Arne Jacobsen: pioneren bag dansk modernisme i arkitektur og design
Arne Jacobsen var en pioner i dansk modernisme og formede moderne dansk arkitektur og design ved at tænke bygning, interiør og detalje som en helhed – fra Nationalbanken til SAS-hotellet og dets ikoniske stole.
Af Ida Elva Hagen
Arne Jacobsen er svær at komme udenom. Hans arkitektur og design er flettet ind i vores hverdag – fra bygningerne omkring os til stolen ved spisebordet. Som arkitekt og designer arbejdede han på tværs af skalaer og materialer og var med til at forme dansk modernisme og sætte den på verdenskortet. Han tegnede både markante bygninger og nogle af de mest genkendelige møbler i dansk design, som vi stadig bruger flittigt i dag.
Fremtidens Hus
Arne Jacobsens arkitektoniske anerkendelse tog fart med en nytænkende idé til et bestemt hus. I 1929 vandt han i samarbejde med studiekammeraten Flemming Lassen, en konkurrence om Fremtidens Hus. Huset bestod af cirkelformede etager med flade tage og åbne terrasser, der gled sammen i én samlet form. Og selv i dag ligner huset noget, der hører fremtiden til.
Med denne visionære idé kom moderne arkitektur, dansk modernisme og funktionalisme til Danmark, og det blev Jacobsens store gennembrud som arkitekt.
Funktionalismens enkle, kantede former og lige linjer virkede dog stadig fremmede for de fleste. Man fandt dem kolde og hårde.
Men blandt velhavende mennesker var der nogle, der så mulighederne – og det blev begyndelsen på en række villaopgaver i Nordsjælland for den unge Arne Jacobsen.
Gesamtkunstwerk i stor stil
Nu gik det stærkt. Arne Jacobsen blev hurtigt et stort navn i dansk arkitektur og design – både i Danmark og i udlandet. Han fik store byggeopgaver som fx SAS-hotellet, der blev indviet i 1960. Hotellet blev et af Danmarks første skyskrabere og var et vaskeægte gesamtkunstwerk.
Arne Jacobsen havde gennemtænkt og tegnet hotellet ned til de mindste detaljer – helt fra bestik til stole og lamper. Det var et stringent styret totaldesign, der bragte den amerikanske, glamourøse livsstil til Danmark.
Mens nogle priste hans arbejde, rullede andre med øjnene. Om SAS-hotellet fortalte Arne Jacobsen blandt andet i et interview:
»Ja, de kalder det for hulkortet, og det er meget sjovt, for det ligner det faktisk, når vinduerne står åbne en varm sommerdag. Det er jo blevet kaldt så mange ting, for eksempel 'glas-cigarkassen' (…) I hvert fald fik det førstepræmien, da man lavede en konkurrence om hvilket hus, der var Københavns grimmeste hus«, huskede Arne Jacobsen selv, da han blev interviewet til en portrætfilm.
Men i dag står bygningen som et arkitektonisk ikon. Hvert år står flere tusinde besøgende i kø for at tage elevatoren til 6. etage for at besøge værelse 606, der som det eneste stadig står som det gjorde ved indvielsen.
Stole som Ægget, Dråben og Svanen, bestikket og dørgrebene er desuden blevet så stærke designikoner i deres egen ret, at mange slet ikke ved, at de oprindeligt blev tegnet til hotellet.
"Hvorfor skal en stol have fire ben, når tre er nok?"
Designikonerne bliver til
Det var dog Myren, som han designede i 1952, der gav ham sit store gennembrud som møbeldesigner. Den kom først og fremmest til at stå i Novos kantine (nuværende Novo Nordisk) på Frederiksberg. Stolen har fået status som ikon grundet sin enkle, smukke form samt dens funktionalitet.
Arne Jacobsen udviklede Myren med tre ben, og gennem hele sit liv insisterede han på, at dette var den ideelle løsning, både funktionelt og æstetisk. I 1953, da han blev spurgt om idéen bag de tre ben, svarede han:
»Hvorfor skal en stol have fire ben, når tre er nok?«
Trebensdesignet er et klart eksempel på Arne Jacobsens vedholdende indsats for at gøre designet mere rationelt og minimere materialeforbruget.
