Duft i arkitektur: Hvordan former lugt vores oplevelse af rum?
Lugtesansen er en stille, men afgørende medspiller i vores oplevelse af rum. Fra duften af vores bedsteforældres hjem til kommercielle parfumer former den vores oplevelser, minder og adfærd. Alligevel taler vi sjældent om den.
Af Ida Elva Hagen
Du åbner døren ind til dine bedsteforældres entré, og luften er med det samme anderledes. Tættere. Varmere. Det dufter af træ først. Gammelt, mørkt træ fra møblerne, der har stået der i årevis. En blød, lidt sødlig lugt af lak og slidte overflader.
Fra stuen kommer en anden duft. En mild undertone af sødme rammer dine næsebor. Småkager fra en dåse, der altid står det samme sted. Noget vaniljeagtigt, lidt tungt, blandet med gardiner og tæpper, der har samlet år og tusindvis af solstråler.
Det er ikke én duft, men mange lag, der gradvist har bygget sig op i rummet.
Du genkender det med det samme. Ikke fordi du har tænkt over det før – men fordi du har været her før.
Lugt har nemlig en særlig evne til at sætte sig fast. Alligevel er lugtesansen ofte fraværende, når vi taler om arkitektur.
Samtidig peger forskere og arkitekter på en udvikling: Mange moderne rum er blevet så kontrollerede og standardiserede, at de har mistet deres duftidentitet.
"I stedet for at forsøge at pakke lugtene ind, camouflere dem og arbejde med at standardisere dem, så handler det måske om for os mennesker at komme det naturlige lidt nærmere."
Arkitekturens blinde punkt
Et rum dufter aldrig af ingenting.
Træ, maling og støv sætter spor i luften. Det samme gør mennesker. Madlavning, hud og fugt blander sig med materialerne omkring os og giver steder deres egen karakter.
Ifølge Alexander Fjældstad, der forsker i lugtesansen, spiller lugt en langt større rolle i vores oplevelse af omgivelserne, end de fleste er klar over.
»Lugtesansen hjælper os ofte på et underbevidst plan med at navigere i hverdagen,« fortæller han.
Den er nemlig udviklet til at registrere forandringer i omgivelserne – for eksempel til hurtigt at opsnuse faresignaler som rådden mad eller røg.
I modsætning til syn og hørelse har lugtesansen en direkte forbindelse til de områder af hjernen, der arbejder med blandt andet minder og følelser. Derfor kan bestemte lugte vække oplevelser, vi ikke har tænkt på i årevis.
Samtidig bliver mange af vores stærkeste lugtminder skabt tidligt i livet.
Ifølge Fjældstad sker det særligt mellem fem- og femtenårsalderen, hvor mange af de lugte, vi senere blandt andet forbinder med tryghed, hjem og identitet, sætter sig fast.
Landskabsarkitekt Victoria Linn Lygum, der forsker i duft i arkitektur, påpeger også, at lugt derfor også handler om vores tilknytning til steder.
»Hvis man har haft nogle gode oplevelser et sted, så bliver lugten forbundet med noget positivt,« fortæller hun.
Når vi træder ind i et hjem, registrerer vi derfor ikke kun møblerne, gulvene eller størrelsen. Vi registrerer også lugte.
»Når jeg åbner døren til mit hjem, giver lugten straks en dyb fornemmelse af at være hjemme,« siger Victoria Linn Lygum.
Lugt bliver på den måde en del af stedets identitet. Noget, der binder mennesker til bestemte rum og gør dem genkendelige.
Fra stank til duft
I takt med industrialiseringen og de voksende storbyer kom lugt i 1800-tallet i stigende grad på dagsordenen.
Det var ikke uden grund, at en af Københavns tættest bebyggede kvarterer fik navnet Pisrenden. Lugten af urin, hestemøg, spildevand og rådnet affald hang over byens gader.
Den dødelige koleraepidemi i 1853 blev et vendepunkt for København og satte fart i forbedringer af den offentlige hygiejne – ikke mindst kloakering, vandskyllende toiletter og rent drikkevand.
Samtidig voksede interessen for sundere boliger. I 1856 blev Arbejdernes Byggeforening stiftet med ambitionen om at skabe bedre boligforhold gennem lys, luft og mere plads.
Lugten forsvandt dog ikke fra den ene dag til den anden. I 1950'erne fandtes der stadig natmænd, som hentede og tømte lokumstønder om natten, og helt op i 1970'erne delte nogle københavnere stadig baggårdslokum med naboerne.
I dag forbindes det gode indeklima ofte med frisk luft, ventilation og fraværet af uønskede lugte – idealer, der har rødder i mere end 150 års kamp mod byens stank.
Kilde: Ugeskriftet for Læger
Når lugten forsvinder
På en stille sidegade på Nørrebro ligger Studio Pneuma. Et brand, der målrettet arbejder med duft i rum.
Når man træder ind i studiet, bliver man mødt af stifterne Diana Lindboe og Camilla Boccardi Christensen – og et særligt udpluk fra deres duftunivers.
Her dufter ikke af bedstemors stue eller nybagte småkager. Alligevel føles rummet roligt. Inviterende.
