Erhvervs-ph.d. på Dansk Arkitektur Center

Hybride museumsoplevelser

Hybrid Experiences in Museums (DAC): A design-after-design Approach (Hybride museumsoplevelser (DAC): en ”design after design”-tilgang)

Dansk Arkitektur Center og IT-Universitetet i København

2019-2022

Hvad var emnet for din ph.d.-afhandling kort fortalt?

På et museum interagerer hver enkelt besøgende ud fra sine egne personlige motiver. Det medfører ind imellem, at de besøgende tager installationerne til sig på uforudsigelige måder. Min forskning fokuserer på, hvordan de besøgende opdager nye formål med hybride (fysiske og virtuelle) installationer gennem leg.

Hvad overraskede dig mest ved processen?

Jeg blev overrasket over de besøgendes opfindsomhed. Måden, de interagerede med udstillingsrummet og installationerne på, var efter min mening meget fascinerende. Selv flere måneder efter lanceringen af en installation reagerede de besøgende på nye og interessante måder.

Hvad er det vigtigste, du har lært af at skrive en erhvervs-ph.d.?

Jeg har lært, at det er vigtigt at have en god projektplan og udleve sin nysgerrighed. Og selvom teori er vigtigt, var det efter min mening endnu vigtigere at huske, at brugerne og de besøgende var det primære fokus i mit arbejde.

Hvilken indvirkning har din ph.d.-afhandling haft på dig personligt?

Min ph.d.-afhandling har været med til at fremme min karriere som designer. Den har lært mig, hvordan man gør tingene i et high performance-miljø, og hvordan jeg kan få indgående indsigt i en unik problemstilling, nemlig det at designe inden for den kulturelle sektor med fokus på uddannelse og formidling.

Hvad var det vigtigste læringspunkt i din afhandling?

Museerne er nødt til at være åbne over for, at de besøgende tillægger deres design nye betydninger. De bliver nødt til at inddrage de besøgende i designprocessen så tidligt som muligt og lade dem drive processen fremad. De besøgende vil næsten helt sikkert se installationerne på nye måder, og institutionerne bliver nødt til at være åbne over for, at en sådan proces finder sted.

Hvad gør din forskning relevant?

Min forskning kan hjælpe institutionerne og de besøgende med at have en åben samtale gennem den måde, installationerne bruges på. Mit arbejde hjælper institutioner med at skabe et miljø, hvor de besøgende giver feedback om deres ønsker og behov gennem den måde, de bruger de eksisterende installationer på. Samtidig støtter min forskning den besøgendes stemme, hvilket er et vigtigt aspekt inden for kulturinstitutioner, som understøtter den demokratiske dannelse.

Hvad er perspektiverne i dine forskningsresultater?

Min forskning stiller en proces til rådighed, som institutionerne kan benytte sig af, når de ønsker at skabe installationer med hjælp fra de besøgende. Når de først har implementeret en sådan proces, kan de besøgende løbende komme med deres feedback på en bestemt installation og dermed hjælpe designerne med at redesigne den, så den imødekommer de besøgendes ønsker og behov.

Samarbejdsbaserede innovationsprocesser i BLOXHUB

The Temporal Emergence of Social Relations: An event-based perspective of organizing (Den temporale tilblivelse af sociale relationer: en begivenhedsbaseret forståelse af organisering)

Dansk Arkitektur Center og Copenhagen Business School (CBS)

2017-2021

Hvad var emnet for din ph.d.-afhandling kort fortalt?

Min ph.d.-forskning undersøgte, hvordan forskellige aktører deltager i samarbejdsbaserede innnovationsprocesser for at udvikle bæredygtige løsninger. Jeg undersøgte empirisk BLOXHUBs Match & Create-program. Det er en række af samarbejdsbaserede, tværfaglige innovationssessioner, hvor 10-15 repræsentanter fra forskellige virksomheder og organisationer fra både den private sektor, den offentlige sektor og nonprofit-sektoren mødes for at udvikle løsninger på et specifikt problem i forhold til bæredygtig byudvikling (f.eks. integration af antiterror-arkitektur i bybilledet, udvikling af løsninger til grønne baggårde, hvor en enkelt leverandør kan klare det hele, eller forestillinger om, hvordan der affaldssorteres fremover).

Hvad overraskede dig mest ved processen?

