Materialer i arkitektur: Byggematerialer, teknik og udtryk

Materialer i arkitektur har stor betydning for, hvordan en bygning ser ud og opleves. En murstensbygning har fx en vis tyngde og virker solid og stabil, mens en bygning af glas virker lettere, skrøbeligere og mere transparent.

En arkitekt vælger materialer og byggeteknik ud fra, hvad bygningen skal udtrykke, og hvordan den skal bruges. I arkitektur spiller bygningens form nemlig altid sammen med dens funktion – altså hvad den skal bruges til. Når man ser på arkitektur, skal man derfor overveje, hvorfor arkitekten har valgt netop disse materialer og denne byggeteknik, og hvordan det hænger sammen med, hvad bygningen skal fortælle, og hvad den skal bruges til.

Når man analyserer materialer i arkitektur, kan man især se på disse forhold:

• Hvilke materialer, redskaber og teknikker er bygningen opført med?
• Hvordan er materialerne bearbejdet?
• Hvilke egenskaber har materialet?
• Hvordan føles materialet at røre ved?
• Hvordan er materialets overflade?
• Er materialet tungt eller let?
• Hvilke farver har materialet?
• Hvad betyder det for bygningens udtryk og funktion?
• Hvordan hænger materiale og teknik sammen med, hvad bygningen skal bruges til?

Hvilke byggematerialer er brugt?

En bygning kan være opført i mange forskellige byggematerialer, og som regel indgår flere materialer i samme bygning.

Typiske byggematerialer i arkitektur er mursten, beton, stål, kobber, træ, glas, granit og marmor.

Hvilken byggeteknik er brugt?

Byggeteknik hænger tæt sammen med de materialer, en bygning er opført i. Er bygningen fx opført i mursten, er den muret. Er den opført i beton, kan den være støbt på stedet eller samlet af præfabrikerede betonelementer. Er den opført i træ, er den tømret.

I de fleste bygninger indgår flere teknikker. Et murstenshus har fx ofte en tagkonstruktion i træ.

Farve i arkitekturen

Farve er en vigtig del af materialernes betydning i arkitektur.

En bygning kan have flere former for farve. Farven kan være farven på det materiale, bygningen er lavet af. Et murstenshus vil være rødligt, hvis det ikke er malet. Men bygningen kan også være malet i forskellige farver. Farven kan også have forskellig betydning. Den kan fx være med til at fremhæve bygningen, eller den kan få bygningen til at passe sammen med de bygninger, der ligger omkring den.

Farven eller sammensætningen af farver kan være kontrastrig, harmonisk, dæmpet eller højtråbende. Den kan passe til husene omkring, eller den kan stå i skarp kontrast til dem.

Overflade og lys

En bygnings overflade hænger sammen med, hvilket materiale den er lavet af, og hvordan materialet er bearbejdet.

Overfladen kan være ru, glat, blank, mat, rillet eller gennemsigtig og er central for, hvordan byggematerialer opleves i arkitekturen.

Overfladen behøver ikke at være ens over hele bygningen. Soklen på et hus kan fx være af rå granit, mens resten af huset er malet. Vinduerne har deres egen overfladevirkning. Forskellige etager kan også have deres egen overfladevirkning. Ofte vil den nederste etage fx have en grovere karakter end de andre etager. Det er med til at forankre bygningen visuelt til jorden.

Overfladen har også stor indflydelse på, hvordan lyset falder på bygningen. En blank overflade, fx glas eller metal, afspejler det naturlige lys i langt højere grad end en ujævn overflade.

Tyngde og materialitet

Tyngde er en vigtig del af materialernes udtryk i arkitektur og hænger sammen med bygningens størrelse, form og materialer. Et murstenshus er tungt, mens et træhus vil være lettere. Et murstenshus vil derfor opleves tungere end et træhus, selvom de to huse ellers er ens.

Materialernes udtryk

Materialerne er i sig selv med til at give arkitekturen karakter, stemning og udtryk. Ethvert byggemateriale har nemlig sit eget udtryk. Træ er blødt og naturligt, glas er skrøbeligt, beton er hårdt, metal er koldt osv. Nogle materialer virker uforgængelige, fx mursten og granit, mens glas og papir virker meget skrøbelige og fine.