Det er en følelse, man ifølge Diana og Camilla skal værne om. Noget man sjældent finder i moderne bygninger. Problemet er ikke at de lugter dårligt, men snarere, at mange rum er blevet så neutrale, at de næsten føles lugtfrie.
»I stedet for at forsøge at pakke lugtene ind, camouflere dem og arbejde med at standardisere dem, så handler det måske om for os mennesker at komme det naturlige lidt nærmere,« siger Camilla Boccardi Christensen.
De peger blandt andet på gamle københavnske opgange fra deres barndom, hvor hver etage og hver lejlighed havde deres egen lugt.
Man kunne dufte familierne. Og lugten fortalte noget om stedet og om menneskene, der boede der.
I dag oplever de, at mange nye rum er designet til at være så rene, effektive og kontrollerede som muligt. Resultatet er ofte miljøer, der mangler de spor af mennesker, materialer og hverdagsliv, som tidligere gav steder deres særlige karakter.
For Studio Pneuma handler det ikke om nostalgi. Det handler for dem om at være til stede. Nærværende.
»Den største luksus i dag er måske følelsen af at være forankret til nuet,« siger Camilla Boccardi Christensen.
Når alle steder kommer til at lugte ens – eller slet ikke lugter – risikerer de også at miste noget af deres identitet.
Men selvom lugt kan være belastende i nogle situationer, påpeger Victoria Linn Lygum, at lugt samtidig kan være med til positivt at understøtte en ønsket oplevelse og adfærd.
Fra hjemlighed til branding
Mens nogle steder mister deres karakteristiske lugte, bliver andre til gengæld mere bevidst designet gennem duft.
I detailhandel, hoteller og branding arbejder virksomheder aktivt med særlige dufte for at påvirke vores oplevelse af et rum.
Duften af nybagt brød i supermarkedet, signaturdufte i hotelkæder eller parfumerede butikker er designet til at få os til at føle noget bestemt – og ofte til at blive lidt længere.
Ifølge Alexander Fjældstad kan lugte påvirke vores handlinger, uden at vi nødvendigvis selv opdager det.
»Man kan få folk til at ændre deres handlemønstre, uden de selv lægger mærke til det,« fortæller han.
Dermed opstår en interessant dualitet i vores duftunivers. På den ene side forsvinder mange af de lugte, der tidligere opstod naturligt gennem mennesker, materialer og hverdagsliv. På den anden side bliver lugt i stigende grad brugt strategisk til at styre vores oplevelse af bestemte rum.
Lugten går fra at være noget, der vokser frem af et sted, til noget, der bliver designet til stedet. Og netop derfor bliver spørgsmålet om lugt også et spørgsmål om magt.
Rum til flere næser
Men hvis lugt er så tæt knyttet til identitet og tilhørsforhold, opstår der også et andet spørgsmål: Hvem bestemmer egentlig, hvordan et rum skal lugte? For mennesker reagerer meget forskelligt på de samme dufte.
Ifølge Alexander Fjældstad skyldes det både erfaringer og biologi. De lugtreceptorer, vi har til rådighed for at registrere en given lugt, varierer fra person til person.
Den samme duft kan derfor virke afslappende for én og overvældende for en anden – og en tredje vil måske få en allergisk reaktion.
For Victoria Linn Lygum handler godt design derfor ikke nødvendigvis om at skabe den perfekte duft. Det handler i højere grad om at give mennesker mulighed for selv at regulere deres omgivelser.
Så kan du ikke lide lugten i bageriet, behøver du måske ikke nødvendigvis at smutte. Måske skal der bare åbnes et vindue – eller vælges et andet rum med et andet luftindtryk.
Muligheden for at skabe gennemtræk, regulere ventilationen eller trække sig væk fra bestemte lugte bliver dermed også et spørgsmål om inklusion. Lugt skal ikke nødvendigvis fjernes – man skal bare have mulighed for at vælge det til og fra.
Det ses allerede blandt andet i hospitalsbyggeri, hvor parfumefrie miljøer og fokus på ventilation i stigende grad tænkes ind som hensyn til patienter og personale.
Men selvom lugt kan være belastende i nogle situationer, påpeger Victoria Linn Lygum, at lugt samtidig kan være med til positivt at understøtte en ønsket oplevelse og adfærd.
Faktisk viser forskning, at dufte fra blomster og blade kan sænke blodtryk og reducere stresshormoner. Lugt påvirker således ikke kun vores følelser, men også kroppen på et fysiologisk niveau.
Måske handler fremtidens arkitektur derfor ikke kun om at få rum til at dufte rigtigt, men om at skabe rum med plads til flere næser.
Duften af det gode rum
Lugt er med til at give steder deres karakter. Den binder minder, mennesker og materialer sammen i et samsurium, der gør rum genkendelige.
Derfor handler spørgsmålet om duft ikke kun om, hvordan et sted føles at opholde sig i. Det handler også om, hvad der giver steder deres identitet – og hvad vi risikerer at miste, hvis alle rum kommer til at dufte ens.
Det er nemlig dét, Studio Pneuma har for øje i deres arbejde med dufte, hvor ambitionen er at skærpe opmærksomheden på de sanselige oplevelser, der former vores oplevelse af steder.
