Poul Henningsen kastede lys over mere end vores hjem
Poul Henningsen mestrede lyset som få. Hans lamper er blevet ikoner inden for dansk design og har fundet vej til hjem verden over. Men PH satte også sit præg på samtidens debatter – med holdninger lige så skarpe som hans blik for design.
Af Ida Elva Hagen
»Jeg har mistet overblikket over, hvor mange hjem der har en Poul Henningsen Kogle-lampe hængende fra loftet.«
Sådan skrev den britiske journalist Patrick Kingsley i bogen How to Be Danish fra 2012.
Og det er ikke helt uden grund. For siden Poul Henningsen begyndte at eksperimentere med lyset i begyndelsen af 1900-tallet, har hans lamper fundet vej til alt fra danske spiseborde og arbejdspladser til museer og markante bygninger verden over. Koglen, PH 5 og hans karakteristiske treskærmssystem er i dag blevet ikoner i dansk designhistorie.
Men for PH handlede lyset aldrig kun om at skabe smukke lamper. Det handlede om, hvordan vi lever – og om, hvem det gode design skal være tilgængeligt for. Det samme demokratiske engagement prægede hans virke som kulturkritiker, hvor han med skarpe holdninger blandede sig i alt fra arkitektur og byplanlægning til politik, kunst, religion og seksualitet.
"Kunsten deltager og skal deltage i klassekampen."
Belysningens mester
Poul Henningsen så muligheder i lyset, som de færreste før ham havde fået øje på. Allerede som 21-årig blev han bedt om at renovere en familie¬vens hjem i København. Her designede han en lampe og begyndte at eksperimentere med, hvordan lyset kunne blive blødere og mere behageligt.
På det tidspunkt var elektrisk lys stadig nyt i mange danske hjem. Det var effektivt, men ofte også skarpt og blændende. PH mente derfor ikke, at det var nok at gemme lyskilden bag en tilfældig skærm.
Hvis lyset skulle være rart at opholde sig i, måtte man forstå, hvordan det bevægede sig og blev kastet rundt i rummet. Det blev udgangspunktet for hans mange forsøg med former, farver og materialer.
I 1924 begyndte han at samarbejde med lampeproducenten Louis Poulsen. Året efter blev de første PH-lamper præsenteret på en stor udstilling i Paris, hvor designet vandt guldmedalje. Men Poul Henningsen var ikke tilfreds endnu. Han fortsatte arbejdet og udviklede i 1926 sit karakteristiske treskærmssystem, hvor tre skærme leder lyset nedad og ud i rummet uden at blænde. Det blev begyndelsen på en hel familie af PH-lamper.
En praktisk radikal
For PH var design og samfundsdebat to sider af samme sag. Begge dele kunne bruges til at udfordre og forbedre menneskers hverdag. Derfor begrænsede han sig heller ikke til tegnebordet. Som journalist og kulturkritiker blandede han sig ivrigt i samfundet omkring sig – og han var bestemt ikke bleg for at skråle sine holdninger på skrift.
Det gjaldt også, når han skrev for Louis Poulsen. I virksomhedens eget magasin bragte han artiklen »Grimme ting fra Louis Poulsen & Co.« og langede ud efter både designer kollegaer og lysstofrør – de lange, hvide rør, der oplyste kontorer, skoler og institutioner. Ifølge PH var de kun noget for »damer, der ønsker at få fjernet uskøn hårvækst«. En frisk bemærkning, når ens samarbejdspartner selv solgte lysstofarmaturer.
I 1921 begyndte han at skrive for Politiken, hvor han blev avisens første arkitekturkritiker. Her kritiserede han blandt andet kortsigtet byplanlægning og arkitektur, der glemte de mennesker, som skulle leve i den.
Fem år senere stiftede han tidsskriftet Kritisk Revy, hvor han sammen med en gruppe arkitekter og intellektuelle udfordrede tidens syn på alt fra arkitektur og kunst til politik og seksualitet.
For PH var kunst og design ikke neutralt. Som han selv formulerede det:
»Kunsten deltager og skal deltage i klassekampen.«
Kunst og design skulle altså ikke kun være for dem med penge og magt, men også være forståeligt, brugbart og tilgængeligt for almindelige mennesker.
Poul Henningsens smagsprøver
PH 3/2
I 1927 kom bordlampen PH 3/2 til – naturligvis med det velkendte treskærmssystem, men denne gang som bordlampe. De første modeller var i metal med indersider i hvid, guld eller sølv, som gav lyset forskellige nuancer. Senere blev 3-skærmssystemet lavet i glas, så lamperne både lyste nedad og ud i rummet.
