Gesamtkunstwerket er ikke, hvad det har været – måske er det meget vigtigere
I gesamtkunstwerket smelter forskellige kunstarter sammen til en højere enhed. Men måske har idealet om den fuldendte helhed fået en ny betydning i nutidens bæredygtige helhedstænkning?
Bliv klogere på begrebet herunder – og få ekspertens bud på 5 gesamtkunstwerker set med nutidens arkitekturbriller.
Af Kasper Foged
Gesamtkunstwerk. Udtrykket og idéen stammer oprindeligt fra Tyskland og blev brugt om kunstværker, der forener flere kunstarter. Vi skal tilbage til 1800-tallet for at finde begrebets udspring, som ofte forbindes med den tyske komponist Richard Wagner. Han havde en idé om, at det optimale musikdrama opstod, når kunstarter som dans, musik og digtning smeltede sammen og tilsammen skabte et værk, der var langt større, end hvad én enkelt kunstart kunne præstere alene – et gesamtkunstwerk.
Senere opstod en modernistisk fortolkning af begrebet, og i Danmark er Arne Jacobsen måske den mest kendte eksponent, når man taler arkitektur.
Den harmoniske helhed
Hos Arne Jacobsen refererer gesamtkunstwerket til hans vision om at skabe et samlet arkitektonisk kunstværk. Her er der ikke tale om en sammensmeltning af forskellige kunstgenrer, men om et helstøbt udtryk, der udspringer af én skabende hånd. I værker som SAS Royal Hotel og Danmarks Nationalbank i København designede Arne Jacobsen alt fra selve bygningen til de mindste detaljer som møbler, belysning, tekstiler og bestik for at skabe en komplet og harmonisk helhed.
Martin Søberg, arkitekturhistoriker og lektor ved Det Kongelige Akademi med speciale i moderne og nutidig arkitektur samt forholdet mellem værk og idé, peger på, at der i dag eksisterer to forskellige forståelser af begrebet, som det er vigtigt at skelne imellem.
»Vi skal vide, om vi taler om det i den modernistiske forstand, hvor arkitekter som Arne Jacobsen i Danmark og den finske Alvar Aalto hører til, eller om vi taler om den ældre forståelse, hvor det ikke er én kunstart, der skaber det optimale værk, men derimod flere forskellige,« siger Martin Søberg.
"Fælles for de nye gesamtkunstwerker er, at de manifesterer en helhedstænkning, men uden den fuldkomne kontrol, man så hos Arne Jacobsen."
En uddød disciplin
Ifølge Martin Søberg er den moderne fortolkning af gesamtkunstwerk-begrebet, som Arne Jacobsen var eksponent for, i dag en uddød art. Forestillingen om, at én arkitekt tænker i en fuldstændig styret helhed, ser man ifølge ham stort set ikke længere.
Samtidig peger han på, at der måske er opstået en helt tredje definition af begrebet.
En bredere og mere åben fortolkning
I dag kan gesamtkunstwerk forstås langt bredere end den totaldesignede helhed, man forbinder med modernismens mestre. I mange bæredygtige projekter opstår helheden gennem sammensætningen af materialer og elementer med egne historier og tidligere liv, som bringes ind i en ny sammenhæng. Det er en fortolkning, der både trækker tråde tilbage til begrebets tidlige betydning og viderefører modernismens fokus på helhedstænkning.
»Fælles for de nye gesamtkunstwerker er, at de manifesterer en helhedstænkning, men uden den fuldkomne kontrol, man så hos Arne Jacobsen, hvor alt ned til den mindste teske var specialdesignet til projektet,« forklarer Martin Søberg.
Fleksible helheder frem for perfekte værker
Den klassiske forståelse af gesamtkunstwerk-begrebet er med andre ord blevet forældet. I dag opfattes bygninger og deres bestanddele i højere grad som noget, der kan udvikle og forandre sig. Forestillingen om det perfekte værk – hvor alt er i harmoni, og hvor intet kan tilføjes eller fjernes uden at helheden bryder sammen – er ikke længere dominerende.
»I dag er tingene fleksible og relationelle. Som arkitekt er man optaget af stedet, og af at tingene kan indgå i helheder. Helheden i sig selv er noget, der finder sted og ændrer sig over tid. Det giver mere robuste værker, som kan rumme, at noget forandrer sig, at materialer patinerer, og at bygninger løbende tilpasses, fordi brugen ændrer sig over tid,« forklarer Martin Søberg.
Et begreb med fornyet aktualitet
Thomas Ryborg Jørgensen er lektor ved Det Kongelige Akademi og forfatter til flere bøger om arkitektur, blandt andet Værelser til Tilværelser, der handler om bygningskunstens helhedsdannelser. Også han er optaget af gesamtkunstwerket og ser begrebet som mere aktuelt end nogensinde.
