10 fodboldstadioner, hvor arkitekturen spiller med
Et fodboldstadion er noget af det største og dyreste, vi bygger. Det er med til at sætte scenen – allerede inden startfløjtet lyder. Vi har fået fodboldekspert Andreas Kraul til at udvælge ti arenaer, hvor stemningen ikke kun opstår – den er bygget.
Af Bjørn Etone Broni Jensen
Når man taler om stemning til en fodboldkamp, tænker man ofte på fans og slagsange. Men et stadion kan også skabe en stemning i sig selv – gennem sin arkitektur.
For bygningerne er sjældent ens. Nogle er bygget tæt ind i byen, andre skiller sig ud med markante konstruktioner. I de bedste tilfælde bliver de mere end bare rammer om en kamp – de bliver en del af oplevelsen og identiteten omkring klubben og stedet.
Med en bog om 100 ikoniske fodboldstadioner i sportstasken peger DR’s fodboldekspert Andreas Kraul her på arenaer, hvor oplevelsen i høj grad formes af deres opbygning.
Om Andreas Kraul
Andreas Kraul er journalist, fodboldkommentator og ekspert på DR. Gennem hans arbejde har han besøgt flere fodboldstadioner end de fleste mennesker. Hans passion for fodbold og oplevelser kommer til udtryk i hans bog om 100 ikoniske fodboldstadioner, hvor han tager læseren med rundt til nogle af verdens mest særlige arenaer.
1. Estádio Municipal – Portugal
- Kapacitet: 30.154
- Opført: 2003
- Arkitekt: Eduardo Souto de Moura
Ligesom alle veje fører til Rom, fører stierne ned fra Monte do Castro til S.C. Bragas hjemmebane. Her kan man kun se kampen fra siderne. I den ene ende rejser en klippevæg sig, i den anden åbner det sig mod byen.
»Det dér med at spille ned mod en – altså ikke en væg, men næsten et bjerg! Det giver en vanvittig følelse at være på stadion,« beskriver Andreas Kraul.
Estádio Municipal blev opført til EM i Portugal i 2004 og er bygget direkte ind i et tidligere stenbrud. Tribunerne er høje og stejle, og lyden kastes mellem dem og klippen i stedet for at forsvinde op i luften. Det skaber en stemning, man ikke finder mange andre steder.
2. Tottenham Hotspur Stadium - England
- Kapacitet: 62.850
- Opført: 2019
- Arkitekt: Populous
Når man har en bar på 65 meter, får man altså ikke lov til at tørste ret længe – og det gør man ikke på Tottenham Hotspurs hjemmebane.
Arenaen står som et bud på, hvordan fremtidens stadioner kan se ud.
»Det kan godt lyde rigtig godt derinde, hvis alle synger, men der er også så mange andre ting at gøre inden kampen,« forklarer Andreas Kraul.
Udefra fremstår bygningen massiv med glas og grå metalpaneler, der kan lyse op i forskellige farver. Indvendigt er Europas længste stadionbar en del af oplevelsen længe før kickoff.
3. San Siro – Italien
- Kapacitet: 75.773
- Opført: 1926
- Arkitekt: Ulisse Stacchini og Alberto Cugini
To for én. Det er, hvad man får i Milano. San Siro er hjemmebane for både AC Milan og Inter – to rivaler, der deler det samme rum, men fylder det på hver sin måde.
Oplevelsen starter allerede udenfor med panini’er og mennesker, der samler sig omkring arenaen før kamp.
Bygningen er let at kende på sine 11 cylindertårne og røde stålkonstruktioner.
»Der kan virkelig komme tryk på, for det er stort og imposant. Det stinker bare af italiensk fodbold og Serie A,« beskriver Andreas Kraul.
Indvendigt rejser tribunerne sig stejlt omkring banen, så lyden hurtigt fylder hele rummet. San Siro er råt, intenst og gennemsyret af italiensk fodboldkultur.
4. Allianz Arena – Tyskland
- Kapacitet: 75.024
- Opført: 2005
- Arkitekt: Herzog & de Meuron
En knaldrød gummibåd. Et dansktop-hit af Birthe Kjær? Eller Bayern Münchens hjemmebane på kampdag?
Facaden består af tusindvis af oppustede paneler, der kan lyse i forskellige farver. Allerede på afstand står arenaen som et ikon i udkanten af München.
»Det er ikke det stadion i verden, hvor man bliver opslugt af den mest intense stemning. Men skal man bygge det bedst mulige fodboldstadion, er det Allianz Arena, man kigger til,« fortæller Andreas Kraul.
Som en af de første af sin slags satte den standarden for moderne stadionarkitektur. Indvendigt er alt gennemtænkt – fra adgangsforhold til udsyn.
