Amateur Architecture Studio: Amatørerne der vil redde arkitekturen
Wang Shu og Lu Wenyu står bag den kinesiske tegnestue Amateur Architecture Studio. De skaber stednær arkitektur med afsæt i genbrug, traditioner og levet liv – som et opgør med byggeboom og historieløs samlebåndsarkitektur.
Af Andreas Grubbe Kirkelund
Den ru væg på Ningbo History Museum er sammensat af murbrokker, skår og tegl, der varierer i farve og alder – næsten som om de lige er gravet frem af jorden. Indbyggere fra lokalområdet fortæller, at de kan genkende stumper af deres hjem i murværket. Væggen bygget af stumper fra nedrevne bygninger. Man kan sige, at den er bygget af fortiden – sat i nutidens form.
Det er Amateur Architecture Studio, ledet af de to kinesiske arkitekter Wang Shu og Lu Wenyu, som har tegnet museet med den ujævne og ru facade. En bygning, der på mange måder viser tegnestuens intentioner om at yde modstand til den eksplosive byggefeber, der på få årtier har forvandlet store dele af Kina. I en tid præget af tempo, spekulation og standardisering insisterer de på langsomhed, håndværk og et tæt forhold til stedet.
Et makkerpar. To temperamenter
Wang Shu voksede op med en intuitiv tilgang til form og rum og tilbragte sine tidlige år på byggepladser, hvor han lærte traditionelt håndværk direkte af murere og tømrere. Lu Wenyu kom med en anden erfaring: en skarp teknisk præcision og et blik for store, komplekse projekter, udviklet gennem arbejde ved et nationalt designinstitut. Sammen grundlagde de Amateur Architecture Studio i 1997.
Duoens tætte samarbejde blev tydeligt, da verdens mest prestigefyldte arkitekturpris, Pritzker-prisen i 2012 blev tildelt Wang Shu – selv om de projekter, prisen byggede på, var udviklet i fællesskab med Lu Wenyu. Det førte til kritik fra flere sider, som pegede på, at beslutningen afspejlede en bredere tendens: Succeser tilskrives ofte én navngiven arkitekt frem for et partnerskab eller samarbejde.
Lu Wenyu kommenterede ikke selv sagen og er generelt kendt for at holde sig uden for rampelyset. Wang Shu beskriver dog konsekvent Lu Wenyu som sin eneste partner og understreger, at deres projekter udelukkende bliver til i fællesskab.
"Vi rammes ikke af jordskælv – vi er jordskælv!"
Amatøren som den nye helt
Navnet Amateur Architecture Studio kan virke selvmodsigende for en internationalt anerkendt arkitektvirksomhed – nogen vil måske endda mene, at det lyder ironisk og useriøst. Men det er i virkeligheden en ideologisk grundpille. For duoen er “amatør” ikke det modsatte af dygtighed. Amatøren er én, der udøver og agerer af passion.
»En ekspert lyder kedelig. Amatøren er idealistisk og har flere talenter. Amatøren elsker sit virke,« sagde Wang Shu til CNN i et interview fra 2017.
Men amatøren er mere end passion. Det handler om en særlig tilgang til arkitektur, der vokser ud af håndværk, materialer og konkrete steder – frem for abstrakte koncepter. Amatøren er symbol på spontanitet og eksperimenter og står i skarp kontrast til den officielle og monumentale arkitektur, der præger store dele af byggeindustrien – ikke bare i Kina, men i store dele af verden.
For Wang Shu og Lu Wenyu er amatøren derfor en kritisk figur. Den repræsenterer en arkitektur, der tager udgangspunkt i hverdagsliv, menneskelig skala og lokal erfaring, og som kun kan opstå gennem en praksis, hvor arkitekten selv arbejder tæt med håndværkere, traditionelle teknikker og materialernes egne logikker.
Historieløs urbanisering
Kinas modernisering har haft en pris. I mange større byer er nærmest alle de traditionelle bygninger blevet fjernet på få årtier. I et interview med arkitekturmagasinet, PIN–UP har Wang Shu beskrevet processen med en relativ slagkraftig metafor:
»Vi rammes ikke af jordskælv – vi er jordskælv!«
Den ekstreme transformation betyder ikke kun tab af bygninger, men også tab af identitet. Når nye kvarterer opføres i ét hug, med internationale stilmarkører og “globale” højhuse, opstår byer, der kunne ligge hvor som helst. Konsekvensen er et tab af sammenhæng i kulturen og af det dagligliv, der formes af små variationer: en bestemt mursten, en skygge på et tag, en udsigt mod et bjerg, en smal passage mellem to huse.
