Tryk her – og se, hvad vi mister, når knappen forsvinder

Den gode knap fortæller, hvad den kan

Knapper kan se ud og føles vidt forskelligt. Alligevel skal en god knap helst gøre det tydeligt, hvad den skal bruges til. Men findes der én opskrift på den?

For Jakob Kjær Nielsen, der er global design director hos Jacob Jensen Design, begynder det med funktionen.

En lille knap på en fjernbetjening må for eksempel gerne være behagelig at trykke på, når du vil se Friends. En nødstopknap har en helt anden opgave.

»En nødstopknap er på ingen måde smuk eller lækker, men den gør sit. Der er ingen tvivl om, hvad den skal bruges til,« fortæller Jakob Kjær Nielsen.

To forskellige funktioner, to forskellige designs – men samme grundidé: Du skal kunne forstå, hvad knappen er til.

Også den følelse knappen skal give, bliver designet. Materialet og mekanikken under overfladen er med til at bestemme, hvor langt knappen bevæger sig, hvor hårdt vi skal trykke, og hvordan den føles. Svaret kan komme som et klik, en vibration eller en lyd.

»Hvis du har en fysisk volumenknap, der føles lækker, så er det skidegodt. Men hvis det ikke er en lækker oplevelse, vil jeg egentlig hellere undvære,« siger Jakob Kjær Nielsen.

Hos Jacob Jensen Design arbejder de også med, hvor knapperne sidder, og hvordan de er organiseret. Pointen er, at brugeren hurtigt skal kunne overskue, hvor der skal trykkes, og hvad der sker, når man gør det.

Så der findes ikke én opskrift på den gode knap. En god knap gør sin funktion tydelig – og svarer igen, når du trykker.

Hvad sker der, når vi trykker?

Trykknappen er forholdsvis ung set med menneskets historie. Alligevel kræver den sjældent en brugsanvisning. Din mor, din far, din storebror og selv et lille barn ved hvad der skal ske, når en finger møder den.

Men når fingeren har kurs mod knappen, sker der mere i kroppen, end man lige skulle tro.

I fingerspidserne er følesansen så sensitiv, at vi kan registrere selv små ændringer i en overflade og mærke, hvor hårdt vi trykker. Samtidig giver muskler og sener information om, hvor hånden og fingeren befinder sig.

Det forklarer Mark Schram Christensen, der er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og forsker i blandt andet bevægelse og sanser.

Når vi trykker på en fysisk knap, får kroppen altså information tilbage. Rammer vi skævt eller trykker for svagt, kan vi hurtigt rette bevægelsen.

Det går faktisk ret stærkt. Kroppen bruger løbende informationen fra fingrene, musklerne og senerne til at justere bevægelsen. Hvis fingeren for eksempel rammer lidt skævt på knappen, kan vi rette trykket, uden først at skulle kigge efter, hvad der gik galt.

Derfor kræver en knap, vi kender, heller ikke altid vores fulde opmærksomhed.

»Man kan måske række ud efter en knap i blinde, mærke, at den er der, og trykke på den. Så kan man samtidig være fokuseret på andre ting,« siger Mark Schram Christensen.

Det handler heller ikke kun om knapper. Han peger på, at hænderne generelt spiller en stor rolle i den måde, vi undersøger og betjener vores omgivelser på. Mennesket har gennem tiden været vant til at håndtere fysiske redskaber og få information tilbage gennem følesansen.

Hånden fylder også forholdsvis meget i den del af hjernen, der bearbejder kroppens sanseindtryk. Det hænger blandt andet sammen med, hvor følsomme vores fingerspidser er, og hvor meget vi bruger hænderne til at interagere med verden omkring os.

På en glat touchskærm er den detaljerede følelse sværere at bruge, fordi fingeren ikke kan mærke, præcis hvor den befinder sig. Nogle touchskærme, for eksempel på telefoner, forsøger at give lidt af følelsen tilbage med haptisk feedback – altså fysisk respons som for eksempel vibrationer, når vi trykker. Men det giver ikke kroppen den samme detaljerede information som en fysisk knap. Derfor må øjnene oftere hjælpe til.

Ellers risikerer du at åbne vejrudsigten for i morgen, når du egentlig bare vil høre Justin Bieber.

Knappen i rummet

»Kan den også spille musik?« spørger jeg.

Vi er på vej mod banegården, og GPS’en siger, at vi er der om seks minutter. En kort tur, men når jeg nu sidder i sådan en smart bil, må anlægget være mindst lige så godt.

I et lyskryds begynder han at lede efter musikken på skærmen. Han leder og leder og opdager ikke, at der er blevet grønt, før bilerne bagved begynder at dytte.

Skærmen kan samle musik, navigation, varme og meget andet på det samme sted. En fysisk knap kan til gengæld give en funktion sit eget faste og synlige sted.

Det betyder også noget uden for bilen.

Peter Gall Krogh er professor i digital design og informationsvidenskab ved Aarhus Universitet og uddannet arkitekt. Han arbejder blandt andet med det, han kalder kollektive grænseflader – altså ting, flere mennesker kan deles om at styre.

Han bruger lyskontakten som eksempel.

»Når jeg rejser mig op og går hen og trykker på knappen, kan alle se, at jeg gør noget,« fortæller Peter Gall Krogh.

Pointen er, at alle i rummet kan bruge den samme kontakt. Og når nogen går hen og trykker på den, kan de andre se det.

For Peter Gall Krogh betyder det også noget, at kontrollen har en plads tæt på det, den styrer.

»Der er nogle kontroller af den fysiske verden, som godt må være ret tæt på det fænomen, de kontrollerer. Og ikke alt for isoleret fra det,« fortæller han.

Men din ven har lige købt smarte pærer. Nu kan han dæmpe, skifte farve eller slukke lyset fra sin telefon. Det er smart, men for de andre i rummet er det mindre tydeligt, hvad han laver. Han kan være ved at slukke lyset. Han kan også være ved at svare på en besked fra sin mor.

Når knappen flytter ind på en skærm, forsvinder den altså ikke bare fra væggen. Noget af kontrollen bliver også mindre synlig for dem, der deler rummet.