5. Maracanã – Brasilien
- Kapacitet: 78.838
- Opført: 1950
- Arkitekter: Waldir Ramos, Raphael Galvão, Miguel Feldman, Oscar Valdetaro, Pedro Paulo B. Bastos, Orlando Azevedo og Antônio Dias Carneiro
Pelé, Ronaldinho og Neymar. Brasilien har haft nogle af de største fodboldspillere – og et stadion, der matcher. I dag spiller Flamengo og Fluminense deres hjemmekampe her.
»Når du så sidder inde på stadion og kigger op på Rio, bjerget og Kristusfiguren, giver det hele mening lige pludselig. Det bliver sådan en helt ude-af-kroppen-oplevelse at være der,« beskriver Andreas Kraul.
Maracanã blev bygget til VM i 1950. Dengang var det verdens største stadion med plads til næsten 200.000 mennesker – et surrealistisk tal selv i dag. Det er stort og råt. Ikke bygget til perfektion, men til fællesskab.
6. De Kuip – Holland
- Kapacitet: 51.177
- Opført: 1937
- Arkitekt: Leendert van der Vlugt
Nogle ville kalde det et stadion. Feyenoords fans kalder det en vaskebalje. Og det giver mening. Når man ser De Kuips ovale form og rå stålydre, minder det om noget, man kunne have stående under vasken derhjemme.
»Der er ikke noget poleret over det, der er ikke noget fancy. Det kan de gøre inde i Amsterdam. Det her, det er havnearbejderen,« forklarer Andreas Kraul.
På Feyenoords hjemmebane sidder fansene tæt på banen, og baljeformen får lyden til at cirkulere fra tribune til tribune. Det er ikke bygget til at være smukt, men til at fungere – og til at skabe stemning.
7. Stade Vélodrome – Frankrig
- Kapacitet: 67.000
- Opført: 1937
- Arkitekt: Henri Ploquin
Engang var det cykelløb, der cirkulerede rundt om banen. I dag er det stemningen på Olympique de Marseilles hjemmebane.
»Når de giver den gas derinde, så lyder det helt sindssygt. Det er jo en havneby, som er lidt tough, men med et fantastisk stadion,« fortæller Andreas Kraul.
Det bølgende tag er arenaens kendetegn. Formen leder tankerne mod havet og Marseille som havneby, mens tribunerne ligger tæt på banen. Det kan virkelig få det til at koge på kampdag.
Stedet er forankret i sine omgivelser. Udefra er det en del af byen, indvendigt er det skabt til fansenes energi.
8. Estádio da Luz – Portugal
- Kapacitet: 65.200
- Opført: 2003
- Arkitekt: Populous
»Det er svært at gøre et fodboldstadion smukt. Man kan godt gøre det pompøst og flot, men hvordan gør man det smukt? Det er lykkedes her,« fortæller Andreas Kraul.
Estádio da Luz er hjemmebane for SL Benfica og betyder direkte oversat ”lysets stadion”. Dagslyset falder ned over banen og tribunerne og giver rummet en let og næsten svævende karakter.
De røde konstruktioner binder arenaen sammen med klubbens identitet, mens en ørn flyver over banen før kamp. Her handler oplevelsen ikke kun om larm, men om lys, arkitektur og traditioner.
9. Anfield – England
- Kapacitet: 61.276
- Opført: 1884
- Arkitekt: Archibald Leitch
I Liverpool vil man ikke betegnes som brite, men som scouser. Den lokale identitet fylder alt – og det kan mærkes på Liverpool FC's hjemmebane.
»Der er sådan et begreb i England, der hedder “The Power of Anfield”. Altså en hjemmebane, hvor stemningen lige får en halv gang mere, så det virkelig koger på en aftenkamp,« fortæller Andreas Kraul.
Anfield er vokset frem over tid i takt med byen omkring det. Indvendigt sidder fansene tæt på banen, særligt på den ikoniske Kop-tribune. Skiltet “This is Anfield” er en del af ritualet, når spillerne går på banen.
10. Olympiastadion – Tyskland
- Kapacitet: 73.856
- Opført: 1936
- Arkitekt: Werner March
Usain Bolt slog sin egen 100 meter-rekord, og Italien blev verdensmestre i fodbold for fjerde gang her. I dag er Olympiastadion hjemmebane for Hertha Berlin.
»Jeg kan i hvert fald ikke undgå at træde ind på området uden at føle storheden,« fortæller Andreas Kraul.
Arenaen blev opført til OL i 1936 og bærer stadig tydelige spor af den tid. Med sine massive søjler og stenblokke leder den tankerne mod Colosseum i Rom. Det mærkes i selve stedet, at det har været brugt til både krig og sport.
Her er det ikke stemningen, der fylder mest – det er historien.