Det overraskede mig, hvor stor en rolle den fysiske BLOX-bygning kom til at spille for min forskning. BLOX-bygningen blev indviet halvvejs gennem mit forskningsforløb, midt i 2018. I månederne op til indvielsen begyndte det at gå op for mig, hvor vigtig den fysiske bygning var i forhold til at facilitere de samarbejdsprocesser, jeg undersøgte. Derfor lavede jeg en historisk case study af bygningen og undersøgte, hvordan BLOX blev til ikke alene et arkitektonisk vartegn, men også et vartegn for bæredygtig byudvikling. Bygningens materialitet fungerede som et lærred, som forskellige interessenter projicerede deres ambitioner for fremtiden op på, og som fik dem til at gå ind i samarbejdet om bæredygtig byudvikling.

Hvad er det vigtigste, du har lært af at skrive en erhvervs-ph.d.?

Min erhvervs-ph.d. har lært mig at følge de processer, som åbenbarer sig i virkelighedens verden, samtidig med at jeg udvikler abstrakte analyser og teorier baseret på disse observationer inden for det akademiske område. Men det tog længere tid, end jeg havde forventet, og det krævede mere arbejde at gøre mine resultater relevante for praktiserende fagfolk. I min nuværende forskning lytter jeg endnu mere til de udfordringer og spørgsmål, som fagfolk i virkelighedens verden bringer på bane.

Hvilken indvirkning har din ph.d.-afhandling haft på dig personligt?

For det første har tilknytningen til DAC givet mig en fremragende empirisk adgang til BLOX-bygningens opstartsperiode såvel som BLOXHUBs Match & Create-sessioner. For det andet har min erhvervs-ph.d. været et springbræt til en akademisk karriere. Min ph.d.-forskning vandt Andreas Al-Laham Best Paper Award i 2019 og var en af finalisterne til Grigor McClelland Doctoral Dissertation Award 2022. DAC gav mig friheden til at udføre banebrydende forskning i et inspirerende (empirisk) miljø, hvilket dannede grundlaget for disse udmærkelser.

Hvad var det vigtigste læringspunkt i din afhandling?

Min forskning viste, hvordan samarbejdende innovation udvikles i et samspil mellem fortid og fremtid. Samarbejdspartnerne arbejder hen imod en udefineret fremtid, mens de forsøger at distancere sig fra deres fortid. Samtidig er fortidens erfaringer og fremspirende projekteringer for fremtiden de eneste forhåndenværende materialer, som samarbejdspartnerne kan bruge til at udvikle innovative løsninger. Min analyse viste, hvordan nutidens samarbejdspartnere sammenknyttede trådene fra deres respektive fortider og forbandt dem til den fælles fremtid, de forestiller sig. For eksempel afsøgte de hver især deres fortid for viden og erfaringer, som kunne hjælpe dem med at bevæge sig videre mod den fremtid, de forestillede sig. Omvendt dannede eksisterende viden og kompetencer rammen for, hvilken slags innovative tiltag de forestillede sig. På baggrund af disse observationer udviklede jeg en model over ”tidsmæssig udledning” (”temporal abduction”), som forklarer, hvordan aktørerne udarbejder en fælles, samarbejdsbaseret kurs.

Hvad gør din forskning relevant?

Samarbejde mellem en bred vifte af aktører fra den private sektor, den offentlige sektor og nonprofit-sektoren er altafgørende for at kunne udvikle hårdt tiltrængte bæredygtige (bymæssige) løsninger. Min forskning viser, hvordan udfordringen ved denne type samarbejdende innovative processer er tidsafhængig, og hvordan der kan opretholdes et vellykket samarbejde ved at facilitere forbindelser mellem fortid og fremtid.

Hvad er perspektiverne i dine forskningsresultater?

Skønt mine resultater peger på den potentielle rolle, som fysiske bygninger og innovative samarbejdssessioner spiller, kan de også hver især have en negativ indvirkning. Den fysiske bygnings varige materialitet kan skabe spændinger, når aktørerne har svært ved at samarbejde om modstridende fremtidsprojektioner. Og mens innovativt samarbejde kan give mulighed for hurtig afprøvning af forskellige måder at forbinde fortiden og fremtiden på, kan disse slutninger også vise sig at være forhastede og derfor muligvis med tiden ikke stå deres prøve.

Find hele ph.d.-projektet her.

