Små arkitekter
på besøg

Sted
Dansk Arkitektur Center
Varighed
1,5 time
Målgruppe
Dagtilbud
Pris
775 DKK
(Max 15 børn pr. forløb)
Sprog
Forløbet tilbydes på både dansk og engelsk
Skal vi lege arkitektur? Kom på besøg i DAC som små arkitekter – leg, lær og sans arkitekturen!
Tag børnene med på et legende og sanseligt besøg i Dansk Arkitektur Center. Sammen med en DAC-underviser undersøger I arkitekturens materialer, former og farver – alt sammen i øjenhøjde med børnene. I forløbet Små arkitekter på besøg bliver I arkitekter for en dag, hvor børnene bruger deres sanser og nysgerrighed til at opdage arkitekturen omkring jer.
Med bogen Arkitekten og den gule kat som jeres guide mærker I på materialer, leger med farver og finder geometriske former i DAC’s hus og udstillinger. Forløbet afsluttes med en sjov byggeleg, hvor børnene omsætter deres nye viden til kreative konstruktioner.
Besøget i DAC er både lærerigt og fuld af leg – en sanselig oplevelse, der bringer arkitekturen helt tæt på børnene.
Under forløbet arbejder vi med
- Sprog og erfaringer: I udvikler børnenes sprog for farver, materialer og former gennem leg og sanseoplevelser.
- Sanser: I bruger sanserne til at genkende farver, materialer og former omkring jer.
- Farver og former: I undersøger, hvordan forskellige farver og former skaber forskellige oplevelser.
- Materialer: I mærker og forstår, hvordan materialer fungerer og kan anvendes.
- Kreativitet og samarbejde: I styrker børnenes finmotorik, kreativitet og samarbejdsevner gennem praktiske aktiviteter.
Materialer til før- og efterarbejde
Forløbet er udviklet på baggrund af projektet ArkitekTUR i børnehaven. Nedenfor finder I inspiration til, hvordan I kan arbejde videre med temaerne: rum, størrelse, materialer, farver og former i jeres dagtilbud.
ArkitekTUR vejledning til rum
ArkitekTUR vejledning til størrelse
ArkitekTUR vejledning til materialer
ArkitekTUR vejledning til farver
ArkitekTUR vejledning til former
Bogen Arkitekten og den gule kat kan købes i DACs shop og lånes på biblioteket.