Af Maj Schubert

3. juni 2024

Danmark skal have en ny national arkitekturpolitik. “En ny?” spørger du måske. ”Har vi da en nu?” Ja, er det korte svar. Og det kan måske virke fjernt, abstrakt og elitært. Men udfaldet af en ny politik er mere afgørende for dit liv, end du tror. For arkitekturen er alt fra dit hjem til der, hvor du drikker dine øl i sommersolen, eller hvordan der ser ud på dit arbejde.

Vi kommer ikke udenom den – snarere kommer vi bogstaveligt talt ind i den hver dag. For arkitekturen er alt, hvad der er rumligt, fra boliger til byrum og til planer for større eller mindre byområder. Så når Kulturministeriet sætter en række af branchens største eksperter til at udforme forslag til en ny national politik på området, kan det være en god idé at følge med. Men hvad er en national arkitekturpolitik? Hvad kommer den til at betyde for dig? Rykker den noget i virkeligheden? Og er der ikke vigtigere ting at tage sig til i 2024?

Er du ny udi arkitekturens verden, giver det mening, hvis du måske sidder med stimevis af spørgsmål. Men en kommende national arkitekturpolitik kan have stor indflydelse på, hvordan vi skaber byer, fællesskaber og livskvalitet på tværs af Danmark, og i sidste ende derfor betydning for din hverdag.

Der er mange ting at tage fat på i den arkitekturpolitiske verden, men frygt ej. For her følger en guide til nogle af de vigtigste ting, du skal vide om arkitekturpolitik.

National arkitekturpolitik – hvad er det overhovedet?

Måske tænker du på paragraffer eller Karnovs Lovsamling, når du hører ordet politik. Men en national arkitekturpolitik er faktisk ikke konkret lovgivning, som har direkte betydning for, hvad man må eller ikke må, når man udvikler arkitektur. Man bliver altså hverken fængslet eller får en bøde, hvis man bygger noget andet end det, der står i en national arkitekturpolitik. Formålet er i stedet at formulere ambitioner, som sætter retning for arkitekturen, og som kan samle og udvikle på tværs af bygrænser. En national arkitekturpolitik indeholder altså fælles mål om fremtidens ”byggede miljø” – alt det, der er arkitektur.

Hvad vil vi som samfund? Hvor vil vi hen med vores byer? Hvad er vigtigt for os at prioritere, når vi bygger? Hvordan ser de bedst tænkelige boliger ud? Hvordan rykker vi den grønne omstilling hurtigere i den rigtige retning? Hvordan sikrer vi kvalitet i byggeriet?

Eftersom det ikke er lovgivning, er det afgørende, at politikken bruges aktivt, så vi hele tiden vender tilbage til den i de samtaler, vi har om arkitekturen. Ifølge Arkitektforeningens formand, Lars Autrup, har vi tendens til først at tale rigtigt om arkitektur, når vi er utilfredse – når den store skyskraber er bygget og vi opdager, at den vist skygger lige lovlig meget for solen i lejlighedskomplekset ved siden af, og at det da er for galt.

En national politik skal altså blandt andet være medvirkende til, at vi taler om den gode arkitektur, så vi kan bygge det rigtige. Han kalder det soft power, som han mener er en stærk spiller for kulturen og kan skabe en fælles gejst.

Med inspiration fra den nationale politik kan regeringen og kommunerne lave reel lovgivning, som for eksempel, hvordan en bestemt facade skal se ud, eller hvor meget CO₂ man må udlede med et byggeri, og om det fortsat skal være helt ok at bygge parcelhuse på 200 kvadratmeter. Det er alt sammen noget der bestemmes af lokalplaner, bygningsreglementet, planloven og bygningsloven, men de kræver vist en separat artikel, så lad os holde tungen lige i munden og koncentrere os om arkitekturpolitikken.

Hvordan bliver en national arkitekturpolitik til virkelighed?

Du kan godt glemme alt om at få en stor effekt af flotte og velformulerede nationale ambitioner, hvis landets kommuner ikke udvikler hver deres egne politikker – og bruger dem ude i verden. Igen kan man lytte til formanden for arkitektforeningen, Lars Autrup. Han har siden 2019 rejst Danmark rundt for at tale med kommunerne om at udv­­ikle individuelle arkitekturpolitikker funderet i den enkelte kommunes DNA og historie. For hvad der er god arkitekturpolitik i Skive, er måske noget andet på Stevns.

“Man kan ikke sidde på Christiansborg og styre by-kvalitet eller kultur om den måde, vi bygger på ude i landet. Det kan man gøre lokalt. Det skal være borgernært. Men man kan understøtte, at det kan ske. Derfor ønsker jeg, at den nationale arkitekturpolitik understøtter kommunerne i deres arbejde,” siger Lars Autrup.

I dag er det kun 15 ud af 44 besøgte kommuner, som har lavet politikker, så der er lidt vej endnu, men hos ekspertgruppen, der lige nu arbejder på anbefalinger til en kommende national arkitekturpolitik, håber de på, at samtalen på nationalt niveau kan smitte af ude i landet, så flere arbejder mere bevidst med byudvikling.