Foto: Ana Santl

Fremtidens ansvarlige fødevarelandskaber

Rebellious Waste & Food: Searching for reparative futures within urban-rural landscapes (Rebelsk affaldshåndtering og fødevareproduktion: Søgen efter en udbedrende fremtid i urban-landlige landskaber)

Dansk Arkitektur Center (med midler fra Realdania) og Institut for Mennesker & Teknologi, Roskilde Universitet (samfinansieret ph.d.)

2014-2018

Hvad var emnet for din ph.d.-afhandling kort fortalt?

Mit ph.d.-studie tog afsæt i deleøkonomi og planlægning og fokuserede på fødevarelandskaber. Den måde, vi producerer og forbruger fødevarer på, påvirker det naturlige miljø og de sociale vilkår. Men vi tænker sjældent over, at det også påvirker det byggede miljø i form af planlægning af beboelse, gårde, marker, køkkener og supermarkeder, foruden by- og landområder, affaldshåndtering og infrastruktur — altså rammerne for vores livsvilkår. Baseret på et etnografisk og miljøhistorisk studie udforskede jeg måder at gentænke disse sammenhænge på og undersøgte en række praksisser, der prøver at opbygge ansvarlige og levedygtige fødevareorganiseringer.

Hvad overraskede dig mest ved processen?

Fødevarer adskiller sig fra andre forbrugsvarer ved at være livsnødvendige. Derfor overraskede det mig, hvor isoleret byen tænkes, og hvordan de afgørende infrastrukturer, der opretholder bysamfundet, negligeres, usynliggøres og udpines. Dertil overraskede det mig, hvor svært det er at samtænke land og by, sociale og miljømæssige hensyn, samt menneskelig og miljømæssig sundhed og omsorg. Samtidig var der en fortælling om, at forskere er langsomme og uden fornemmelse for ’virkeligheden’. Men mange forskere ved utroligt meget og har et bredt perspektiv, og det overraskede mig, at innovationshøjden og -ambitionen i mange institutioner og organisationer faktisk var meget fastlåst.

Hvad er det vigtigste, du har lært af at skrive en erhvervs-ph.d.?

I en prekær, projektorienteret og konsulentpræget arbejdskultur er det min erfaring, at ph.d.-studerende kan være med til at kvalificere, nuancere og perspektivere projekterne.

Hvilken indvirkning har din ph.d.-afhandling haft på dig personligt?

Jeg fik mulighed for at specialisere mig og teoriudvikle i tæt samarbejde mellem videnskab og lokale aktører (landbrug, fødevareproducenter og planlæggere), og derved bidrage med praksisnær, kvalificeret viden. Forskningsfriheden er en vidunderlig gave, fordi fokus og hensyn kan udvikles uafhængigt af politiske og forretningsinteresser.

Hvad var det vigtigste læringspunkt i din afhandling?

Det er ikke første gang i menneskehedens historie, at vi står over for store klima- og miljøforandringer, der vil ændre livet, som vi kender det. Planlægning og arkitektur er fremtidsorienteret, men kan hente ekstrem meget viden, læring, horisont og innovation fra allerede eksisterende praksisser. I lyset af tidens alvor må vi spørge os selv, hvilken type landskaber vi ønsker at overleve i, under hvilke vilkår, og hvordan vores landskabsformende organiseringer og handlinger kan bidrage til levedygtige, retfærdige og resiliente landskaber.

Hvad gør din forskning relevant?

Det kommer an på, hvad man forstår ved ’relevans’, og ikke mindst hvilken tidshorisont, man arbejder i. Den form for geografi, jeg beskæftiger mig med, handler om at undersøge, hvordan mennesker, miljø og natur interagerer — og konfliktuerer. Vi lever med årtusinders landskabsorganiseringer og -reformer, og ved at studere nutidige og historiske kulturlandskaber, ønsker jeg at bidrage med viden om, hvordan mennesker har frembragt særlige landskabstyper og hvilke særlige livsbetingelser, de landskaber har skabt grundlag for — både for mennesker, dyr og planter.

Hvad er perspektiverne i dine forskningsresultater?

