Af Anna Skovby Hansen

7. marts 2025

Det siges, at alle gode fester ender i køkkenet, men danskernes køkkenfest er langt fra slut. Vi skifter vores køkken ud som aldrig før – og det handler ofte mere om æstetik end funktion.

Køkkenfest: Alle har ret til et fedt køkken. Sådan lød parolen for et kendt køkkenfirma i mange år. “Fedt” blev nok mest forbundet med “nyt” – men måske skal vi begynde at forbinde “fedt” med “genbrugt”. I hvert fald, hvis vi vil stikke en kniv i danskernes køkkenfest. Danskernes køkken lever nemlig kun 11 år i gennemsnit, før det bliver skiftet ud, viser en undersøgelse fra Videncenteret Bolius.

Måske skal vi begynde at give vores køkkener lige så meget kærlighed som vores surdej, der plejes, fodres og kan gå i arv – mens køkkenet bliver revet ned og skiftet ud længe før, det er slidt op. Det kan virke paradoksalt, at vi i en tid, hvor vi laver mindre og mindre mad, alligevel hyppigt skifter køkkenet ud. Det handler ofte mere om æstetik og nye indretningstrends, end om at køkkenskabet er ved at falde ned. Køkkenet er gået hen og blevet boligens svar på danskernes yndlingsaccessoires – i nogle sæsoner skal alt være sterilt hvidt og grebsfrit, andre skal der smæk på farverne.

Modreaktion til køkkener på speed

Marie Fenger Ehlers er arkitekt og har gennem flere år renoveret familiens nedrivningstruede sommerhus på Djursland med fokus på at genbruge de allerede eksisterende materialer. Det har givet hende en øjenåbner for skønheden i fortidens materialer og at bygge på husets præmisser – for eksempel, er køkkenet opført af husets gamle, massive trægulvbrædder, der har fået nyt liv som køkkeninventar.

»Vi har vænnet os til, at æstetik skal være med snorlige, skarpe linjer, men i vores sommerhus bevarede vi de skæve vægge og hjørner,« fortæller Marie Fenger Ehlers.

Foto: Ron Lach – Pexels​

Et ikon fra 60’erne: Tectum-køkkener fra 1960’erne og 70’erne er i dag sjældne, men eftertragtede blandt stilbevidste købere med fokus på bæredygtighed. Kendt for deres runde, farverige greb og modulopbyggede design, er de bygget i høj kvalitet med messingbeslag og tyk finér. Arkitekt Ole Eichen har siden 1982 restaureret og solgt de ikoniske køkkener, som nu oplever en ny popularitet. Annoncen for Tectum-køkkenet herunder er fra Samvirke i 1966.

Køkkenet afspejler prestige og succes

Vis mig dit køkken, og jeg skal fortælle dig, hvem du er. Køkkenet er ikke kun et sted, hvor vi hakker og snitter – det er en markør for identitet og status, forklarer Malene Breunig, lektor ved Institut for kultur- og sprogvidenskaber på Syddansk Universitet, hvor hun forsker i dansk kulturhistorie, design, billedkunst og arkitektur.

»I takt med at velfærdssamfundet voksede, og flere fik ekstra penge mellem hænderne, udviklede vi en forbrugskultur, hvor identitet og status blev udtrykt gennem vores forbrug,« uddyber Malene Breunig.

Det var en tendens, der særligt tog fart fra 90’erne og op igennem 00’erne, hvor køkkenet blev det mest prestigefyldte rum i hjemmet. Her åbnede vi køkkenet for gæster, hvor vi kunne holde øje med mørbraden, mens vi skålede i kold Chardonnay fra vinkøleskabet til smalltalk over køkkenøen, alt imens børnene legede i stuen.

»Jo dyrere møbler og jo hyppigere udskiftning, desto mere succesfuld var man,« siger forsker Malene Breunig. Hun understreger, at vi de senere år har set en modreaktion til brug-og-smid-væk-kulturen, hvor flere bevarer fremfor at skifte ud og købe nyt.

»Det hænger sammen med en øget bevidsthed om bæredygtigt forbrug. Det bliver i dag forbundet med prestige og kulturelt overskud, at man faktisk bevarer og renoverer, og på den måde sætter sit eget præg på for eksempel køkkenet,« siger forskeren fra Syddansk Universitet.

