Af Anna Skovby Hansen

10. april 2025

Arkitekturen vi ikke ser, men altid mærker: Arkitekturen er allestedsnærværende i vores liv. Den ligger i fliserne under vores fødder, i lyset fra køkkenvinduet, i følelsen af tryghed på en stille gade og om vi møder et blik i opgangen eller bare en lukket dør.

Har du spurgt dig selv for nylig, hvor tilfreds du egentlig er med livet – på en skala fra 0 til 10? Nej? Så prøv lige nu. Ifølge undersøgelsen »Vores Livskvalitet« fra Realdania ligger gennemsnittet på 7,51. Ligger du højere, er du faktisk mere tilfreds med livet end den gennemsnitlige dansker.

Men hvad er det egentlig, der trækker tallet op eller ned? Måske handler det mere om vores omgivelser end vi tror.

Arkitektur er nemlig ikke kun flotte facader, ikoniske byrum eller designermøbler, men også det usynlige bagtæppe i vores hverdag. Fra vuggestuens legeplads og skolegårdens klatrevæg til køkkenbordets kafferinge og den sidste afsked i en kiste – arkitekturen er med os hele livet. Den former ikke bare vores fysiske rammer, men også vores følelser, muligheder og trivsel. Som Winston Churchill engang formulerede det:

»We shape our buildings, and afterwards our buildings shape us.«

Foto: Unsplash, Therese Moulton Skaar

Livskvalitet er et subjektivt begreb, der beskriver, hvordan mennesker oplever deres liv som helhed – over tid.

I modsætning til lykke, som ofte handler om øjeblikke og følelser her og nu, er livskvalitet en mere stabil vurdering: En personlig evaluering af, hvor godt livet føles, når man ser det i et bredere perspektiv.

I undersøgelser måles livskvalitet typisk på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er det værst tænkelige liv, og 10 er det bedst tænkelige.

Der findes ingen opskrift på det gode liv – livskvalitet handler om, hvordan vi selv oplever det.

Kilde: Henrik Mahncke, Analysechef i Realdania

Arkitekturen findes i alle skalaer

Arkitektur er mere end mursten og kvadratmeter – det er fortællingen om, hvordan det gode liv ser ud. Er det grønt eller gråt? Har det altan eller have? Er det fyldt med liv eller lukket om sig selv?

Henrik Mahncke, analysechef i Realdania og forfatter til bogen »Vores Livskvalitet«, har beskæftiget sig indgående med arkitekturens betydning for danskernes trivsel. Han understreger, at arkitekturen har stor indflydelse på vores livskvalitet.

»Ligesom naturen påvirker os, så gør arkitekturen det også. Det er noget, vi selv skaber fra bunden – og det former os hele vejen ind i kernen af, hvem vi er,« siger Henrik Mahncke.

Vi forbinder ofte arkitektur med store bygninger eller spektakulære byrum, men det er også cykelstien, fortovets bredde og spisebordet i dit køkken.

Kaya Roessler, arkitekturpsykolog ved Syddansk Universitet, fremhæver arkitekturens betydning for vores sanser og følelser:

»Når man tænker på arkitektur, tænker mange på bygninger. Men det handler også om vores grønne områder og hvordan vi indretter os i hjemmet – som udtrykker vores identitet. Indretningen bliver dermed en måde at designe vores liv på,« forklarer Kaya Roessler.

Faktisk viser undersøgelser, at størrelsen på dit spisebord påvirker, hvor ofte du inviterer gæster. Små hverdagsdetaljer har altså stor betydning for, om vi føler os forbundne med andre – og det er netop en central komponent i god livskvalitet.

Foto: Unsplash, Ignacio Brosa

Boligen er danskernes darling

Det kommer ikke bag på Henrik Mahncke, at vi danskere sluger boligprogrammer som fredagsslik. Uanset om det er Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, Hammerslag, I hus til halsen eller Boligkøb i blinde, så er listen lang – og interessen stor hjemme i de danske stuer. Det er dog ikke helt tilfældigt, at vi elsker boligprogrammer. Ifølge Henrik Mahncke tilbringer vi nemlig op mod 60 procent af vores døgn inden for hjemmets fire vægge.