Senere rykkede flere stole ind i Arne Jacobsens portefølje. Her finder man ikoniske stole som Ægget, Syveren, Svanen, Liljen og Dråben.
Særligt for Arne Jacobsens møbler var kombinationen af funktionalitet og æstetik. Stolene fremstår enkle, men bag de rene linjer ligger et stort arbejde med form og balance. De er skabt til at blive brugt – og til at holde.
Med Myren og senere Syveren arbejdede Jacobsen med nye måder at forme træ på, så stolene kunne blive både lette og stærke. Det gjorde dem velegnede til alt fra kantiner til kontorer og private hjem.
For Jacobsen var det vigtigt, at møblerne fungerede i hverdagen. De skulle være gode at sidde i, nemme at bruge og kunne indgå naturligt i de omgivelser, de blev en del af.
Dyk ned i Arne Jacobsens designs
Myren (1952)
Med Myren formåede Arne Jacobsen at skabe noget, som mange af hans medarkitekter og designere kæmpede med på det tidspunkt: en lille, praktisk stol, der matchede det moderne hjem. Med Myren havde Arne Jacobsen og Fritz Hansen skabt en helt ny stoltype, og i løbet af de næste to årtier udviklede han en lang række stole med nye, elegante silhuetter, der blev produceret af Fritz Hansen.
Ægget (1958)
Ægget (1958) var et afgørende element i Arne Jacobsens omfattende indretning af SAS Royal Hotel, og i dag har stolen samme ikoniske status som det berømte hotel selv.
Sandor Perjesi, modelproducent i Arne Jacobsens atelier, fortalte om arbejdet med Ægget:
»Jeg kan huske første gang, vi gik til et sommerhus nær Tissø for at arbejde på ægget. Vi proppede gipsmodellen ind i min bil og brugte en hel weekend på at tilføje og arkivere materiale. Frem og tilbage, ligesom klassisk skulptur.«
Svanen (1958)
Svanen blev en del af Arne Jacobsens ikoniske indretning af SAS Royal Hotel – med sine organiske, bløde linjer står den i kontrast til arkitekturens minimalistiske æstetik.
I løbet af 1950'erne gjorde dens frie, skulpturelle form svanen billedet af en ny æra, og i dag, mere end 60 år senere, findes designet i det offentlige rum og private hjem rundt om i verden.
AJ Bestik (1957)
Arne Jacobsens bestik i rustfrit stål var nyt og ukonventionelt i både form og materiale, da det blev lanceret i 1957.
De organiske linjer i AJ Cutlery er resultatet af Arne Jacobsens kunstneriske og eksperimenterende tilgang til design og hans ønske om at fjerne alle overflødige elementer.
Dråben (1959)
Dråben var også en del af det berømte samlede design, som Arne Jacobsen skabte på SAS Royal Hotel.
De enkle linjer i Dråben gjorde det til en ideel pasform til det moderne, internationale miljø, som han skabte på hotellet.
Liljen (1957)
Liljen er den sidste skalstol Arne Jacobsen designet før sin død i 1971. Designet, som blev lanceret i 1969, er en af Arne Jacobsens mest udtryksfulde, med den mest slående kontrast mellem den brede ryg og den smalle talje.
De flydende linjer, der inspirerede stolens navn, er særligt udtalt i versionen med armlæn, som blev lanceret det følgende år, i 1970.
Grand Prix (1957)
I 1957 skabte Arne Jacobsen Grand Prix-stolen som en let, moderne stol lavet udelukkende i lamineret træ.
Grand Prix stolen er den eneste skalstol af Arne Jacobsen, der ikke var designet med stålben.
På Milan Triennial blev den tildelt udstillingens fineste udmærkelse, ’Grand Prix’, som har været stolens navn lige siden.
