Rum i arkitektur: rumoplevelse og det indre rum
Arkitektur adskiller sig fra maleri og skulptur ved, at du kan gå ind i den. Den har et indre – et rum. Det gælder både rum i bygninger og byrum, der er afgrænset af mure, tag, bygninger, hegn eller beplantning.
Af Dansk Arkitektur Center

Når du træder ind i et rum, giver dine sanser dig automatisk et indtryk af stedet og af rummets karakter. Dine sanser fortæller dig om stedets farver, lys, lugte og lyde. Disse indtryk giver dig en fornemmelse af rummets størrelse, form og afgrænsning. Du får et indtryk af rummets atmosfære.
Er rummet åbent eller lukket, mørkt eller lyst, koldt eller varmt og er lyden i rummet skarp eller blød? Alle disse forhold er med til at forme din rumoplevelse.
Den måde, et rum er udformet på, er ikke tilfældig. Arkitekten har haft en bestemt hensigt med rummets udformning. Med forskellige virkemidler som materialer, rummets størrelse og lys kan han skabe en bestemt stemning i og omkring rummet.
Når man analyserer rum i arkitektur, kan man undersøge disse spørgsmål:
- Hvad har været udgangspunkt for bygningen – rummet eller legemet?
- Hvad skaber rummet?
- Hvor stort er rummet?
- Hvilke former består rummet af?
- Hvad bruges rummet til?
- Hvordan oplever du rummet, og hvorfor oplever du det sådan?
Rum eller legeme
I arkitektur taler man om legeme og rum. Bygningens legeme er den fysiske murmasse, mens rummet er det tomrum, murene afgrænser.
Nogle gange tager arkitekten udgangspunkt i bygningens legeme og lader det ydre bestemme bygningens rum. Andre gange planlægger han først rummenes form og lader bygningens legeme tage form derudfra.
I Politigården i København er der fx taget udgangspunkt i den cirkelformede gård i midten, og så har bygningens legeme, murene, formet sig omkring dette rum.

Hvad skaber rummet?
Et rum bliver til, fordi det afgrænses af forskellige bygningsdele. Det kan fx afgrænses af mure, loft og søjler. De materialer, der afgrænser rummet, har betydning for, hvordan det opleves. Der er fx stor forskel på, om murene er af glas eller granit. Granit afskærmer rummet helt, mens glas åbner det mod omgivelserne. Lyset spiller også ind på, hvordan rummet opleves.
Rummet kan være bygget op af forskellige former – fx en firkant, en cirkel, en kuppel, trekanter osv. Jo større rummet er, jo mindre tydelig bliver grundformen umiddelbart. Den har dog alligevel stor betydning for, hvordan rummet opleves. En cirkel som grundform giver fx rummet en tydeligere midte end i et aflangt rum, hvor man bliver ledt frem mod endevæggen.
Rummets størrelse har også betydning for, hvordan man oplever det. Et stort rum virker ofte mere imponerende end et lille rum. Det kan også virke skræmmende eller overvældende.

Sammenhæng med funktionen
Formen på et rum hænger ofte sammen med, hvad rummet skal bruges til. De fleste kirker har fx et aflangt rum, fordi der skal være plads til optog, der fører frem mod alteret. Et lille rum er bedre egnet til privat samvær, mens en stor sal bruges til ceremonier og fester.
Ofte betyder rummets form, at man opfører sig på en bestemt måde, når man kommer ind i rummet. Et aflangt rum vil fx lede personer, der kommer ind i rummet, frem mod endevæggen.
Et stort rum med højt til loftet, som fx et kirkerum, vil som regel betyde, at man går og taler mere stille, fordi alle lyde forstærkes.
Hvordan opleves rummet?
Den måde, rummet er skabt på, har stor betydning for, hvordan det opleves. Oplevelsen af et rum kan være meget forskellig. Et rum kan fx opleves imødekommende, skræmmende, imponerende, tyngende, spændende, overvældende.
Mange forskellige elementer spiller ind på rumoplevelsen, herunder størrelse, lysforhold, udsmykning og form.



