Skip to main content

Sommerværksted: Byg og skab med naturen

Slip fantasien løs i DACs familieværksted. Byg små huse til en fælles verden, eller udforsk naturens former og mønstre gennem kreative aktiviteter for hele familien.

Tidspunkt

-

I løbet af sommeren kan børn og voksne sammen udforske to forskellige værksteder med inspiration fra naturen og udstillingen Age of Nature.

Byg til fællesøen

Byg fantasifulde boliger med tændstikker og limpistol, og vær med til at skabe en fælles verden med plads til både mennesker, dyr og natur. Hvordan ser fremtidens by ud? Hvilke bygninger drømmer du om at skabe?

Mal natur med natur

Udforsk naturens former, mønstre og gentagelser med naturkridt og kreativ leg. Tegn spiraler, linjer og strukturer inspireret af solsikkehoveder, grankogler og sneglehuse, og oplev mønstrerne vokse og forandre sig på spejlpodiet.

Praktisk info

Familieværkstedet er åbent kl. 11–17 hver weekend og i skoleferier. Deltag gratis med betalt entré. Børn er gratis, men skal følges med en voksen. Ingen tilmelding – bare mød op!