International talk: Terence Radford
Living Legacies: Rethinking landscapes through Indigenous knowledge.

Hvordan kan oprindelig viden ændre måden, vi designer og forstår landskaber på – med afsæt i menneskers relationer, viden og minder? Kom og oplev den canadiske landskabsarkitekt Terence Radford (Trophic Design Inc.), som deler sit perspektiv på, hvordan oprindelige verdenssyn er med til at forme fremtidens landskabsarkitektur. Med mere end et årtis samarbejde med Indigenous People og lokalsamfund i hele Canada giver Radford indblik i, hvordan design kan bevæge sig fra symbolske handlinger til reel, varig forandring.
Living Legacy
Radford præsenterer Living Legacy – en stedsspecifik og dynamisk tilgang til kulturarv. Her forstås erindring ikke som fastlåst i fortiden, men som noget levende, der udfolder sig gennem fortællinger, kulturelle praksisser, restaurerede landskaber og fælles byrum. Med udgangspunkt i projektet Ookwemin Minising i Toronto - og i samarbejde med det danske designstudio SLA – undersøger Radford, hvordan tværgenerationel viden og gensidige relationer kan skabe mere inkluderende, ansvarlige og levende landskaber. Rasmus Astrup, Design Director og Senior Partner hos SLA, deltager i samtalen og reflekterer sammen med Radford over, hvorfor det er afgørende at integrere oprindelige perspektiver og værdier i nutidig designpraksis.
Glæd dig til nye indsigter i begrebet oprindelig viden Indegenous Knowledge og til at gentænke, hvordan de steder, vi skaber, kan ære fortiden, afspejle nutiden og være med til at forme fremtidens arv.
Om Terence Radford
Terence Radford er landskabsarkitekt og medstifter af Trophic Design i Canada. Som medlem af Métis Nation of British Columbia arbejder han tæt sammen med oprindelige lokalsamfund om at skabe landskaber forankret i kultur, værdier og traditioner.
Om Rasmus Astrup
Rasmus Astrup er Senior Partner og Design Principal hos det danske naturbaserede designstudio SLA. Han leder innovative landskabs- og byudviklingsprojekter globalt, herunder Ookwemin Minising i Toronto, Al Fay Park i Abu Dhabi og Earls Court Masterplan i London.
Praktisk information:
- Denne AfterDAC er på engelsk.
- Før eller efter talken kan du gratis opleve DACs aktuelle udstillinger.
- Hvis du ønsker at spise aftensmad i DAC Café inden talken, anbefaler vi at du booker bord.
AfterDAC er gratis, når entréen er betalt, men du skal booke din billet på forhånd. Klubmedlemmer kan deltage gratis, men skal også reservere billet. Bliv medlem af DAC Klub her.
Denne International Talk er arrangeret i samarbejde med Det Kongelige Akademi og SLA.
Udstillinger på denne dag
Det sker også på denne dag
Engelsk omvisning i dansk arkitektur – med mulighed for langbordsmiddag
Tag med på gratis guidet omvisning på engelsk, og få fortællingen om dansk arkitektur. Du kan også købe en madbillet, og spise langbordsmiddag med de andre deltagere efter omvisningen. Middagen spises sammen i DAC Café.

Entré og aftensmad
Oplev DAC efter fyraften – med entré til udstilling og aftensmad i én billet. Særtilbud - sælges ikke på dage med store events i DAC.

Lignende events
Talk: Forestil dig Danmark i 2040 – er hele Jylland dækket af skov?
Mød forfatter til bogen Ulvemælk, Charlotte Weitze, og ekspert i Den grønne trepart, professor Henrik Vejre i en åben og uformel samtale om Danmark i 2040. Aftenen byder på læseklubstemning med oplæsning, viden, oplæg og spørgsmål fra salen.

Film: Ilden, vandet, jorden, luften. Se filmen og mød instruktøren
Realdania og DAC inviterer til filmvisning. Se dokumentarfilmen, mød instruktør Phie Ambo og vær med i samtalen i DACs store Sal.

Film: REM – et filmportræt af arkitekten bag BLOX
Tomas Koolhaas er filminstruktør og søn af arkitekt og teoretiker Rem Koolhaas, arkitekten bag BLOX. Kom og se filmportrættet af Rem i DACs store sal.

Talk: This Is Not a Forest
Er det muligt at skabe en følelse af skov midt i byen? DAC gør forsøget i installationen Dette er ikke en skov. Kom og hør folkene bag udstillingen fortælle om installationen i en samtale med DACs kurator, Pernille Stockmarr om sanselig arkitektur – om træ, design og dufte.

Talk: Når arkitekturen bliver et monster
Arkitektur kan skabe rum til smukke fællesskaber, tryghed og funktionalitet. Arkitektur kan også forføre os med storhed så vi bliver stolte, men forførelsen kan også styre, udelukke og undertrykke. Det er dér arkitekturen bliver til et monster.


