Skip to main content

Hvad gør en by god at leve i? Ny udstilling på DAC sætter mennesket i centrum

På Arkitekturens Dag den 5. oktober åbner Dansk Arkitektur Center hovedudstillingen Cities for People, udviklet i samarbejde med virksomheden Gehl og Jan Gehl. Med eksempler fra København, New York, Buenos Aires, Shanghai og Billund viser udstillingen, hvordan byens indretning former vores hverdag – og hvordan byer kan blive bedre at leve i, når udviklingen tager udgangspunkt i menneskers behov. 

Foto: Herman Hertzberger
Pressefotos

Op til 5 meter høje filminstallationer, store fotografier og interaktive installationer bringer gæsterne tæt på livet i verdens byer. Undervejs kan de selv tælle livet på gaden, opleve byen i børnehøjde og undersøge, hvad der får mennesker til at mødes og blive lidt længere. 

I årtusinder har mennesker søgt mod byerne for at finde beskyttelse, fællesskab og velstand. I 2050 forventes omkring to tredjedele af verdens befolkning at bo i byområder. Men hvad gør en by god at leve i? Det spørgsmål undersøger udstillingen i lyset af udfordringer som klimaforandringer, tab af natur, ensomhed og ulige adgang til byens fælles rum. 

”Arkitektur er med til at forme rammerne for, hvordan vi lever sammen. De valg, vi træffer i dag, får indflydelse på kommende generationers hverdag. Med Cities for People introducerer vi vores gæster til byernes historie og viser med Gehl, hvordan arkitekter og byplanlæggere kan skabe bedre byer ved at tage udgangspunkt i mennesket og vores behov for fællesskaber. Vi håber, at gæsterne går herfra med et nyt blik på deres egen by og lyst til at engagere sig i dens fremtid,” siger Kent Martinussen, administrerende direktør i Dansk Arkitektur Center. 

 

Mennesket først 

Hver tid har haft sit blik på den gode by. Udstillingen giver et historisk indblik i, hvordan værdier, magtforhold og teknologier har formet byen og menneskers plads i den. 

I slutningen af 1960’erne udfordrede arkitekten Jan Gehl og psykologen Ingrid Gehl en byplanlægning med fokus på biler, trafik og bygninger. De flyttede blikket til menneskerne i byen og livet mellem husene: Først livet. Så byrummene. Så bygningerne.  

En kort film fortæller om parrets kærlighedshistorie og faglige makkerskab, og filminstallationen The Right to Space udfolder Jan Gehls arbejde og spørger: Hvem får plads i byen?  

Siden 2000 har det internationale, tværfaglige team hos Gehl videreudviklet den livsorienterede tilgang og rådgivet byer verden over. Arbejdet spænder fra data og analyser over strategi til konkret design, og Gehl samarbejder med mange forskellige kunder, fra kommuner til fonde og virksomheder. Gæsterne kan følge, hvordan observationer af menneskers bevægelser og ophold bliver brugt til at udvikle byens rum. Der findes ikke én opskrift på den gode by. Løsningerne må tage afsæt i det enkelte sted og de mennesker, der bruger det. 

”I mere end 25 år har vi arbejdet for at sætte livet i centrum for byernes udvikling. I dag handler det om endnu mere: Hvordan kan byer skabe gode vilkår for mennesker, fællesskaber og natur? I sidste ende kendetegnes en god by ikke kun af sine bygninger, men af det liv, den giver plads til,” siger Helle Søholt, medstifter af Gehl. 

Gæsterne kan selv afprøve nogle af Gehls metoder til at undersøge livet i byen. I Tæl som Gehl tæller de fodgængere, cyklister og biler i korte filmklip fra København. En stor bordanimation inviterer til at udforske 12 kvalitetskriterier for gode byrum – fra tryghed og læ til gode steder at sidde og mødes.  

I før- og efterbilleder fra byer verden over kan gæsterne se, hvordan gader og pladser er blevet omdannet, så mennesker får bedre plads til at gå, sidde og mødes. 

