Hans J. Wegner: »Den gode stol er en opgave, man aldrig bliver færdig med«
Hans J. Wegner formgav sine møbler med kroppen som målestok og detaljen som kvalitetsbevis. Træets egenskaber, håndværkets principper og brugerens behov satte retningen fra idé til færdigt møbel – og skrev ham direkte ind i dansk og international designhistorie.
Af Ida Elva Hagen
Hans J. Wegner arbejdede altid med det vigtigste for øje: processen. Fra en enkelt blyantsstreg til en stol i fuld skala udviklede han idéen trin for trin, indtil form og funktion gik op i en højere enhed. Resultatet var et kvalitetsbevidst design, tro mod materialernes kunnen og møblets formål.
Han var først og fremmest snedker, og det skulle der ikke herske tvivl om. Træet var hans vigtigste medspiller, og materialets begrænsninger blev til en del af løsningen. I dag finder du Wegners møbler flere steder på verdenskortet, og det er der god grund til. De er skabt til at blive brugt – og til at holde.
Træet i centrum
»Kærligheden til træet er noget, alle mennesker er fælles om. Lige meget hvor folk kommer fra, kan de lide at lade hånden glide hen over et stykke træ, gribe om det, lugte til det, opleve materialet«, sagde Wegner engang.
Wegner arbejdede i mange forskellige materialer – men især træet forstod han som ingen andre. Han forstod vigtigst af alt dets muligheder og begrænsninger. Og det var derfor vigtigt at vælge den rigtige træsort til den respektive opgave. Samtidig så han muligheden for at udnytte ressourcerne bedre – blandt andet ved at vælge de træsorter, der stod »ude foran døren«.
»Man skal være vokset op med træet for at forstå det. Og man er nødt til at have en fornemmelse for det for at bruge det rigtigt,« sagde han. Derfor mente han også, at træet kun skal anvendes, hvis den er nødvendig. Man skal ikke bruge træ, bare for at bruge træ.
Her påpegede han også, at »en konstruktion skal være pæn og den skal være rigtig«. Og det kræver, at man ved, hvorfor det ser sådan ud. Der skal altså være en mening med de valg, man tager.
Mange af Wegners møbler har desuden en meget klar markering af forskellen mellem det bærende og det bårne – som også er et grundlæggende princip i de fleste af naturens design. I modsætning til plast, der kan smelte de bærende og bårne sammen, er der nogle begrænsninger i træet. Det var Wegner klar over.
»Netop fordi man har denne frihed i plast, synes jeg ikke, det er så logisk et materiale at arbejde i«, sagde han.
Hans mål var at få udtrykt noget med træet, som er naturligt i træet – at finde det, der snedkermæssigt er mest rigtigt. Her skal man, ifølge Wegner, fastslå et tema. Et tema, der var forankret og inspireret af noget i træet – noget, der er logisk i træet. Temaet ligger først og fremmest i konstruktionen, men kan også ligge i detaljeringen.
Når det så er sagt, er der stadig rig plads til kreativ udfoldelse:
»Vi skal i øvrigt passe på, at det hele ikke bliver så fandens alvorligt. Vi skal lege – men det skal være en alvorlig leg«, sagde han.
"Stolen er nok den ting, der er mennesket nærmest."
Mere end et kunstværk
Intet var tilfældigt med Wegner. Det var ikke kun hans forståelse for træet, der gjorde ham speciel - det var også hans forståelse af møblets funktionalitet. Han sagde blandt andet: »Stolen er nok den ting, der er mennesket nærmest.«
Derfor var det vigtigt, at detaljeringerne var i orden: »Jeg føler detaljerne lige så meget, som jeg ser dem«, sagde han. Folk rør ved møblerne, og de ser med deres hænder. Berøringspunkterne er derfor en stor del af oplevelsen. Og det er noget, der ifølge Wegner skulle udføres i hånden, ikke ses.
Nogle vil måske omtale et design som et kunstværk. Det var ikke i Wegners ånd. I modsætning til fri kunst, mente han, at designets fornemmeste opgave er at løse en opgave – at gøre det til et godt redskab for brugeren. Og netop det gode samspil med brugeren var den røde tråd i Wegners design – og det punkt gik han bestemt ikke på kompromis med.
Hertil sagde han blandt andet: »En stol er først færdig, når der sidder nogen i den«. Resultatet af dette, så man blandt andet, da de amerikanske præsidentkandidater John F. Kennedy og Richard M. Nixon debatterede siddende i »Den Runde Stol« på TV i 1960. Noget, der for alvor gav dansk design medvind i hele verden.