»Det er tydeligt, at vores fysiske omgivelser – især boligen – påvirker os, fordi det er her, vi opholder os mest. Hjemmet fungerer som en slags adfærdsregulator, selvom vi sjældent tænker over det. Derfor er boligprogrammer så populære i Danmark – vi er oprigtigt optagede af at indrette vores eget habitat,« siger Henrik Mahncke.

Måske derfor, at danskerne investerer mere i deres hjem end man gør i andre lande i Europa, når det gælder både tid og penge.

Og det betaler sig at tænke over hvor og hvordan vi bor. Boligen er nemlig den enkeltfaktor, der har størst betydning for vores livskvalitet ifølge »Vores Livskvalitet« forklarer tilfredshed med boligen hele 20 procent af den samlede livstilfredshed hos danskerne.

Henrik Mahncke maler billedet af en lørdag formiddag, hvor man svinger malerpenslen eller river blade sammen. Disse handlinger giver en følelse af mestring og flow forklarer han. Det kan sammenlignes med at bage surdejsboller eller spille brætspil – man skifter gear, tænker anderledes og mærker sig selv.

Boligejere udfører helt automatisk mere gør-det-selv-arbejde, fordi de har mulighed for at sætte deres eget præg på boligen, hvor lejere i mindre grad laver, gør det selv-arbejde. Derfor har boligtypen også indflydelse på livskvaliteten, da det også definerer vores muligheder.

»Det er efter en hel lørdags have- eller husarbejde, at pilsneren bare smager bedre,« siger Henrik Mahncke med et smil.

Relationer bygges – bogstaveligt talt

Livskvalitet handler ikke kun om det, vi har omkring os, men også hvem vi har omkring os. Og igen spiller arkitekturen en central rolle i hvordan vi skaber relationer, møder vi naboen i opgangen eller gården, siger vi hej over hækken eller er vi på fornavn med den lokale blomsterhandler.

»Vi kan faktisk se i vores data, at det betyder meget, om man har adgang til fællesarealer som gårde eller tagterrasser. Det skaber kontakt mellem naboer. Når man ikke har de rum, er naborelationerne markant svagere,« understreger Henrik Mahncke.

Det er især i byen, at vi let kommer til at leve parallelt med hinanden – uden kontakt. Vi ser hinanden på gaden eller i metroen, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi føler os forbundne. De lette relationer – dem vi ikke nødvendigvis er venner med, men som vi hilser på, har stor betydning for vores mentale sundhed.

Så næste gang du står i opgangen og venter, til naboen er væk med at gå ud, så overvej, om der måske er noget værdifuldt i de små hilsner op og ned ad trappen – eller i køen i supermarkedet.

»Vi skal se på, hvordan arkitekturen kan være med til at løse de relationelle udfordringer i samfundet. Danmark bygger fantastisk smuk arkitektur – men vi skal også kigge på, hvordan vi samtidig kan styrke det sociale gennem arkitekturen,« siger Kaya Roessler.

Foto: Unsplash, Patrick Federi

Grønne omgivelser giver ro og nærvær

Det moderne menneske bliver ifølge hjerneforskeren Troels W. Kjær udsat for 400 gange flere sanseindtryk om dagen end i 1700-tallet. Derfor er det måske ikke så underligt, at vi mere end nogensinde før har brug for grønne åndehuller – ikke nødvendigvis vild natur, men parker, haver, altaner og vand.

»Bare det at kunne sætte sig ud i en have eller tage en tur i en park, gør en stor forskel. Vores vaner påvirkes af, om vi har mulighed for det,« siger Henrik Mahncke.

Tallene understøtter hans pointe: Mennesker med adgang til grønne områder scorer i gennemsnit 7,57 på livskvalitet – mod 6,79 hos dem, der mangler grønne opholdssteder.

Og så er der vandet. Ifølge Kaya Roessler har vi et særligt forhold til vand, fordi det er i bevægelse. Søer, kyster og havneområder kan derfor gøre en ekstra forskel.

»Én ting er sikkert: Vi har brug for grønne områder hele livet. Uanset om det er en park, en have eller en kirkegård, så har adgangen til grønne omgivelser stor betydning for vores livskvalitet,« siger Kaya Roessler.

Arkitekturen er overalt, og netop derfor tænker vi sjældent over den. Men når vi gør, åbner der sig en forståelse for, hvordan den former vores liv – fra spisebordet til naborelationer og de grønne frirum.