 

Havnebade, mødesteder og plads til leg 

En by kan være fuld af mennesker og alligevel give dem for lidt plads. Det var tilfældet på Times Square i New York, hvor fortovene var overfyldte, og bilerne optog det meste af arealet. I udstillingen kan gæsterne tage plads på stole fra New York og gennem store film og fotografier følge, hvordan maling, plantekummer og flytbare stole blev begyndelsen på en anden måde at bruge byen på. 

At cykle til arbejde eller bade i havnen kan føles som en selvfølge i København. Men bag mulighederne ligger årtiers valg om, hvad byen skal give plads til. I udstillingen kan gæsterne følge, hvordan cykler har fået mere plads, havnebade har åbnet vandet for byens beboere, og broer har forbundet bydele på tværs af havnen. 

Også langs Huangpu i Shanghai er tidligere lukkede områder blevet en del af hverdagslivet. Her går, cykler og danser mennesker, hvor industrien før lukkede af. I Barrio 31 i Buenos Aires handler det om at forbinde et afskåret kvarter med resten af byen med afsæt i det liv, beboerne allerede har skabt. 

Byen påvirker også, hvad vi spiser. Inde i en foodtruck kan gæsterne udforske projektet Foodscapes og opdage, hvordan madsteder, transport og steder at mødes påvirker vores madvalg. En film fra Bogotá viser, hvordan et busstoppested blev ramme om fællesskab, en spiselig have og aktiviteter om sund mad. 

Hvad sker der så, hvis livet mellem husene bliver planlagt først? Ved modellen af Travbyen i Billund kan gæsterne selv tegne med kridt og udforske legens plads i byen. Bydelens gader, gårdrum og mødesteder blev planlagt, før husenes placering blev fastlagt, og Gehl har også stået for designet af andre byrum og masterplaner for byområder. Her er leg tænkt ind i arkitekturen, landskabet og hverdagen for både børn og voksne. 

 

Se byen fra 95 cm 

Hvordan opleves byen, når en kantsten er høj, og en kort gåtur føles lang? Med afsæt i det globale initiativ Urban95 inviterer en lav døråbning gæsterne til at se byen i børnehøjde. Filmene Young Explorers følger fem børn og deres forældre i Brasilien, Indien, Peru og Jordan. Deres hverdag viser, hvad tryghed, trafik og plads til leg betyder for de mindste byboere. 

 

Hvad knytter os til byen?  

Observationer kan vise, hvor mennesker går og opholder sig. Men hvad får dem til at holde af et sted? I forskningsinitiativet Cities of Awe mødes byforskning og psykologi. Unge borgere i Charlotte i USA har gennem fotografier og fortællinger vist, hvordan natur, kunst og fælles oplevelser knytter dem til byen.  

I What We Cherish fortæller gæsterne, hvad de holder af ved deres by, og får deres beskrivelser omsat til et digitalt byvæsen ved hjælp af AI. Deres bidrag indgår anonymt i virksomheden Gehls undersøgelse af, hvad mennesker værdsætter i byen – og hvad der er værd at passe på, når den forandrer sig. 

 

Praktisk information 
  • Cities for People kan opleves fra 5. oktober 2026 til 18. april 2027 i Dansk Arkitektur Center i København. 
  • Udstillingen er udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med virksomheden Gehl og Jan Gehl. 
  • Udstillingen er støttet af den filantropiske forening Realdania, Augustinus Fonden, Ole Kirk’s Fond og Dreyers Fond. 
  • Udstillingen er sponsoreret af Exponent. 
  • Læs mere: www.dac.dk/udstillinger/cities-for-people  
     
Samtaler, omvisninger og familieværksted 

I AfterDAC taler Helle Søholt med Ane Cortzen om livet i byen, mens Jan Gehl diskuterer sine idéers betydning i dag med to nyuddannede arkitekter. I MorgenDAC taler Kjersti Lund om at sætte fokus på demokrati i byerne. På udvalgte torsdage viser medarbejdere fra virksomheden Gehl rundt og fortæller om arbejdet bag udstillingens eksempler. 