Ekspertgruppen? Anbefalinger? Hvad i al verden er det?

Det korte svar er, at Danmarks to tidligere og den kommende nationale arkitekturpolitik hviler på anbefalinger fra forskellige eksperter fra branchen – fra antropologer til arkitekter. Gruppernes medlemmer varierer og udvælges fra gang til gang af kulturministeren (ja, arkitekturpolitikken ligger nemlig i Kulturministeriet, og det er der en grund til, som vi kommer forbi om lidt).

De udvikler anbefalingerne sammen med flere ekspertinput udefra. Dels har de bedt kommunerne bidrage med ønsker til politikken, dels arbejder de med idékonkurrencer. Og så har de også valgt fire forskellige arkitektfirmaer til at give deres bud på fremtidsscenarier for, hvordan vi skal bo og bygge i 2050.

Hvorfor er det Kulturministeriet, der laver en arkitekturpolitik?

Måske lyder det underligt, at det lige er Kulturministeriet, der skal stå for en arkitekturpolitik. Hvorfor ikke i Boligministeriet, Indenrigsministeriet, eller By, Land- og Kirkeministeriet?

Dels anses arkitekturen for at være en kunstart. Det er en del af vores kulturarv, hvordan vores byer ser ud. Arkitektur er en stor del af vores kultur på tværs af tid og sted. Tænk bare på den kollektive tristhed over at miste alt for meget af Børsen for nylig.

Og dels binder arkitekturen os sammen i hele landet med en fælles forståelse af danske arkitektoniske skatte. Landets mange broer forbinder os også rent fysisk.

Skal vi tage det et par luftlag ned, går arkitektur i hverdagen på tværs af mange områder. Det er boliger. Men det er også transport og infrastruktur. Og byrum. Det er grønne arealer. Det er havnebade og parker. Og så er det underjordiske skybrudssikringer, vi måske aldrig ser. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger det sådan her:

”Arkitekturen er mere end blot udformning af byer og bygninger. God arkitektur kan skabe trivsel, fællesskaber og understøtte sammenhængskraften i by og land. Den kan også hjælpe os i den grønne omstilling og til at håndtere de meget mærkbare konsekvenser af klimaforandringerne. Sagt med andre ord: Arkitekturen er for vigtig til ikke at give området det nødvendige politiske fokus, det fortjener. Derfor skal vi arbejde os frem mod en ny ambitiøs national arkitekturpolitik.”

Hvilke andre nationale arkitekturpolitikker har vi haft?

Arkitekturpolitikkens historie er ikke særligt lang. Faktisk har vi kun haft to før den, ekspertgruppen arbejder på anbefalinger til nu.

Den første nationale arkitekturpolitik kom til under Anders Fogh Rasmussens regering i 2007, og den seneste er fra 2014, da Helle Thorning-Schmidt var statsminister.

Hvad kan vi forvente af en ny national arkitekturpolitik?

Arkitekturpolitik vil nok altid være et produkt af tiden, men omvendt kan den også påvirke, hvad vi taler om bredt i befolkningen. Ti år er lang tid, og i dag er dagsordnerne og problemerne andre og måske mere presserende end i 2014. Navnlig klimakrisen og bæredygtighed i bredeste forstand er store temaer i ekspertgruppens arbejde.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har bedt ekspertgruppen se på:

• Alment boligbyggeri til fremtiden
• Bæredygtig arkitektur i et helhedsperspektiv
• Aktive bymidter og revitaliserede landsbyer

På almindeligt dansk betyder det, at der skal gøres noget ved landets mange døende landsbyer, at bæredygtighed er kommet for at blive, og at der skal bygges flere billige boliger, så alle kan bo med god arkitektonisk kvalitet uden at have rige forældre.

Ifølge Helle Søholt, der er talsperson for ekspertgruppen og CEO i Gehl Architects, kan vi forvente radikale og anderledes bud på, hvordan fremtidens arkitektur skal være. Både hvilke kriser arkitekturen skal løse – biodiversitetskrisen, klimakrisen og en demokratisk krise med manglende deltagelse i fællesskaber – men også konkret i forhold til, hvordan vi skal bo.

Der er bred enighed i det meste af branchen om, at vi er nødt til at bo lidt mindre, bruge nogle andre mere klimavenlige materialer og tænke på klodens andre arter i lige så høj grad, som vi altid har tænkt på os selv. At gå fra at have mennesket i centrum til at have alt levende i centrum.

”Det handler grundlæggende om virkeligheden, der skal tænkes på ny, for lige nu står vi over for et paradigmeskifte. Derfor har vi forsøgt at gå debatsøgende til værks i ekspertgruppen. Ambitionen med vores arbejde er at skubbe på nogle dagsordener og sætte en proces i gang nationalt og lokalt, så vi kan se på, hvordan fremtiden kan se attraktiv ud, selv om den bliver radikalt anderledes,” fortæller Helle Søholt.

Der er med andre ord rigeligt med grunde til at gå op i, hvordan en kommende arkitekturpolitik kommer til at se ud.