Wang Shu og Lu Wenyu placerer sig som et svar eller en modvægt til dette. Ikke fordi deres arkitektur er bagudskuende, men fordi de insisterer på, at det nye ikke skal bygges ved at slette det eksisterende.
Om Wang Shu og Lu Wenyu
Wang Shu (f. 1963) og Lu Wenyu (f. 1967) er partnere – både professionelt og privat.
Begge er uddannet i arkitektur fra Nanjing Institute of Technology.
Stiftede Amateur Architecture Studio i Hangzhou i 1997.
De har udstillet flere steder internationalt, blandt andet på MoMA, Centre Pompidou og herhjemme på Louisiana.
Har modtaget en række internationale hædersbevisninger, herunder Schelling Architecture Prize i 2010 og Pritzker-prisen til Wang Shu i 2012.
Deres tidligere bidrag til Venedig Arkitekturbiennalen tæller Tiled Garden (2006) og Decay of a Dome (2010).
Duoen er udpeget som hovedkuratorer for Venedig Arkitekturbiennalen 2027.
Amatørens metode er langsom
Amateur Architecture Studio tager kun få opgaver ad gangen, fordi deres projekter kræver ekstremt meget tid og deltagelse. De udfører utallige forsøg i fuld skala, prototyper og tests – både med gamle og nye teknikker. Alt er underbygget af tæt dialog med håndværkere, som ofte tilfører projektet lokale twists eller “hemmeligheder”.
Det er på én gang radikalt gammeldags og eksperimenterende. Og det adskiller sig fra meget af nutidens arkitekturproduktion ved at prioritere nærvær frem for effektivitet og ved at lade byggepladsen fungere som et laboratorium, hvor arkitekturen forhandles og formes i realtid.
Genbrug er husenes hukommelse
Materialerne er det første fortællelag for arkitektduoen. Genbrugte materialer bliver ikke gemt væk i indre konstruktioner. Ofte bruger de en byggeskik, som har formet kinesiske landsbyer i århundreder: vægge opbygges af brudte tegl, tagsten og keramikskår fra nedrevne huse.
Stumperne lægges lagvist i mørtel og skaber en levende, uregelmæssig rytme, som kun opstår gennem håndværk og løbende vurderinger på byggepladsen. Når Wang Shu og Lu Wenyu anvender teknikken, er det både for at bevare en håndværkskultur og for at indlejre spor af det gamle i det nye. Mursten, sten og træ fra nedrevne huse bærer spor af menneskers historier. Steder og levet liv bliver fastholdt i arkitekturen.
Arkitektur behøver ikke være højtråbende
I en verden præget af accelereret byggeri, globaliserede stiludtryk og et stigende pres på både klima og kulturarv viser Amateur Architecture Studio en anden vej. Den er langsommere, mere krævende – men også dybere forbundet med steder og mennesker.
Deres bygninger forsøger ikke at være spektakulære og højtråbende. De forsøger at være ærlige og stedbundne. De viser, at arkitektur kan være en måde at huske på – at modstå erindringens opløsning og samtidig skabe nye rammer for livet.
Ikke fordi Amateur Architecture Studio er et nostalgisk projekt, men fordi de insisterer på, at fremtiden kan bygges af andet end ny beton og hurtige beslutninger: nemlig tid, materialer, hænder og hukommelse.
Udvalgte projekter
Wencun Village-renoveringen (2015)
Her viser de hvordan en landsby kan fornyes uden at blive et museum. Eksisterende huse er bevaret og forstærket, nye huse bygges i stampet jord og bambus, og landsbyens traditionelle tæthed fastholdes for at beskytte landbrugsjorden. Det er en model for landlig modernitet, der giver håb i en tid, hvor landsbyer mister liv eller tømmes.
Ningbo History Museum (2008)
En konstruktion, der fremstår lidt som et menneskeskabt bjerg. Facaderne består af millioner af genbrugte tegl og skår, samlet i mønstre og rytmer, der virker både antikverede og nutidige. Det er et museum bygget af de landsbyer, som måtte vige for byudviklingen. En arkitektur, der gør tabet synligt og håndgribeligt.
Xiangshan Campus, China Academy of Art (2007)
Campusområde bygget som en stor, forgrenet landsby. Over 30 bygninger ligger på terrasser i landskabet, forbundet af smalle gader, trapper, broer og gårdrum. Med millioner af genbrugssten er det en undervisningsinstitution, hvor materialer, håndværk og arkitekturens fysiske realitet er en del af læringen.