I familieværkstedet Design dit eget byvæsen kan børn og voksne hver weekend tegne, klippe og sy et væsen af stof og garn og finde på, hvor det bor, og hvad det ønsker sig af byen. Børn har gratis adgang i følgeskab med en voksen. 

 

Pressefotos og pressekit 

www.dac.dk/presse 

 

Interviewmuligheder 

  • Helle Søholt, medstifter og bestyrelsesleder i Gehl: Om udviklingen af virksomhedens metoder, erfaringerne fra internationale byprojekter og arbejdet med at forstå menneskers brug og oplevelse af byen. 
  • Jan Gehl, arkitekt, professor og byplanlægger: Om livet mellem husene og arbejdet med at sætte menneskers hverdag i centrum for byplanlægningen. 
  • Kjersti Lund, CEO i Gehl: Om hvordan livsorienteret byudvikling skaber langsigtet værdi, og Gehls globale strategi med fokus på innovation, teknologi og bæredygtighed. 
  • Kent Martinussen, administrerende direktør i Dansk Arkitektur Center: Om udstillingens aktualitet og arkitekturens betydning for hverdagsliv og fællesskab. 
  • Pernille Stockmarr, senior curator i Dansk Arkitektur Center: Om det kuratoriske blik, gæsteperspektiv, danske og internationale eksempler og oplevelser i udstillingen.  

 

Pressekontakt 

Johanne Troelsgaard Toft, Senior Communications and Press Advisor 
Tlf. +45 6142 1927 · jott@dac.dk 

 

En særlig tak til alle samarbejdspartnere, der har bidraget til udstillingen 

Dark Matters – Francisco Resnicoff – virksomheden Gehl – Goodwind Studio – Herman Hertzberger – Horacio Rodriguez Larreta – Jan Gehl – Janette Sadik-Khan – Københavns Kommune – Metroselskabet – Novo Nordisk A/S, Cities for Better Health – RAWVISION Studio – The Gambrell Foundation – Travbyen – Van Leer Foundation 

 

Om Dansk Arkitektur Center 

Dansk Arkitektur Center (DAC) ligger ved havnefronten i Københavns Kulturkvarter og byder hvert år omkring 300.000 gæster velkommen. DACs udstillinger fortæller om dansk arkitekturs historie og sætter fokus på idéer, tendenser og visioner, der former en bæredygtig fremtid. DAC engagerer mennesker i arkitektur for at skabe forandring. www.dac.dk 

 

Om virksomheden Gehl 

Gehl er en virksomhed inden for bystrategi og design, grundlagt i 2000, med ekspertise inden for arkitektur, bydesign, landskabsarkitektur, sociologi og byplanlægning. De adresserer globale tendenser gennem empiriske analyser og designer for den sociale adfærd, der skaber meningsfuld forandring. 

Gennem mere end to årtier har Gehl været med til at forandre nogle af verdens mest ikoniske steder og sat menneskers levede erfaringer i centrum for byudviklingen. Byer er komplekse, og gode løsninger opstår, når mange aktører bidrager. Derfor arbejder Gehl med en bred vifte af kunder og partnere, fra byer og kommuner til developere, fonde og virksomheder, og skaber sammen med dem steder, der er sundere, mere modstandsdygtige og inkluderende for alle. 

www.gehlpeople.com 

 

Om Jan Gehl 

Jan Gehl er arkitekt, professor og byplanlægger. Siden 1960’erne har han undersøgt, hvordan byens indretning påvirker menneskers hverdagsliv. Psykologen Ingrid Gehl fik afgørende betydning for hans fokus på, hvordan mennesker oplever og bruger byen. Hans forskning har haft international betydning for byplanlægning i menneskelig skala. Bogen Livet mellem husene udkom i 1971. Jan Gehl fyldte 90 år den 17. september 2026.