Arkitekturens blinde vinkler: Det, vi normalt overser, kan blive til rum
Vi har mistet forbindelsen til de materialer, vi bygger med. Det mener arkitekten Emil Roman Frøge fra tegnestuen Archival i hvert fald. Han efterlyser en dybere forståelse af det, vi bygger med. Derfor arbejder han for en arkitektur, der lader materialernes spor stå og giver dem flere liv. Her svarer han på 7 spørgsmål om træ, sanselighed og det vi plejer at skjule.
Af Johanne Troelsgaard Toft
1. Hvad mangler vi i den måde, vi bygger på i dag?
»Mange moderne bygninger er blevet meget standardiserede og syntetiske. Vi savner måske en større forståelse for materialernes egenart – og rum, hvor man stadig kan mærke sporene af det, de er lavet af. Tid er også blevet en luksus. Måske har vi brug for rum, der giver plads til fordybelse og sansning?«
2. Hvorfor er vores forhold til materialer ved at ændre sig?
»Vi står midt i et skifte, hvor vi bliver nødt til at gentænke vores forhold til materialer. I mange år har arkitektur handlet om at optimere og standardisere, men det har også fjernet os fra forståelsen af, hvad materialer egentlig er. For os handler det ikke bare om at bruge mere træ, men om at bruge det længere gennem en dybere forståelse.«
3. Hvad kan træ, som andre materialer ikke kan?
»Træ er interessant, fordi det aldrig bliver helt statisk. Det fortsætter med at tørre, bevæge sig og forandre sig over tid. Vi er optagede af, om vi kan skabe en arkitektur, hvor materialerne får lov til at bevare noget af deres egen karakter, patina og foranderlighed – i stedet for at skjule det. Der er et gammelt udsagn om, at et træ bør bruges lige så længe, som det har været om at vokse. Den tanke siger noget vigtigt om vores forhold til materialer og tid.«
4. Hvad er det for et syn på træ, I gerne vil udfordre?
»Vi tror ofte, vi forstår træ, fordi vi omgiver os med det hele tiden. Men det meste af tiden møder vi kun det færdige og stærkt forarbejdede produkt. Vi er interesserede i at synliggøre hele materialets rejse – fra skov og tørring til restmaterialer, konstruktion og genbrug. Hvis vi vil bygge mere bæredygtigt, bliver vi nødt til at forstå materialerne bedre – ikke kun deres overflade.«
"For os handler cirkularitet ikke kun om CO₂-regnskaber, men også om at skabe arkitektur og materialer, man har lyst til at passe på og finde nye formål til."
5. Hvad lærer man først om et materiale, når man ser det i fuld skala?
»Vi tror på, at materialer skal forstås fysisk og ikke kun digitalt. Mange beslutninger i arkitektur bliver taget langt væk fra materialets faktiske opførsel. Det er ofte først i 1:1-skala, at man virkelig forstår et materiale – hvordan det bevæger sig, reagerer på lys eller føles for kroppen.«
6. I anvender restmaterialer – hvorfor er det vigtigt?
»I dag bliver kun en lille del af et træ til det, vi normalt opfatter som det værdifulde produkt. Resten bliver ofte nedprioriteret, brændt af eller brugt til noget, vi ikke ser. Vi forsøger at vende det om og lader restmaterialerne skabe selve arkitekturen og oplevelsen. Det handler om at udfordre vores idé om, hvad der har værdi – og undersøge, hvordan det, vi normalt overser, kan blive til rum, møbler og arkitektur.«
7. Hvordan giver man materialer flere liv?
»Vi er interesserede i, hvordan materialer kan få flere liv. Derfor arbejder vi med design for adskillelse og med konstruktioner, der kan skilles ad og bruges igen. For os handler cirkularitet ikke kun om CO₂-regnskaber, men også om at skabe arkitektur og materialer, man har lyst til at passe på og finde nye formål til.«
Om Archival
Archival er et dansk arkitektur- og designstudie grundlagt i 2018 af Emil Roman Frøge. Tegnestuen arbejder på tværs af interiørarkitektur, udstillingsdesign, møbeldesign og produktudvikling – ofte i tæt samarbejde med kulturinstitutioner, private bygherrer og andre arkitekter.
Bag studiet ligger en grundlæggende overbevisning om, at arkitektur ikke er et statisk slutprodukt, men en levende proces. Archival bygger rum, der kan vokse, tilpasse sig og gentænkes i takt med de mennesker, der bruger dem.
Et gennemgående træk i studiets arbejde er interessen for materialernes historie og karakter. Knaster, revner og spor efter håndværket ses ikke som fejl, men som kvaliteter – et udtryk for bæredygtig praksis i en verden, der ellers stræber mod perfektion. Genanvendelse og ressourcebevidsthed er ikke et kompromis, men selve udgangspunktet for form og intention.
Mere fra DAC Magazine
DAC Magazine