Køkkenet transformeres: Fra arbejdsrum til hjerterum

Engang var køkkenet langt fra forbundet med prestige og succes. Faktisk blev det gemt væk i kælderen eller i et rum langt fra dagligstuerne for at holde larmen fra gryder og madlugt på afstand fra det bedre borgerskab. Med tiden blev køkkenet en mere integreret del af boligen, og funktionalitet kom i fokus med faste elementer, smarte opbevaringsløsninger og en logisk indretning, der gjorde arbejdet lettere. Efterhånden begyndte spisepladsen at rykke ind, og køkkenet blev et rum for hele familien, hvor samvær og hygge blev en større del af madlavningen. Det er da også over 25 år siden, at ordet “samtalekøkken” blev optaget i den danske retskrivningsordbog.

»Især i 00’erne bliver køkkenet det rum, som forbindes med allerstørst prestige. Mantraet om at alle har ret til et fedt køkken, blev nærmest folkeeje. Det ramte virkelig plet i tidsånden. Danskerne følte, at de havde ret til det, fordi de arbejdede og tjente penge – og så havde de også ret til at indrette sig med et stort, fedt køkken,« siger Malene Breunig.

I dag er køkkenet ikke bare et sted, hvor vi laver mad – det er et socialt centrum, hvor vi arbejder, snakker, holder fester og nogle steder blot pakker en takeaway-pose ud.

En ny æstetik: Fra højglans og rustfrit stål til minimalisme og patina 

Det hvide højglanskøkken var i mange år symbolet på det moderne køkken, men de skinnende, reflekterende overflader er hos mange skiftet ud for længst, og en ny æstetik dominerer med flydende linjer, minimalistiske designs og naturlige materialer, men også farver og personlige udtryk fylder i dag. Samtidig er der kommet et større fokus på bæredygtige materialer, som for eksempel træ.

Træ er netop omdrejningspunktet i arkitekt Marie Fenger Ehlers sommerhus, hvor køkkeninventaret er bygget af gamle gulvbrædder, og bordpladen er af træ. Inspirationen kommer fra Den Gamle By i Aarhus, hvor hun faldt for de organiske og naturlige materialer i de ældre, bevarede køkkener, der har stået i mange årtier.

»Vores mission var at bygge køkkenet som et værksted, snarere end et sterilt rum, hvor alt er gemt væk i skabe. Der er noget smukt ved gamle materialer og sammenstødet mellem det nye og det brugte. Skævhederne giver personlighed til huset,« fortæller arkitekten.

Hun understreger, at det blandt andet handler om at vælge de rigtige materialer, hvis man vil bygge mere bæredygtigt – for eksempel træ, der patinerer smukt og har lang levetid.

»Billige laminatplader holder ikke længe. De er praktiske i fem år, men de er hverken bæredygtige eller smukke på lang sigt – det er døde materialer. En træbordplade bliver flottere med årene – hvis du plejer den,« siger Marie Fenger Ehlers.

Foto: Andreas Mikkel Hansen

At genbruge og renovere viser kulturelt overskud

Den nye køkkenæstetik handler ikke længere om højglans og rustfrit stål, men om sjæl, historie og omtanke for kloden. Spørgsmålet er ikke længere, hvor hurtigt vi kan skifte vores køkken ud, men hvor længe vi kan få det til at holde.

»Influencere og boligmagasiner viser i stigende grad, hvordan bevaring og renovering kan være lige så eksklusivt som at købe nyt. Samtidig er det en vej til at værdsætte tidligere tiders stil og håndværk – måske endda lade sig inspirere af 70’ernes brune køkkener og fliser,« siger Malene Breunig.

Og klimaet er en tungtvejende grund til at tænke sig om, før man river ned og bygger nyt. Det anslås, at 35 procent af landets affald kommer fra byggebranchen ifølge tal fra Videncenteret Bolius.

Forsker Malene Breunig ser en ny tendens, hvor bæredygtighed ikke længere kun er et spørgsmål om klima, men også et kulturelt statement. Derfor vil vi også i fremtiden se flere køkkener blive bevaret, genbrugt og upcycled, fremfor at skifte det hele ud, som var det sæsonens nye modedille.