»Ordet gesamt betyder jo total, samlet, hel, og bruges for eksempel til at betegne noget, der udgør en helhed. Helhedsbegrebet er højaktuelt, men det må selvfølgelig forstås på en anden måde end de måder, vi historisk har forstået gesamtkunstwerk-begrebet på, selv om slægtskabet er tydeligt. I den forstand kan vi stadig lære af de såkaldte gesamtkunstwerker,« fortæller han.
Ifølge Thomas Ryborg Jørgensen er vi i dag nødt til at skabe nye former for gesamtkunstwerker, der både aktualiserer og radikaliserer begrebet og giver det nye betydninger.
»Grunden til, at det er højaktuelt, hænger blandt andet sammen med hele bæredygtighedsproblematikken og det forhold, at vi ikke længere kan tænke i adskilte og isolerede dele. I stedet må vi tænke i netværk, hvor alt påvirker alt, og hvor tingene fungerer som helhedsdannelser – som gesamtkunstwerker,« forklarer han.
5 nyere danske gesamtkunstwerker - udvalgt af Martin Søberg
Foto: Sandra Gonon – Arkitekturbilleder.dk 1. Vestled
Af arkitekt Carsten Juel-Christiansen, billedkunstner Marianne Hesselbjerg og Schønherr / 2006–2013
Vestled fungerer både som byrum og landskabsrum og ligger i overgangszonen mellem byen og stranden i Hvide Sande. Projektet rummer en række skulpturale elementer, og det er tydeligt, at der har været en fælles intention blandt de involverede aktører. Sammen har de arbejdet med forbindelsen mellem by og land og med de rumlige sammenhænge i området.
Vestled er et godt eksempel på et projekt, hvor forskellige elementer smelter sammen til ét samlet værk, der skaber en ny forbindelse mellem byen og stranden. Det forener infrastruktur, rekreation og ophold og fungerer samtidig på et æstetisk niveau.
Foto: Iwan Baan 2. Superkilen
Af BIG – Bjarke Ingels Group, Topotek1 og Superflex / 2012
Superkilen adskiller sig markant fra Vestled i sit æstetiske udtryk, men er ligeledes et offentligt rum, hvor forskellige kunstarter spiller sammen. Selvom Superkilen har nogle år på bagen, står projektet stadig som et klart eksempel på et gesamtkunstwerk.
Det er tydeligt, at de forskellige bidragsydere har arbejdet ud fra en fælles vision for stedet. Projektet udfolder sig i flere dimensioner, både i den overordnede rumlige organisering og i de enkelte elementer. Et centralt greb har været inddragelsen af områdets beboere, som har haft indflydelse på udviklingen af byrumsinventaret. Projektet afspejler den mangfoldighed af nationale baggrunde, der kendetegner Nørrebro. På trods af det spraglede udtryk er der en klar intention, hvor forskellige kunstarter spiller sammen og tilsammen skaber noget større.
Foto: Anders Sune Berg 3. Fjordenhus
Af Olafur Eliasson Studio / 2018
Fjordenhus er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson og hans studio, som rummer flere forskellige fagligheder, herunder billedkunstnere og arkitekter. Samspillet mellem kunstarterne er dermed integreret i projektets egen arbejdsform og resulterer i en bygning, der også kan opfattes som et billedkunstværk – og dermed som et gesamtkunstwerk.
Bygningen har karakter af en pavillon og er placeret for sig selv ude i vandet. På den måde er den både en del af byen og samtidig noget helt andet. Denne dobbelte position er med til at understrege bygningens karakter af værk.
Foto: Roel van Tour 4. The Triple Folly
Af Thomas Demand og Caruso St John Architects, med tekstilt kunstværk af Rosemarie Trockel / 2017–2022
En anden pavillonagtig bygning er The Triple Folly i Ebeltoft. Projektet er opført af den danske, internationalt anerkendte tekstilproducent Kvadrat i et tæt samarbejde mellem den tyske kunstner Thomas Demand og det britiske arkitektfirma Caruso St John. Hertil kommer et tekstilt kunstværk af den tyske kunstner Rosemarie Trockel.
Kvadrat betegner selv projektet som et gesamtkunstwerk, hvilket understreges af det tætte samspil mellem arkitektur, kunst og materialitet.
Foto: Hampus Berndtson 5. Tolvkanten
Af Julius Nielsen OFFICE / 2025
Tolvkanten kan betragtes som et gesamtkunstwerk, der trækker tydelige tråde til arven efter Arne Jacobsen og repræsenterer et mere samlet greb. Bygningen er en såkaldt tiny church, eller minikirke, tegnet af Julius Nielsen OFFICE. Den er placeret i Københavns Nordhavn og er både flytbar og midlertidig.
Mange af de anvendte materialer er genanvendte. Nogle af møblerne er specialtegnet til projektet, mens andre er genbrug, hvilket giver projektet et klart bæredygtighedselement. Centralt i rummet står et stort bord, som både fungerer som alter og som almindeligt bord og dermed kan bruges i forskellige sammenhænge, herunder kirkelige handlinger.
