Kengo Kuma: Arkitekturens poet

Storbyer har mere plads til biler end til mennesker

Ligesom et velskrevet eventyr åbner for en særlig oplevelse og et univers, er det Kumas ambition at skabe steder, der er gode for mennesker – ikke kun indenfor, men i lige så høj grad udenfor.

»Vi kan ikke længere kun tænke på det, der er indeni en bygning. Mennesker har brug for at komme ud og bevæge sig i naturen. Byer har næsten ingen steder at gå – kun plads til biler. Vi må skabe steder, hvor mennesker kan gå rundt og slappe af udenfor. Det er dét, vi skal fokusere på i fremtidens design,« sagde han i 2020, da Louisiana Channel interviewede ham.

Hans inspiration udspringer ofte af naturen. Han har tidligere fortalt om sin fascination af netop fuglereder, fordi fuglene samler materialer fra deres nærmeste omgivelser og bygger et hjem ud af de materialer, der er til rådighed, så det fletter naturligt ind i landskabet.

Værner om det traditionelle håndværk

I en tid, hvor meget byggeri domineres af stål, glas og beton, bringer Kengo Kuma naturmaterialer og det traditionelle håndværk tilbage i den moderne arkitektur. For ham handler et projekt sjældent om bygningen i sig selv, men om atmosfæren. For ham er mellemrummene mellem bygningerne og det omkringliggende helt centrale.

Et eksempel på netop det er Japans National Stadium i Tokyo, som er skabt som en forlængelse af parken Meiji Jingu Gaien, hvor træerne nærmest kravler op langs facaden på stadionet, og hvor der i konstruktionen er brugt træ fra Japans 47 præfekturer, der hver især repræsenterer lokale kulturer. Selv sæderne på stadionet har fået farver inspireret af skovbunden.

»Jeg ønskede ikke en stor betonkasse i min yndlingspark. Derfor tegnede jeg stadionet, så det føles som en del af skoven,« fortæller Kengo Kuma i interviewet med magasinet Tatler.

Sushi og sollys: Arkitektur der taler til alle sanser

På japansk findes ordet ”komorebi”, som beskriver følelsen af sollys, der filtreres gennem trækronernes blade og skaber et helt særligt, blødt lys. Det er netop den slags sanselige oplevelser, Kuma søger at skabe: steder, hvor man får lyst til at opholde sig, sætte tempoet ned og være til stede.

Hvis man har besøgt H.C. Andersens Hus i Odense, vil man forstå, hvad det betyder. Her efterligner bygningerne organiske former i en have fuld af pavilloner i flere niveauer, hvor haven har fået lov til at fylde mindst lige så meget som selve bygningerne. Det er mellemrummene mellem bygningerne, der skaber den særlige, næsten magiske følelse hvor skuldrene sænker sig og tempoet falder.

Kengo Kuma selv udstråler også en særlig ro i sin tilstedeværelse. Når han bevæger sig ind i et rum, virker det næsten, som om han selv er blevet formet af den ro, han søger at skabe i sin arkitektur. Han går langsomt, med hænderne foldet, og tager sig tid til at tænke, før han taler. Det stemmer overens med hans filosofi: at arkitektur skal være blid og forbinde sted, natur og menneske.

Han forstår at sætte arkitekturen i perspektiv. Godt nok har han tegnet flere skyskrabere verden over, men hans metaforer formår han at bringe ned i øjenhøjde, som når han sammenligner god arkitektur med god sushi.

»Sushi er en god metafor for min arkitektur. Det vigtigste ved sushi er at vælge de bedste materialer fra stedet – i den rette sæson,« sagde Kengo Kuma i 2008 under en tale på det engelske kunstakademi, Royal Academy of Arts i London.

Det kommer til udtryk i hans arkitektur, hvor han vælger materialer, der udspringer af det specifikke sted.

Arkitektur i harmoni med omgivelserne

Den sanselige tilgang har været central i hans virke fra begyndelsen, hvor han i 1990 grundlagde tegnestuen Kengo Kuma and Associates, som i dag er en internationalt anerkendt tegnestue. Her er fokus blandt andet på at forene lys, akustik og endda duft for at skabe helhedsoplevelser. Han bruger særligt materialer som sten, bambus og træ, som alle er forankret i japansk byggetradition.

Kengo Kuma er åben om sin fascination af H.C. Andersens eventyr. Særligt gjorde hans besøg i digterens barndomshjem i Odense indtryk: at et så lille sted kunne rumme et så stort univers af fortællinger. Selv voksede Kuma op mellem Yokohama og Tokyo, født i 1954, i et miljø, hvor landsbyen levede i tæt samspil med skov og bjerge. Hans barndomshjem var et mindre træhus fra 1942, som havde en direkte forbindelse til naturen og det lokale miljø.

»For mig er enhver bygning et hus. Uanset hvad jeg designer – når jeg for eksempel tegner et museum, er museet et hus, et hjem for kunsten og et sted, hvor mennesker kan komme, slappe af og nyde det,« siger Kengo Kuma i interviewet med magasinet Tatler.

For Kuma er naboer ikke kun mennesker, men også bakker, floder og skov. Uanset hvor han bygger, er målet at blive en ven af stedet. Ifølge ham selv forsøger han at skabe arkitektur, der værner om sine omgivelser og indgår taler sammen med stedet.

Træ er arkitektens ældste ven

For Kengo Kuma er træ et af de mest interessante materialer som alternativ til beton. Går man langt tilbage i tiden, havde mennesker et nært forhold til træet – det er, som han siger, vores ældste ven. Han mener, at arkitekter er nødt til at finde et andet materiale end beton.

»Beton er det 20. århundredes industrisamfunds materiale. Men vores omgivelser forandrer sig, og derfor må vi skabe en anden form for arkitektur,« fortalte Kengo Kuma til Louisiana Channel.

Og selvom flere af hans bygningsværker ser ret imponerende ud, så mener Kengo Kuma, at godt og ydmygt design er bedre end storslået design.