Hans brugerorienterede tilgang til designet kom også til syne i hans prissætning. »Jeg har altid gerne villet lave ting, som almindelige mennesker har råd til at købe, men udført i almindelig høj kvalitet«, sagde han.
Og det skulle lade sig gøre uden at gå på kompromis med kvaliteten. »Træets pris betyder meget lidt for prisen på det færdige produkt. Men kvaliteten af træet har stor betydning for hele produktets kvalitet«, sagde han.
Men selvom Wegner havde en klar funktionel vision for sine møbler, strålede hans design også af en klar, veldefineret personlighed. Enhver person, der har en smule interesse for design, vil for eksempel hurtigt kunne pege på Y-stolen som et Wegner-design.
Dyk ned i Wegners værker
Y-stolen
I årene 1943-1945 tegnede Hans J. Wegner en serie af stole, som var inspireret af de kinesiske kejserstole. En af dem var Y-stolen, der fik sit navn på grund af det Y-formede rygstykke.
Foto: Presse – Carl Hansen & Søn
En gennemtænkt designproces
Hans J. Wegners hus i Gentofte var også hans arbejdssted. Her rodede det med alt fra høvle til blyanter til skitser og modeller. Han havde nemlig alt for travlt til at rydde op. Men den kreative proces var der styr på.
»Jeg siger aldrig til mig selv, at nu vil jeg skabe et kunstværk. Jeg siger til mig selv, at nu vil jeg lave en god stol.« Wegners første idé havde altid form af en principskitse – ofte en lille, grov blyantsstreg, som prøvede at nå til bunds i en idé.
I næste trin kom de små modeller i skala 1:5, som Wegner selv udførte. Disse modeller brugte det samme materiale som det færdige produkt – alt var nøje udvalgt.
Det tredje trin var 1:1-modellen, der blev udført hurtigt og professionelt, da Wegners erfaring var, at »man kun kan tegne sig til tingene til en vis grænse«. Her kunne han afgøre, om højden, hældningen og profilen var rigtige i fuld skala uden at bruge store omkostninger og for meget tid på at fremstille den.
I det sidste trin før produktionen tegnede Wegner møblet i fuld skala – én enkelt tegning i 1:1. Her blev billeder af emnet tegnet fra siden, forfra, oppefra hen over hinanden, hvilket gjorde arbejdstegningerne smukke og praktiske. Men det er ikke ligetil at udføre arbejdstegninger til en stol i 1:1.
Med snedkermester Ejnar Pedersens ord: »Wegner er en af de meget få, der kan tegne en stol fuldstændigt igennem på én tegning, hvor det hele er forklaret, og sådan at man kan lave stolen direkte efter tegningen«.
Når det kom til produktionen af møblerne, blev maskinerne brugt til det, de var bedst til – og håndværkerne udførte det, maskinerne ikke kunne. Materialerne blev nøje udvalgt, og det betød også, at træ, der ikke levede op til kravene til farve, åretegning og fravær af knaster, blev sorteret fra.
I den sidste fase i udviklingen har vi vedligeholdelsen – og den er ganske ligetil. Og det betyder også, at tingene er, hvad de giver sig ud for, nemlig tidløse designs af god kvalitet. Det forhindrede dog ikke Wegner i at tage et tema op igen og føre det igennem til et nyt design. For som han sagde:
»Den gode stol er en opgave, man aldrig bliver færdig med«.
Før Wegner blev Wegner
Hans Jørgensen Wegner (1914 – 2007) blev født i Tønder som søn af skomagermester og byrådsmedlem Peter M. Wegner.
Wegner kom i snedkerlære, fordi han meget tidligt, på værkstederne i Smedegade, opdagede, at han havde en fornemmelse for træet – og en kærlighed til det.
Efter han var udlært i 1931, blev han på mesterens værksted i tre år, indtil han skulle være soldat – og efter militærtjenesten begyndte han på Teknologisk Institut og Kunsthåndværkerskolen i København.
Her stiftede han bekendtskab med Københavns Snedkerlaugs Møbeludstilling, der gav ham den første oplevelse af, hvad kombinationen af håndværk og design kunne frembringe.
Wegner besluttede, at han ville være formgiver. Hans mål var at fremstille og sælge sine egne møbler. Han begyndte i 1940 på Arne Jacobsen og Erik Møllers tegnestue, der blev etableret i forbindelse med opførelsen af Århus Rådhus.
Få år efter oprettede han sin egen tegnestue, og her var hans mål de første år, med hans egne mål: »at klæde de gamle stole af for deres ydre stil og lade dem genopstå i deres rene konstruktion«.
Kilde: Dansk Design Center
Mere fra DAC Magazine
DAC Magazine
