Dronningegården: Lys og luft til flere

Hvis du slentrer gennem Indre By i København, kan det være svært at forestille sig de forfaldne og usle lejligheder, som prægede området omkring Adelgade og Borgergade i begyndelsen af 1900-tallet. Her boede en stor del af byens fattige arbejderklasse under forhold, der var direkte sundhedsskadelige. Derfor vedtog Københavns Borgerrepræsentation i 1942 en omfattende sanering af kvarteret.

Samtidig rasede 2. Verdenskrig i Europa, og der var mangel på det meste – også byggematerialer. Midt i den virkelighed fik arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Svenn Eske Kristensen opgaven at tegne det boligkompleks, der senere blev kendt som Dronningegården.

Byggeriet består af fire selvstændige boligkarréer: Christiansgården, Prinsessegården, Kongegården og Dronningegården. Facaderne er opført i røde mursten med indbyggede altaner, indrammet af gule sten. På mellembygningerne danner gule sten korsmønstre mod den røde bund.

Fra krigens begrænsninger til kreative løsninger

Det var ikke normalt at bygge boliger i ni etager, men igen stod virkelighedens knaphed i kontrast til perfektionistiske Kay Fiskers ambitioner. I en biograf fra 2023 af Martin Søberg er arkitekten citeret for at have sagt:

»… personligt er jeg ikke saa glad for husene. De er for høje, og jeg begræder meget, at materialesituationen gjorde det umuligt at bygge dem af gule sten, saaledes at de havde svaret til Sølvgades kaserne og Rigensgade-kvarterets øvrige murstenshuse.«

Men tiden kaldte altså på kompromisser og benspænd. Christiansgården blev opført i 1943 som den første del af komplekset, og på grund af materialemanglen under krigen blev der i vid udstrækning anvendt genbrugte byggematerialer. Byggeriet tog udgangspunkt i ældre teknikker med forskalling og et stort forbrug af mursten, mens beton i højere grad blev taget i brug i de senere bygninger i komplekset.

Lys og frisk luft til alle

Når man ser på bygningerne, virker de ved første øjekast ens med en nærmest systematisk tilgang. Men kig nærmere efter, for facaderne rummer også små ornamentale detaljer. Læg især mærke til, hvordan rækværkerne varierer subtilt fra bygning til bygning og giver liv til det ellers stramme udtryk.

Revolutionen ved Dronningegården ligger netop der, i de mange altaner, som står som et symbol på demokratiseringen af lys og luft. Selv små lejligheder har flere altaner.

Næste gang du kommer forbi, så tag dig god tid. Ikke bare til at tage det store bygningsværk ind, men også til at finde alle detaljerne: murstenenes subtile farvevariationer og mønstre, lysets spil på altanerne – og dvæl ved den vilde transformation fra slum til arkitektonisk ikon i centrum af København.