning og certificering halter bagefter. Byggeregler tager udgangspunkt i faste, stabile materialer, mens levende materialer er dynamiske og foranderlige.«
Om Phil Ayres
Phil Ayres er professor i biohybrid arkitektur ved Det Kongelige Akademi. Hans forskning undersøger, hvordan levende organismer, som svampe og planter kan integreres i bygningskonstruktioner og skabe bæredygtige materialer, der vokser, tilpasser sig og reparerer sig selv.
Hvad kan man bygge af svampe?
»Indtil videre bruges svampe primært til plader og isolering, altså som fyldmateriale. De er endnu ikke stærke nok til bærende konstruktioner. Men forskningen bevæger sig hurtigt, og det kan være et spørgsmål om tid, før dyrkede materialer bliver robuste nok til at indgå som egentlige bygningsstrukturer.«
Ender vi med at bo i smølfelignende svampehuse?
»Nok ikke helt. Arkitektur bygger næsten altid på en kombination af materialer. Mere realistisk er det, at svampebaserede materialer bliver almindelige komponenter som isolering eller vægpaneler. For at det kan ske i stor skala, må både samfund, byggesektor og regler tilpasse sig. Når det først sker og fordelene bliver tydelige, så kan udbredelsen gå hurtigt.«
Er levende materialer sværere at arbejde med end ikke-levende materialer?
»En af de store udfordringer i dag er, at vi løber tør for mange af de ressourcer, vi bygger med. Levende materialer peger på en anden vej. De vokser selv, bruger ressourcer i balance med naturen og kan i den forstand ses som “gratis”. Men de kræver også en ny form for ansvar. De skal plejes og passes – ikke som en mur man reparerer, men mere som en have man dyrker.«
Kan man tale om en ny æstetik – hvordan ser biohybrid arkitektur ud?
»Bygninger skabt af levende materialer ser anderledes ud og det bør de også. Det handler ikke kun om stil, men om at æstetikken afspejler nye værdier i samfundet. En nøgle til denne æstetik er forandring. Levende materialer vokser, forvandles, ældes og dør. Det står i kontrast til moderne bygninger, som forventes at forblive uforandrede fra dag ét. Biohybrid arkitektur omfavner forandringen og gør den til en del af sin identitet.«
Udforsk hvordan biohybrid Arkitektur ser ud
Materialer baseret på mycelium bruges allerede til ting som akustikpaneler, isolering og endda gulvfliser
Pointen er ikke at erstatte den konventionelle arkitektur, men at tilføje alternativer. Levende arkitektur passer måske ikke til alle formål, men den åbner nye måder at tænke om og opleve bygninger på.
Arkitektur skabt med levende materialer ser anderledes ud end konventionel arkitektur.
Hvad siger du til dem, der mener, det lyder som ren science fiction?
»Som forskere er en del af vores opgave at tage det, der kan lyde som science fiction, og undersøge, hvordan det kan blive til videnskabelig realitet. Målet er ikke at love fantastiske fremtider, men at udforske reelle alternativer, som kan give os nye valgmuligheder i mødet med nutidens udfordringer – hvad enten de er miljømæssige, sociale eller klimarelaterede.«
Skal biohybrid arkitektur erstatte det vi kender?
»Nej, ikke nødvendigvis. Pointen er ikke at erstatte traditionel arkitektur, men at tilbyde alternativer. Levende arkitektur passer måske ikke til alle formål, men den åbner nye måder at tænke og opleve bygninger på. Det udvider paletten af, hvad arkitektur kan være.«
Er levende materialer uendelige ressourcer?
»Ingen ressourcer er uendelige – ikke engang solen. Men frø og sporer fra organismer som svampe og planter er ekstremt udbredte. Ved at lade dem vokse kan vi skabe materialer langt mere effektivt end med nutidens energi- og ressourcekrævende metoder.
Levende materialer kan også indgå i et bredere økologisk netværk. Træer som konstruktion, slyngplanter som støtte, svampe som fyld. I modsætning til traditionelle bygninger, der står isoleret fra naturen, kan levende materialer interagere, dele ressourcer og endda “kommunikere”. Det åbner døren for en arkitektur med en form for aktiv intelligens.«
Tror du, at vi vil respektere levende materialer mere?
»Forhåbentlig. Men det kommer næppe af sig selv. Vores byer former vores adfærd og adskiller os ofte fra naturen. Hvis vi levede i omgivelser, hvor det levende var mere nærværende og vi kunne se, hvordan det understøttede vores liv direkte, så kunne vi måske genfinde en forbindelse. Det kunne styrke vores empati for naturen, og det er en af mine største forhåbninger for fremtiden.«
Hvad er dit håb for biohybrid arkitektur?
»Jeg håber, at biohybrid arkitektur kan udvide folks forestilling om, hvad arkitektur kan være. At den kan inspirere os til at tænke mere radikalt om det byggede miljø og se muligheder som vi ellers ikke ville have overvejet.«
Mere fra DAC Magazine
DAC Magazine
