Le Corbusier: Idealbyen, moderne arkitektur og byplanlægning

Le Corbusier levede fra 1887 til 1965. Som arkitekt, teoretiker og byplanlægger kom han til at præge det 20. århundredes syn på bolig, by og modernitet.

Maskinen som ideal

Le Corbusier formulerede tidligt sine idéer om moderne arkitektur og byplanlægning. I 1923 udgav han en tekst, hvor han forklarede, hvad han mente, arkitekturens opgave var. Arkitekturen skulle nemlig ikke bare være der – den skulle spille en rolle i samfundet. Først og fremmest skulle den være med til at skabe de bedste forhold for flest mulige mennesker.

Maskinen var et ideal for ham. Den var praktisk, målrettet og effektiv. Sådan skulle byggeri og byplanlægning også være. Han omtalte endda det moderne menneskes bolig som 'en bomaskine'.

Le Modulor og de geometriske former

Le Corbusier beundrede de gamle græske arkitekters brug af rene geometriske former. Cirklen, kvadratet, cylinderen, søjlen, rektanglet osv. Selv brugte han også disse former. Hans formgivning tog udgangspunkt i enkle regler for, hvordan tingenes størrelser skulle være i forhold til hinanden.

Le Corbusiers arbejde med geometri kulminerede i Le Modulor, hans system for proportioner og mål. Grundfiguren, som Le Corbusier udregnede forholdene efter, var 1,75 meter høj. Ud fra Le Modulor, som proportionssystemet blev kaldt, udregnede Le Corbusier de størrelsesforhold, han mente var ideelle til sine bygninger. På den måde mente han, at menneskets mål kom med i bygningsværkerne. Han tænkte dog ikke ind, at ikke alle mennesker svarede til denne grundfigurs mål. Senere ændrede Le Corbusier også højden til 1,83 meter. Han fandt nemlig ud af, at gennemsnitsmenneskets højde havde ændret sig.

Le Corbusiers moderne by

Le Corbusiers mål var at skabe gode boliger for flest mulige. Derfor udformede han flere planer for, hvordan han mente, en moderne by skulle se ud. Hans mål var at give nogle grundlæggende retningslinjer for moderne byplanlægning. Det skulle være med til at skabe en bedre samfundsorden. For ham at se blev mennesker, der boede godt, nemlig lykkeligere, og samfundet som helhed ville blive bedre.

I den by, Le Corbusier forestillede sig, kunne der bo tre millioner mennesker. Den bestod af 24 symmetriske, identiske og geometriske skyskrabere. I midten var der et åbent område med cafeer og butikker. Der skulle lys og luft ind. Og den eneste måde at skabe plads til det på, var ved at bygge boligerne i højden. Det gav samtidig den fordel, at man fra skyskraberne fik det store, frie udsyn, som Le Corbusier mente, at det moderne menneske havde brug for.

Skyskraberne skulle ikke bygges på jorden, men hæves på søjler. På den måde kunne man udnytte grundplanet. Grundplanet skulle ikke domineres af biltrafik, for bilerne skulle ledes op i flere lag af veje over hinanden. I det hele taget skulle alt i byen løftes op for at skabe rum. Bilerne skulle køre i tre lag veje oven over hinanden. På den måde kunne man gøre antallet af vejkryds mindre, og det ville gøre trafikken mere effektiv. Grundlæggende skulle der være gode muligheder for at komme omkring i byen.

Alt skulle bygges efter samme model. Denne ensartethed var nemlig med til at gøre tingene effektive, og effektivitet var et nøgleord for Le Corbusier. Han så hele byen som en park – trods huse, veje og det hele. Men for ham satte geometriens rene former styr på det hele og gjorde det smukt og naturligt som en park.

Hans vision for idealbyen blev et vigtigt bidrag til moderne byplanlægning.

Byen som en lille verden

Den fuldendte moderne by skulle opfylde alle det moderne menneskes fysiske behov. Der skulle være plads, lys, luft og effektivitet. Byen skulle ganske enkelt skabe rammerne for det ideelle samfund. Le Corbusier fremhævede den store oceandamper som et symbol på den nye tid – og som en ideel måde at bo på. Den var velorganiseret og fungerede i sig selv som en lille verden.

Villa Savoye

Le Corbusiers idealby er aldrig blevet bygget. Villa Savoye er et af de få af Le Corbusiers projekter, der faktisk blev opført. Det er et af de mest kendte eksempler på hans funktionalistiske arkitektur.

Villaen, der er opført i 1929-1931, er en enkel, hvid kasse, der løfter sig på søjler over en buet mur i stueetagen. Lys og skygge bringer liv til den ellers nøgne, hvide mur.

Le Corbusier gav også villaen træk fra en oceandamper. De smalle båndvinduer, skorstenen og det flade tag, der minder om et skibsdæk, er klart hentet fra Le Corbusiers sejlende forbillede. Den udsøgte udformning gør Villa Savoye til et af de fineste eksempler på funktionalistisk arkitektur.

Le Corbusiers betydning for moderne arkitektur

Le Corbusiers planer blev ganske vist ikke altid til virkelighed, og det var heller ikke altid, de virkede, som de var tænkt. Men flere af hans værker er enestående, og hans fremsynede udkast og hans tanker om, hvordan boligen kunne forbedre samfundet, fik meget stor betydning.

Tanken om at opføre huse ved hjælp af standardiserede moduler blev stærkt fremmet af Le Corbusier og fik stor betydning for senere byggeri. På den måde kunne man hurtigt opføre gode boliger til mange mennesker. I dag opføres mange parcelhuse ud fra modulsystemer med færdige bygningsdele.

Mange arkitekter efter ham tog desuden udgangspunkt i de rene, geometriske former.

Især 1930’ernes arkitekter, der lagde vægt på bygningers funktion og enkelhed, stod i stor gæld til Le Corbusier.