Farvelære: Sådan bruger du farver, farvekontraster og farvesymbolik

Når du tegner, er det godt at kende til farvelære. For hvordan virker de forskellige farver fx sammen, og har farverne en symbolsk værdi? En af fordelene ved en collage er, at du kan flytte rundt på de forskellige dele og se, hvad der virker bedst, før du limer delene fast.

Farveblanding

I farvelære og farveteori er det centralt at forstå, hvordan man blander farver, og hvordan forskellige farvenuancer opstår. Hvis du ikke har den farve, du skal bruge som en færdigblandet farve, kan du selv blande netop den farvenuance, du gerne vil have. I princippet behøver du kun farverne rød, blå, gul og sort og hvid for at kunne blande alle nuancer. Det gør du ved at bruge disse teknikker til at blande farver.

Grundfarver og blandingsfarver

De tre farver rød, gul og blå kaldes grundfarver eller primærfarver i farvelære. Dem kan du ikke blande ud fra andre farver. Til gengæld kan du blande stort set alle farver ud fra grundfarverne.

Når du blander de tre grundfarver med hinanden på kryds, får du farverne lilla, orange og grøn. De kaldes også sekundærfarver i farvelære.

Rød og blå giver lilla
Rød og gul giver orange
Blå og gul giver grøn

Ved at blande mere gul i en orange, får du en orangegul nuance. Blander du mere rød i, bliver den orange mere rødlig. På den måde kan du skabe mange forskellige farvenuancer med de tre grundfarver.

Farvecirklen er et centralt redskab i farvelære og viser, hvordan nye farver opstår, når man blander grundfarverne. Du kan bruge farvecirklen som en hjælp, når du skal blande de rigtige farver til dine billeder. Vil du have en bestemt farve, f.eks. en gul nuance, kan du finde den gule farve på farvecirklen. Find så ud af om den gule, du vil have, skal være mere orange eller mere grøn. Hvis den skal over mod det grønne, blander du blåt i, og skal den være mere orange, kan du se på farvecirklen, at de orange nuancer ligger over mod den røde.

Blander du alle farver, får du en gråbrun farve.

Brun får du ved at blande de tre grundfarver, men med mest af den røde farve.

Komplementærfarver

I farvelære arbejder man med komplementærfarver – farver, der ligger over for hinanden i farvecirklen. En farve gøres mere grålig, hvis du blander farvens komplementærfarve i. Man kan også sige, at komplementærfarven er den farve, som ikke er med i den første farve. Gul og lilla er f.eks. komplementærfarver, ligesom grøn og rød, blå og orange.

Sort og hvid

Sort og hvid er egentlig ikke farver. Blander du sort og hvid i dine farver, får de et anderledes udtryk. Her ændrer du nemlig på det, som man kalder farvens valør. Farver med hvid og sort blandet i er ikke så klare som rene farver. Vil du have en lysere rød, skal du ikke blande hvid, men gul i den røde farve. Blander du hvid i, får du nemlig lyserød.

Farvens egenskaber

Den enkelte farve har tre egenskaber, som er med til at bestemme, hvordan den ser ud. Det er de samme ting, du skal overveje, når du vælger en farve.

1. Farvetone (kulør). Angives af farvens navn – rød, gul, blå, grøn osv.
   Når du maler, skal du vælge, hvilken farve du vil bruge. Skal huset f.eks. være rødt eller blåt?
2. Lysværdi (valør). Er farven lys eller mørk?
   Her ser man ikke på, hvilken farve der er tale om. Man ser kun på, om den er lysere eller mørkere end en anden farve.
3. Mætning (intensitet). Hvor klar eller støvet er farven?
   En ren farve er stærk og intens, mens en farve bliver mere dæmpet, når du blander andre farver, sort, hvid eller komplementærfarver i.

Når du maler, skal du vælge, om du skal bruge en lys eller en mørk farve. Farvers styrke kan svækkes ved at gøre farven mere støvet. Det kan du f.eks. gøre ved at blande komplementærfarven, hvid eller sort i farven. Jo flere farver, der er blandet sammen for at skabe en farve, jo mere støvet bliver den.

De tre grundfarver er de reneste af alle farver, da alle andre farver er blandinger af dem. Når du maler, skal du vælge, om du vil bruge rene eller støvede farver – eller begge dele. En helt klar farve midt i en række støvede farver lyser meget stærkt op, og den vil få en fremtrædende plads i dit billede.

Farvesymbolik

I farvelære spiller farvesymbolik en vigtig rolle, når vi fortolker billeder. Og når man taler om farvesymbolik, er der ingen entydige symboler. Derfor er det farligt at opsætte regler for, hvilke betydninger der ligger i de enkelte farver. Det, der betyder ét i det ene billede, kan betyde det modsatte i et andet. Rød kan f.eks. både betyde kærlighed og vrede. Derfor skal du altid se på, hvilken sammenhæng en farve optræder i. Når du laver en collage, kan du heller ikke være sikker på, at andre vil opfatte det, hvis du har givet en farve en symbolsk betydning.

Man kan dog sætte nogle overordnede symbolværdier for farver op. Men som du kan se på oversigten, har hver farve mange og også modsatte betydninger.

Rød: kærlighed, had, varme, ild, liv
Blå: kulde, ro, troskab, himlen
Gul: varme, misundelse
Grøn: håb, forår, liv
Brun: jord, ro, død
Hvid: renhed, uskyld, død, fred
Sort: død, mørke, ondskab

Farvekontraster

Farvespillet i et billede skabes i høj grad af de forskellige former for farvekontraster. Farvekontrasterne er også med til at give dybde i billedet.

Lys/mørk-kontrast

Er billedet lyst eller mørkt? Og stilles de lyseste og de mørkeste farver hårdt op lige ved siden af hinanden?

Ved at bruge stærke kontraster mellem lys og mørke får du de lyse farver til at træde kraftigere frem.

Hvid/sort er den største lys/mørk-kontrast. Herimellem ligger utallige gråtoner.

Inden for farvecirklen ligger den største kontrast mellem gul og violet.

Kold/varm-kontrast

Er billedet koldt eller varmt? Og stilles de koldeste og de varmeste farver hårdt op lige ved siden af hinanden?

Farvecirklens stærkeste kold/varm-kontrast er mellem blågrøn og rødorange. Ellers afhænger spørgsmålet om, hvorvidt en farve er kold eller varm, af, hvilke farver der omgiver den.

En farve er ikke nødvendigvis kold, fordi den er mørk. En lys rød kan sagtens være kold, og en mørk blå kan være varm.

Komplementærkontrast

I farvelære har enhver farve en modsat farve. Den modsatte farve kaldes komplementærfarven og ligger lige overfor i farvecirklen. Det drejer sig om farveparrene rød/grøn, gul/lilla og blå/orange.

Kontrasten mellem to komplementærfarver er den størst mulige farvekontrast. Kontrasten mellem dem er så stor, fordi der ikke er noget af den første farve med i blandingen af den anden.

Det giver en stor udtryksfuldhed i et billede at sætte komplementærfarver op mod hinanden. Begge farver forstærkes. Det kan give både spænding og ro i billedet afhængigt af, om der er balance mellem farverne.