Langelands Plads: Fliserne spiser luftforurening

På Frederiksberg er landets første klimasikrede plads blevet skabt lige under fødderne på legende børn.

Af Eva Ørum

Det er en slående åbenhed, der møder en, når man har bevæget sig gennem det tætte Frederiksberg og ankommer til Langelands Plads. Her har beboerne adgang til ekstraordinært gode faciliteter, der kan samle folk i alle aldre i kvarteret, mens de parkerede biler er gemt væk i tre etager under jorden.

Der er legeplads, boldbure og opholdssteder, som kan flyttes efter solen, og om sommeren er der soppebassin med eget springvand til byens børn. Ældre træer står stadig side om side med ny beplantning. Det er billedet på det moderne familieliv i landets hovedstad i 2019. Og alle må være med.

Men under overfladen afslører pladsen en anden og mere alvorlig historie. Klimaforandringerne har også kunnet mærkes i Danmark. Store skybrud har ved flere lejligheder skabt svære problemer, fordi kloakkerne ikke har kunnet følge med og vandet ikke har haft andre steder at sive hen i den tætte by.

Den store plads er nødvendig for at klimasikre byen. Under pladsen gemmer sig et bassin, der kan forsinke regnvandets bevægelse ned mod kloaksystemet. Og hvis man er heldig at opleve pladsen under et stort regnskyl, vil man måske opdage, at vandet langsomt siver derned gennem huller i fliserne

Langelands Plads er Danmarks første klimasikrede plads, men mange flere er undervejs. Se også Skt. Kjelds Plads og taget på det nye Rigsarkiv.

Fakta:

• Fliserne rummer endnu en superkraft. Stenen i fliserne binder 10 procent af skadelig luftforurening af kvælstofoxider (NOx). Af samme årsag har flisen fået navnet No-NOx. 
• Det er måske lidt paradoksalt, at pladsen er udviklet for også at dække over tre etagers parkeringspladser med plads til 207 biler under jorden.