Pavilloner i Arkitekturhovedstad 2023: Verdensmål ved BLOX
Udstilling
15. mar. - 15. okt. 2023
Pavilloner i Arkitekturhovedstad 2023: Verdensmål ved BLOX bestod af eksperimenterende pavilloner i byen, der hver især forholdte sig til ét eller flere af FN’s 17 Verdensmål – som byrum og som indspark til debatten om bæredygtig fremtid.

På udvalgte steder i København kunne du hen over sommeren 2023 opleve eksperimenterende pavilloner, der hver især forholdte sig til ét eller flere af FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Dansk Arkitektur Center var nabo til en række af verdensmålspavillonerne, så et besøg kunne nemt kombineres.
Udover at være et skulpturelt indslag, som skabte opholdsmuligheder i byen sommeren over, bidrog pavillonerne med hver deres fokusområde til debatten om en bæredygtig fremtid, der blandt andet omhandler madproduktion, sanitære forhold og brugen af bæredygtige byggematerialer.
Installationer
På UIAs hjemmeside kan du få det fulde overblik over verdensmålspavillonerne, som de stod i 2023.

Foto: Dansk Arkitektur Center (DAC) Feed-Back
Pavillonen ’Feed-Back’ var en smuk vindblæst parasol med et rundt bord og taburetter, der inviterede nysgerrige besøgende til at udforske, hvordan fødevaresystemer påvirker vores byer. Samtidig viste den også teknikker inden for fødevarecirkularitet, som kan bruges i bymiljøer og hjælpe med at bekæmpe tab af biodiversitet, ulighed og klimaforandringer.
’Feed-Back’ var designet af Schmidt Hammer Lassen Arkitekter.

Foto: Dansk Arkitektur Center (DAC) Bio-Center
’Bio-Center’ var en rund og æstetisk pavillon med et stærkt budskab. Pavillonen var en fortolkning af et udviklingsprojekt, nemlig et biocenter i Uganda. Biocenteret er en bygningstype, der har sanitet (toiletter) som kerneydelse, leverer en række vigtige services til et tæt bebygget slumkvarter – og som samtidigt skaber et socialt mødested.

Foto: Dansk Arkitektur Center (DAC) The Raft
Lidt syd for træbryggen ved BLOX – mellem Langebro og Lille Langebro – lå en rød pavillon ’The Raft’ og flød i vandet. Pavillonen var en sanselig struktur, der tilbød besøgende en direkte og legende oplevelse med vandet. Inspireret af havdyr og ved at arbejde med geometrier og teknikker fra sejlbåde var strukturen designet til at fange vandets bevægelser i det farverige tag.

Foto: Dansk Arkitektur Center (DAC) 4 til 1 Planet
Et noget omfattende og beundringsværdigt byggeri bestod af tre pavilloner: Foreningen ’Boligbyggeri fra ’4 til 1 planet’ havde med konkurrencen Next Generation Architecture udpeget tre vinderforslag, som i pavillonform fremviste boligbyggeri med et ressourceforbrug, der viste respekt for planeten.
’4 til 1 Planet’ er designet af ReVærk, Tegnestuen LOKAL, Leth & Gori, Rønnow Arkitekter og BOGL.

Foto: Dansk Arkitektur Center (DAC) The Urban Tree
The Urban Tree var et multifunktionelt og bæredygtigt byrumsmøbel, som bestod af moduler i en ’cementfri’ beton, der kunne stables og tildækkes med et tæppe af grønne planter. Øverst var en trækrone, som opsamlede regnvandet, der så blev brugt til at vande planterne i konstruktionen. Rundt om den frodige ’træstamme’ løb en bænk i beton, der sammen med belysning blandt andet skulle være med til at skabe et trygt og socialt samlingssted.
Læs mere om The Urban Tree

Foto: Julie Vöge Njord drivhuskuppel
Allerede efter første øjekast var man ikke i tvivl om, at Njord kuppel var inspireret af naturen. Et arkitektonisk drivhus skabt af sekskantede vinduer, der blandt andet skabte klare referencer til en bikube. Det skulpturelle indslag var designet af den danske virksomhed Njord, som også opfordrede til ophold, ro og samvær. Glasfacaden gjorde kuplen til et inviterende sted, der samtidigt lod naturen træde indenfor.
Njord drivhuskuppel er skabt af Njord
Udstillinger i dag
Se vores aktuelle udstillingerHvad var Pavilloner i Arkitekturhovedstad 2023?
Det var en række eksperimenterende pavilloner rundt i byen, der hver især forholdte sig til ét eller flere af FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Hvornår foregik pavillonprogrammet?
Programmet foregik fra 15. marts til 15. oktober 2023.
Hvordan hang pavillonerne sammen med DAC og BLOX?
BLOX var nabo til en række af verdensmålspavillonerne, så et besøg kunne nemt kombineres.
Hvad var pavillonen Feed-Back, og hvem stod bag?
Feed-Back beskrives som en vindblæst parasol med rundt bord og taburetter, der undersøgte fødevaresystemers påvirkning af byer og fødevarecirkularitet; den var designet af Schmidt Hammer Lassen Arkitekter.
Hvad var Bio-Center, og hvem designede den?
Bio-Center beskrives som en rund pavillon, der fortolkede et biocenter i Uganda med sanitet som kerneydelse og socialt mødested; den var designet af Arkitekter Uden Grænser.
Hvad skal jeg vide, hvis jeg kun læser én ting?
Pavilloner i Arkitekturhovedstad 2023 (15. mar.–15. okt. 2023) brugte midlertidige byrum til at gøre FN’s verdensmål konkrete i København – flere af dem i gåafstand fra BLOX/DAC.
