Skip to main content

Vandkulturhuset KAI: Badejuvel på kanten af Papirøen

KAI er mere end blot et sted at bade. Vandkulturhuset på Papirøen er en hyldest til vandets rolle i Københavns historie, kultur og nutidige byliv.

Foto: Rasmus Hjortshøj

Mange danskere har gennem de seneste år fået øjnene og kroppen åbnet for både det varme og kolde gys. At gå i sauna eller tage et dyp i havet året rundt er blevet en del af hverdagen. Vandet er en lige så selvfølgelig del af livet i København som det at cykle. Selvom badekulturen har dybe nordiske rødder, hentes der også inspiration fra Japan i Vandkulturhuset.

»Det er et sted, hvor du vil mærke vandet og blive ét med det,« fortæller Kengo Kuma, der er grundlægger af Kengo Kuma & Associates, i et interview til Louisiana Channel.

Mødet mellem dansk og japansk arkitektur og kultur afspejler sig også i navnet KAI. Navnet henviser til et særligt ord for hav på japansk og spiller samtidig på den danske kajkant, hvor vandkulturhuset ligger helt ud til Københavns Havn.

Portræt at Kengo Kuma

Ingen bagside af medaljen

Med sine 5.800 kvadratmeter er Vandkulturhuset KAI en integreret del af livet på havnefronten, med forskellige svømmebassiner – både indendørs og udendørs. Med sin placering i det nordvestlige hjørne af Papirøen, står bygningen mellem byen og vand.

Ligesom vandet ikke har en entydig retning, bryder KAI med idéen om en klassisk facade. Den fremstår som en samling af fem teglbeklædte stubbe i varierende højder – en struktur, der ændrer karakter, alt efter hvorfra bygningen opleves.

»Vores fokus i designet er, at skabe en oplevelse frem for blot et enkeltstående objekt – en oplevelse, hvor landskab, kunst og arkitektur forenes og formes af vandet,« skriver Kengo Kuma & Associates om projektet.

Tegl binder bygningen til omgivelserne

Konstruktionen under teglstubbene består af en glasfacade, som giver en fornemmelse af, at bygningen nærmest svæver i luften.

Udefra kan formene minde om tårne eller små pyramidetoppe, der skyder op i fem forskellige niveauer. Tegl – eller mursten – er valgt som materiale for at passe til områdets omgivelser og for at fremhæve kvaliteten og æstetikken i det traditionelle danske håndværk.

På den måde spiller facaden sammen med omgivelserne – både den ældre arkitektur som Kuglegården og mange af gamle bygninger på Holmen og den nyere i form af de pyramideformede boliger på Papirøen.

Lyset bliver brugt som maleri

På japansk findes ordet komorebi, som beskriver sollys, der filtreres gennem trækronernes blade. Det er en naturoplevelse, som Kengo Kuma arbejder med at overføre til arkitekturen: at lade lyset brydes af materialer og skabe et levende spil mellem lys og skygge.

De små åbninger overalt i de høje teglfacader giver netop den oplevelse. Murstenene forankrer bygningen i dansk byggetradition, men danner ikke en lukket flade. Mellem dem finder dagslyset vej ind og tegner striber og mønstre i rummene.

Om aftenen skinner lyset ud gennem facadens åbninger og får KAI til at gløde som en lanterne på havnefronten.

Svøm i en dal på toppen

Vandkulturhuset KAI rummer i alt 10 bassiner og byder desuden på bademuligheder i havnen. En af hovedattraktionerne er den opvarmede udendørs pool, som er placeret mellem tagfladerne. Her kan man svømme i varmt vand omgivet af arkitekturen, der leder tankerne hen på en kløft eller et dallandskab.

Indenfor i KAI er der også referencer til naturen. Ud over den særlige ”trækrone-belysning” kan rammerne give en følelse af at svømme rundt i et hulesystem, hvor de høje skrå vægge med ovenlys samtidig giver en akustik, som ændrer sig, når man bevæger sig fra et bassin til et andet – fra en hule til en anden.

KAI er tænkt som et mødested for byens skoler, svømmeforeninger og kulturbrugere, hvor der også bliver plads til meget andet end svømning. Samtidig skal vandkulturhuset imødekomme københavnernes efterspørgsel efter flere svømmefaciliteter og være med til at gøre Papirøen til et folkeligt samlingssted.

I nærheden af KAI

På Papirøen befinder du dig midt i en række moderne arkitekturoplevelser. Du kan faktisk bare stille dig ud til kanten af havnen, hvorfra du har direkte udsyn til Skuespilhuset. Vender du blikket mod nord, får du kig til Operaparken og Operaen. Mod syd kan du se Inderhavnsbroen, der forbinder Indre By og Nyhavn med Christianshavn og binder byen sammen på tværs af havnen.

Overblik

    • Opført 2026
  • Hvem

    • Arkitekt
    • Kengo Kuma and Associates
    • Entreprenør
    • MT Højgaard
    • Lysdesign
    • Jesper Kongshaug
    • Bygherre
    • Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen
    • Udviklingspartner
    • Nordea-fonden
    • Københavns Kommune
    • Samarbejdspartner
    • COWI
    • Vilhelm Lauritzen Arkitekter
    • Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
    • KI Rådgivende Ingeniører ApS
    • Cornelius Vöge Atelier for arkitektur
  • Hvad

    • Type
    • Kultur
    • Stilart
    • Nutiden (ca. 2000 – i dag)
  • Hvor

    • Sted
    • København, Indre by
    • Adresse
    • Papirøen 47, 1436 København K
    Foto: Rasmus Hjortshøj
    Foto: Rasmus Hjortshøj
    Foto: Rasmus Hjortshøj
    Foto: Rasmus Hjortshøj
    Foto: Rasmus Hjortshøj