Munkegårdsstolen (1955)
Munkegaardsstolen er den tredje af Arne Jacobsens originale skalstole. Den blev designet til Munkegaardsskolen, som blev afsluttet i 1957.
Med sin lette, funktionelle konstruktion stolen var et perfekt match til den moderne indstilling af Munkegaardsskolen.
AJ-lampe (1957)
Den skulpturelle AJ-lampe er et af Arne Jacobsens mest ikoniske design. Den blev berømt som en del af Arne Jacobsens omfattende indretning af SAS Royal Hotel.
Designet er baseret på flere af hans tidligere lamper, men udtrykket består af lige linjer og lige og skrå vinkler, der giver lampen et stramt, skulpturelt udtryk.
Arne Jacobsen designede tre versioner af lampen – en gulvlampe, en bordlampe og en væglampe, som stadig i dag er i produktion af Louis Poulsen.
Syveren (1955)
Konceptet bag Arne Jacobsens syverstol var at skabe en let, stabelbar og udtryksfuld stol, der kunne bruges i mange forskellige rum og arrangeringer.
Den blev præsenteret på designudstillingen H55 i Helsinki 1955, og tog forbehold for nogle af Myrens kritikpunkter. Den skulle derfor være større og have fire ben samt valgfri armlæn.
Myrens navn stammer i øvrigt fra serienummeret, 3107, og dens karakteristiske silhuet.
Botanikeren
»Hvis jeg får et nyt liv, vil jeg være gartner.«
Sådan beskrev Arne Jacobsen selv sin livslange interesse for planter. Den interesse fyldte også i hans eget hjem. På Strandvejen 413, hvor han fra 1951 boede og havde tegnestue, anlagde han en tæt og varieret have med mere end 300 plantearter. Fra sit kontor havde han udsigt til haven, hvor former, farver og strukturer blev en del af hans daglige blik.
Planterne fulgte med ind i hans arbejde. De dukker især op i hans tekstiler, hvor blade, grene og organiske mønstre får en central plads.
Under arbejdet med Søllerød Rådhus mødte Arne Jacobsen Jonna Møller, som han giftede sig med i 1943. Arne Jacobsens møde med Jonna var en betydningsfuld begivenhed – ikke kun på et personligt plan, men også kreativt. Hun hjalp ham nemlig med at omsætte hans akvareller og plantestudier til tekstilmønstre, som hun trykte. Parret udstillede deres arbejde blandt andet på Charlottenborg.
Senere samme år måtte de flygte til Sverige på grund af Jacobsens jødiske baggrund. I Sverige indledte parret et samarbejde med stormagasinet Nordiska Kompaniet, som satte Arne Jacobsens tekstilmønstre i produktion. Mønstrene fra denne periode er præget af naturens former og detaljerigdom.
Arne Jacobsen (1902–1971)
Arne Jacobsen blev født i København i 1902 og voksede op som enebarn. Som barn blev han sendt på kostskole i Nærum, hvor han blandt andet mødte brødrene Flemming og Mogens Lassen. Han var ikke bogligt stærk, men viste tidligt en stor kreativitet og rastløshed.
Egentlig drømte han om at blive maler, da hans store glæde var at tegne meget realistiske naturbilleder, men efter sin fars råd valgte han i stedet arkitektvejen – dog altid med den kunstneriske tilgang i bagagen.
Han blev uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole og supplerede med praktisk erfaring, blandt andet som murer i Tyskland. Efter ansættelser på forskellige tegnestuer etablerede han sin egen i 1929.
Han var en udpræget perfektionist, der krævede det samme af alle dem, der arbejdede for ham. Hvis man ikke var klar til ofte at arbejde til langt ud på natten, så var hans tegnestue absolut ikke det rigtige sted for én.
Gennem sit liv arbejdede Jacobsen med både arkitektur, møbeldesign og tekstiler – en sand multikunstner.
Kilder: Designeren Arne Jacobsen af Henrik Lund-Larsen og Thomas Dickson, samt Skærbæk Antik & Design.
Læs om Arne Jacobsens bygninger
DAC Magazine er historier fra arkitekturens verden ↓
