Jul i DAC

Jul i
DAC

I hele december kan I lave fine bæredygtige julegaver, rocke med på god julemusik og udfordre jeres sanser med en 40 meter lang rutsjetur hele fire etager ned gennem DAC.

Julegaveværksted

Hvad er bedre end at give en julegave med omtanke til én man holder af? I vores familieværksted kan alle børn lave bæredygtige julegaver til morfar eller tante Oda. Hver weekend triller vi frøbomber, folder julestjerner af gamle udstillingsplakater og laver julepynt.

Fold en julestjerne

Fold din egen flotte julestjerne. Brug fx en reklame eller en gammel plakat – så bliver det både en smuk og bæredygtig jul. Du kan downloade vores guide til at folde julestjerner derhjemme.

Giv oplevelser i julegave

Giv et klubkort til DAC i julegave til en du holder af og få en gratis guidebog.

Design Shop og Café

Bæredygtige design-julegaver

Mangler du inspiration til julegaven til kæresten, din mormor, din veninde eller en hemmelig nisseven, så kig forbi vores Design Shop og få klaret julegaven, som vi selvfølgelig også pakker flot ind mens du venter.

Husk at med klubkort får du 10% rabat.

Smagen af jul

I julemåneden byder caféen på moderne versioner af den traditionelle julemad. Prøv fx vores populære share food-frokost med delevenlige retter til hele familien. Til den søde tand serverer vi bl.a. julegrød med gran-infuseret fløde, saftige honninghjerter, æbleskiver og varm gløgg.