Postkassen efterlader en tom plads i byen og i danskernes hjerte
Den ikoniske røde postkasse takker af efter flere hundrede års posthistorie. Her dykker vi ned i postkassens royale rødder og ikke mindst farve.
Af Anna Skovby Hansen
Langt de fleste danskere sender sjældent et fysisk brev, som vi afleverer i postkassen på gadehjørnet. Men alligevel kan det føles en lille smule vemodigt, når postkassens pæle alligevel bliver gravet fri, og efterlader en bar plet lige der midt på gadehjørnet. Ikke så meget på grund af postkassens funktion, men på grund af historien og symbolet bag postkassen.
Ifølge PostNord er antallet af breve faldet med omkring 90 procent siden årtusindskiftet. Til gengæld oplever virksomheden en markant fremgang i pakkeposten, idet ni ud af ti danskere hver måned køber en eller flere varer på nettet.
»Vi kan se kvartal for kvartal, at danskerne sender færre breve, og flere pakker. Derfor er det en naturlig udvikling, at den røde postkasse nu skal på en velfortjent pension,« siger Isabella Beck Jørgensen, Pressechef i PostNord.
Selvom det i dag er de færreste danskere, der sender et fysisk brev, er nedtagningen af postkasserne alligevel forbundet med følelser, fortæller Arne Noack, projektleder på ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation.
"Vi har leveret breve i mere end 400 år, så der er ingen tvivl om, at det har været en svær beslutning at binde sløjfe om den del af vores historie."
»Jeg vil næsten tro, at hvis PostNord fjernede postkasserne uden at sige noget, ville der for mange gå et stykke tid, før de opdagede det. Det er mere et symbol på noget nostalgisk. Postkassen har været et synligt billede på danskernes forbundethed,« siger han.
Den røde postkasse er en del af den danske kulturarv – med mange hundrede års posthistorie bag sig. Derfor har beslutningen om at fjerne den heller ikke været nem.
»Vi har leveret breve i mere end 400 år, så der er ingen tvivl om, at det har været en svær beslutning at binde sløjfe om den del af vores historie,« siger Isabella Beck Jørgensen.
Postkassens udvikling
1851: Den første postkasse
Offentlige postkasser kommer samtidig med frimærket i 1851. 13 postkasser ser dagens lys i København, men der er ikke krav til udseendet på postkasserne, så det er op til de enkelte postmestre at bestemme.
1860: Kongelige farver
Postkasserne standardiseres med den røde og gule farve, som er plukket lige ud af rigsvåbenets midterfelt hvor de to farver symboliserer det oldenborgske kongeslægt.
2000: Rekordåret for breve
I år 2000 blev der sendt 1,4 milliarder breve, hvilket er rekord.
2025: Den sidste postkasse fjernes
I 2024 sendt danskerne 130.000 breve, hvilket er det laveste antal i mange år. Ved udgangen af årsskiftet fra 2025 til 2026 vil PostNord fjerne de sidste postkasser.
Den særlige røde farve
Især farven har fået stjernestatus. Postkasserød. Farven er langt fra tilfældig, den bærer på en kongelig historie. Den stammer fra den oldenborgske slægts våbenskjold, som også omfatter den danske kongefamilie, fortæller Jacob Vrist Nielsen, der er historiker og medforfatter til bogen Post og tele -Kommunikationen og danskerne.
»Farverne viser autoritet. De signalerer myndighed, ordentlighed og modernitet – og samtidig var de mere æstetiske end de tidligere postkasser, som ikke var ens,« siger Jacob Vrist Nielsen.
De første postkasser, der dukkede op i Danmark, var nemlig alt andet end ensartede. Det var op til den enkelte postmester at sætte dem op, og mange af de tidlige modeller var sorte med hvid skrift. Først i 1860’erne kom den røde postkasse med krone og posthorn – altså det design, vi kender i dag.
Allerede i 1704 fik postvæsenet sine karakteristiske røde uniformer, som holdt ved i mere end 300 år. Med undtagelse af landpostbudene, der havde mørkeblå uniformer op til 1919. I 2017 skiftede PostNord den røde uniform ud med de blå uniformer.
»Når man ser på uniformerne, så var de ret flotte – nærmest militæruniformer med sølvdetaljer, bånd og sabler. Der lå en autoritet i at være en del af postvæsenet. Posten har været noget, der har været en vis respekt omkring,« fortæller Arne Noack fra ENIGMA.
Postkassen har samtidigt været et symbol på tillid og demokrati, forklarer Jacob Vrist Nielsen.
”I den første danske grundlov fra 1849 står det direkte skrevet, at brevhemmeligheder er ukrænkelig, og at ingen må åbne en forsendelse uden en retskendelse. Det var et centralt led i den danske demokratisering,” fortæller Jacob Vrist Nielsen.
Ligesom samfundet konstant udvikler sig, så gør de ting, som vi har i byrummet også. En gang var der telefonbokse og telefonkioske på gadehjørnerne. I dag er det mere sandsynligt, at der er for eksempel ladestandere.
Postkassens endelige forsvinden fra byrummet binder sløjfe på en lang historie, og viser hvordan byrummet konstant tilpasser sig nutidens samfund og behov.
