Eco Warrior’s
Guide to
Copenhagen

​Foto: Mikkel Hvilshøj

Alt fra korkpropper til vinduespartier kan og skal genanvendes, mener økokrigerne hos Lendager Group.

Med arkitekt Anders Lendager i spidsen er firmaet på en mission for at transformere hele byggebranchen gennem deres kompromisløse fokus på bæredygtighed og såkaldt upcycling. Hvor klassisk genbrug handler om at bruge materialer igen og igen, indtil de må smides ud, så handler upcycling om at finde måder, hvor eksempelvis byggeaffald kan blive til materialer af endnu højere kvalitet eller værdi. Som når mursten fra nedrevne industribygninger genanvendes til bæredygtigt nybyggeri.

Prøv guiden på egen hånd med vores app

Ressourcerækkkerne i Ørestad. Foto Rasmus Hjortshøj.

”Jeg voksede op med ideen om at man ikke køber nye ting. Jeg lærte at et TV er noget man har i 25 år eller mere, og når det går i stykker, så laver man det. Håndværk og evnen til at reparere og skabe ting, der kan holde rigtig længe, var en stor del af min barndom. Jeg fik aldrig en ny cykel. Jeg kunne finde en gammel cykel og så få penge til at købe nye dele og sætte den i stand”, siger Anders Lendager.

Den filosofi har han stadig i dag, hvor han drømmer om en verden helt uden affald. Lendager Groups arbejde handler om at byggebranchen skal undgå at sende sit affald på lossepladsen og i stedet bruge det i nye projekter. I firmaets første leveår havde de meget svært ved at overbevise deres kunder om at upcycling også kunne fungere økonomisk og ligefrem give overskud. Men i dag har Lendager Group både tidsånden og markedet med sig og er førende i Danmark, når det gælder arkitektonisk upcycling.

Vil du høre mere om Anders Lendager, hans arkitektur og personlige historie, så lyt til Dansk Arkitektur Centers podcast Let’s Talk Architecture – enten her på siden, eller på din foretrukne podcastplatform.

Her finder du fem Lendager projekter i København, som er værd at besøge.

Klik på markørerne for at læse beskrivelserne af de enkelte steder.

Ressourcerækkerne

Ressourcerækkerne

Robert Jacobsens Vej 14, 2300 København, Danmark

Upcycle Studios

Upcycle Studios

Robert Jacobsens Vej 48, 2770 Kastrup, Danmark

Copenhagen Towers

Copenhagen Towers

Copenhagen Towers, Ørestads Blvd. 114 - 118, 2300 København, Danmark

Pelican Self Storage Amager

Pelican Self Storage Amager

Vermlandsgade 66, 2300 København S, Danmark

Konditaget Lüders

Konditaget Lüders

P-hus Lüders på Helsinkigade, Helsinkigade 30, 2150 København, Danmark

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.