Af Camilla Zuleger

2. juni 2025

Med bevægelse, farver og sanselighed skabte Verner Panton et radikalt alternativ til den klassiske danske designtradition.

Forestil dig en hule af bløde, organiske former i blå, lilla og røde nuancer. Loftet er ikke bare en plan flade over dig, men en bølgende himmel af tekstil, og det samme gælder gulvet, der rejser sig i bløde bakker eller former en siddemulighed med den bløde væg som ryglæn. Her er ingen skarpe kanter, ingen rette vinkler, ingen skel mellem møbler og arkitektur – alt flyder sammen i ét landskab.

Lamperne er gemt bag stof og skaber en drømmende atmosfære, hvor op og ned, højre og venstre flyder sammen. Dette er ikke bare et rum, men en totaloplevelse, der omslutter alle sanser og inviterer kroppen til at udforske, ligge, kravle og bevæge sig frit i rummet.

Visiona II – Verner Pantons revolutionerende installation fra 1970 udfordrede alle forestillinger om, hvordan et rum kunne opleves. Den installation er som et koncentrat af Pantons designideologi: et liv i bevægelse og med knald på farver og sanselighed.

Dansk designs enfant terrible

Verner Panton blev født i 1926 på Fyn, hvor han først uddannede sig på Odense Tekniske Skole for i 1951 at tage afgang som arkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Han producerede først og fremmest møbler og lamper, men gennem alle hans værker er den arkitektoniske tilgang til at skabe rum og rammer for et godt liv tydelig.

Det første job han fik som nyuddannet arkitekt var på Arne Jacobsens tegnestue. Men hurtigt blev han en kontrastfigur til den danske designscene med netop Jacobsen, Hans J. Wegner og Børge Mogensen. Hvor de andre skabte stramt koreograferede design, stod Panton for fri leg.

»Der mangler møbler, som udfordrer til forandring og leg,« skrev han til sin ven og samarbejdspartner Peter Weiss.

Svaret på denne mangel blev møblet Phantom, et bølgende siddemøbel at slænge sig i eller klatre rundt på. For det var det, Panton levede og arbejdede for: en nysgerrig leg, bevægelse og udforskning af alt det, som livet kunne være, hvis vi overgiver os til farverne, sanserne og instinkterne.

Et liv i bevægelse og farver

Verner Panton var en farverig person, der kun gik i blåt tøj. Men hans særlige udtryk udspringer ikke af en æstetisk interesse. Derimod var han optaget af at skabe de nødvendige rekvisitter, så mennesket kunne leve sit liv i bevægelse. Han havde fuldendte visioner, som gik langt videre end, at noget skulle se godt ud eller ramme en bred smag.

Ud fra en fast overbevisning om, at mennesker ikke er skabt til at sidde stille, kan mange af hans siddemøbler enten vippe, gynge, dreje eller på anden vis invitere til andre måder at være på end den klassiske stol.

Det var da også netop stolen, der for alvor skulle cementere hans navn på den internationale designscene: S-stolen eller Panton Chair, der efter sigende blev designet ud fra kvindekroppens silhuet – og er angiveligt den mest fotograferede stol i verden.

Der findes ingen grimme farver

Verner Panton gik kontra på den dominerende danske tendens til hvide vægge, naturmaterialer og håndværk. Der var knald på farverne, og han var besat af ideen om at skabe 100% industrielt fremstillede møbler. Derfor er den futuristiske, men i dag klassiske Globe-lampe heller ikke udført i glas, som man på afstand forledes til at tro, men i akryl – et menneskeskabt materiale, der rimer på mange ting, men ikke natur.

I dag kan man købe lampen med en hvid kerne, men det er nok ikke et valg, Panton selv ville have truffet. For selvom han er kendt for at sige, at der ikke findes grimme farver, gjorde han oprør mod alt hvidt.

»Den eneste farve, jeg har hørt dig tale rigtig grimt om er hvid. Hvidt betyder kapitulation, og du vil have en særlig skat på hvid farve,« skrev Niels-Jørgen Kaiser til sin nære ven i en nekrolog i fagbladet Arkitekten, da Panton døde i 1998.

Omsluttende miljøer i alle farver

Gennem hele sit liv og sin karriere var han optaget af det gode liv, og han så farver som helt centrale for vores velvære. Mange vil derfor også se knaldrøde, orange, lilla eller blå farver for sig, hvis de lukker øjnene og tænker på Panton. Det gør sig især gældende i hans totalinstallationer i kantinen hos det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel. Tre lokaler, der med sine skrigende orange vægge og møbler er en næsten psykedelisk baggrund for en firmafrokost. Det gælder også kunstinstallationerne Visiona 0 (1968) og Visiona II (1970) og mere kommercielle projekter som re-designet af Cirkusbygningen, hvor farverne slippes løs på stolerækker, søjler, vægge og gulve.

I dag kan finder vi ofte en enkelt stol eller den mere subtile Flower Pot-lampe i mange hjem, både herhjemme og i udlandet. Men Verner Pantons vision for at skabe helstøbte miljøer, der stimulerer kroppens mange sanser, er aldrig for alvor slået bredt igennem. Men Pantons tilgang til rum er alligevel så relevant i dag, at den med jævne mellemrum kan nydes og opleves, når museer iscenesætter Pantons legende miljøer på nye måder.