Tivolilampen
I 1949 videreudviklede PH Spirallampen, som han tegnede til Århus Universitet i 1943 – og det blev til Tivolilampen, som et år senere blev monteret rundt om Tivolisøen. Om projektet udtalte han i 1949: »Da jeg fik opgaven at lave en ny belysning omkring Tivolisøen, slog det mig, at en langsomt roterende spirallampe ville give en diskret og fin virkning. Diskretionen er vigtig, fordi for megen rotation vil give en fuldemandsfornemmelse.«
PH Snowball
Poul Henningsen designede PH Snowball/PH Kuglelamel i 1958, hvor den blev vist sammen med PH 5 på Kunstindustrimuseet. Lampen er kendt for at fordele og reflektere lyset jævnt fra glassets overflader.
PH 5
PH5-lampen, som han udviklede i 1958, som en opfølgning på hans berømte treskærmssystem. Hans originale design af lampen var inspireret af hans mors ønske om et mere behageligt og blødt lys. Navnet kommer af lampens femskærmssystem, der sprang ud af elpærens standardisering, hvortil han sagde: »Med den nye PH 5 har jeg overgivet mig til glødelampefabrikanterne.«
Koglen
Koglen, også kaldet Artichoke, er designet i 1958 og skulle oprindeligt hænge i Langelinie Pavillonen – en populær restaurant og et eventsted i København. Lampen anses for at være en milepæl inden for moderne design – den er en kombination af lyskilde og kunstværk.
Kritik med konsekvenser
PH’s trang til at sige sin mening var ikke uden omkostninger. Allerede i 1933 kritiserede han det danske samfund i bogen Hvad med Kulturen? og advarede mod nazismens fremmarch.
Hans modstand mod nazismen var medvirkende til, at han i 1938 blev afskediget fra Politiken. Andre aviser veg efterfølgende tilbage fra at give ham spalteplads, men PH lod sig ikke bringe til tavshed. I 1941 blev han redaktør for Louis Poulsens magasin LP Nyt, hvor han fortsatte med at skrive om både design og samfund.
Under besættelsen blev hans kritik af nazismen direkte farlig. I 1943 måtte PH flygte til Sverige, fordi en gruppe nazister planlagde at sætte ild til hans hjem. Her blev han indtil befrielsen i 1945, hvorefter han genoptog arbejdet som redaktør for LP Nyt. Den rolle beholdt han frem til sin død i 1967.
Manden bag:
Poul Henningsen – bedst kendt som PH – blev født i Ordrup i 1894 som søn af forfatterne Agnes Henningsen og Carl Ewald. Han studerede ved Teknisk Skole og Polyteknisk Læreanstalt, men afsluttede aldrig sin uddannelse. I 1919 giftede han sig med Else Strøyberg, som han fik sønnen Simon med. Parret blev skilt i 1942, og året efter giftede PH sig med fysioterapeuten Inger Andersen. Han døde i Hillerød i 1967, 72 år gammel.
Et skridt foran
PH havde fra en tidlig alder trang til at finde nye løsninger. Allerede som 16-årig byggede han en cykel, der selv kunne pumpe sine dæk. Senere rettede han den samme opfindsomhed mod både lamper, bygninger og byrum.
Det kom ikke mindst til udtryk i hans eget hjem, som han tegnede til sin familie i 1937. Han beskrev det selv som »Gentoftes grimmeste hus«. Huset var opført af enkle industrimaterialer og billige standardvarer, mens vægge og lofter nogle steder var beklædt med tapet med nøgne kvinder. Det lå langt fra tidens traditionelle villaer.
Men huset var ikke anderledes for anderledeshedens skyld. Planløsningen tog udgangspunkt i familiens hverdag. PH skabte et stort fællesrum, hvor flere af hjemmets funktioner blev samlet, og opdelte huset i en forældre- og teenageafdeling. Det var et usædvanligt bud på en familiebolig i 1937. Først med parcelhusene i 1960’erne blev flere af de samme idéer almindelige i danske hjem.
PH tænkte også nyt uden for hjemmets vægge. Han arbejdede blandt andet med et system, hvor gadelyset fulgte trafikkens retning – altså medlys. Idéen blev afprøvet flere steder i Danmark og Tyskland, men fik aldrig den udbredelse, han håbede på.
Ser man PH med nutidige øjne, var han nok ikke så radikal, som mange mente dengang. Flere af hans idéer er sidenhen blevet almindelige i både hjemmet, byen og kulturelle diskurser. Der var altså mening med galskaben – vi skulle bare nogle årtier frem for at forstå den.
-
Kilder: Louis Poulsen – First House of Light (bog) & Realdania