Inden for miljøfilosofien har man længe talt om, at vores natursyn og verdensanskuelse trænger til en revision, før vi kan løse nutidens miljøproblemer. Dette involverer en revision af vores forestillingsevne: Vi skal finde ‘bedre’ måder at forestille sig ‘naturen’ og menneskets forhold til ‘den’ på – samt menneskets rolle og virke heri. Vi har brug for tænkning og seriøse værktøjer, der kan arbejde med ’mere-end-menneskelig’ arkitektur og arealanvendelse, og vi må altid inddrage spørgsmålet om hvilke landskaber, vi vil overleve i, og under hvilke vilkår. På denne måde tror jeg, at det kan blive muligt at arbejde sit projekt ind i meget større og levedygtige landskabsformende processer.

Find hele ph.d.-projektet her.

En undersøgelse af crowdsourcing-platformer til fremtidens arkitektkonkurrencer

Crowdsourcing and the Architectural Competition as Organizational Technologies (Crowdsourcing og arkitektkonkurrencer som organisationsteknologier)

Dansk Arkitektur Center og Copenhagen Business School (CBS), Institut for Organisering

2011-2017

Hvad var emnet for din ph.d.-afhandling kort fortalt?

Dansk Arkitektur Center lancerede en digital crowdsourcing-platform (Innosite.dk) som et eksperiment til at skabe innovation på både proces- og produktsiden i den danske byggebranche. Mit studie gik kort fortalt ud på at undersøge, hvordan denne digitale platform virkede, hvilken effekt den havde i byggebranchen, og hvordan man kunne karakterisere det, der foregik på platformen. Sideløbende undersøgte jeg et nydesignet arkitektkonkurrenceforløb og brugte indsigter herfra som en linse til at forstå, hvad der skete på platformen.

Hvad overraskede dig mest ved processen?

Den stærke kultur, der eksisterer omkring arkitektkonkurrencen som fænomen i Danmark, ”flyttede med ind på platformen”: I forbindelse med lanceringen af den digitale platform var der et ønske om at gøre op med den vanlige måde at gøre tingene på, og at turde at gøre tingene anderledes. Det overraskede mig, hvor meget platformen endte med at fungere som den klassiske arkitektkonkurrence, selvom formålet var at gøre det på en anden måde.

Hvad er det vigtigste, du har lært af at skrive en erhvervs-ph.d.?

Jeg har lært to vigtige ting, som ikke er det samme, men dog alligevel er forbundet: At arbejde struktureret og at forske. Når man starter på en ph.d., er det vigtigt at formulere en interesse for et område og at være i stand til at afgrænse dette område, så det bliver håndgribeligt. Når man skal færdiggøre en ph.d., er det vigtigt at arbejde struktureret med både empiriindsamling, metode og teori, læsning af artikler og ikke mindst med egen skriveproces. Min ph.d.-afhandling fylder i omegnen af 200 sider og det krævede både struktur og fokus at være i stand til at skrive så mange sider af forskningsmæssig kvalitet.

Hvilken indvirkning har din ph.d.-afhandling haft på dig personligt?

Studiet gav mig mulighed for at dykke nede i nogle fænomener og forstå dem til bunds. Derudover tænker jeg særligt tilbage på mit forskningsbesøg på Stanford University i Californien. Fra Copenhagen Business School var jeg vant til at diskutere med særdeles kompetente forskerkollegaer, men på Stanford fik jeg adgang til de allermest anerkendte forskere inden for mit felt. Derudover var det helt særligt at bo et semester i San Francisco midt imellem overlejrede hippieværdier og hightech startups, og jeg lærte meget om både platformdesign og -drift mens jeg var på Stanford.

Hvad var det vigtigste læringspunkt i din afhandling?

Den vigtigste og mest centrale pointe fra mit forskningsprojekt er, at når konkurrenceformen ændres (i dette tilfælde fra den klassiske arkitektkonkurrence til andre former som for eksempel crowdsourcing og dialogbaserede konkurrencer), så ændrer det ved de underliggende konkurrencepræmisser og -vilkår. I den klassiske arkitektkonkurrence er retfærdighed, gennemsigtighed og objektive bedømmelseskriterier blevet vægtet højt. Resultatet af de nyere former, jeg undersøgte, var, at fænomener som effektivitet, demokratisering af processen, innovative svar og æstetiske produkter blev opprioriteret på bekostning af gennemsigtighed i processen og etablering af objektive bedømmelseskriterier.

Hvad gør din forskning relevant?

Teoretisk set er mit ph.d.-studie relevant fordi det var interdisciplinært og kombinerede teorier fra forskellige domæner, primært organisationsteori, viden om arkitektkonkurrencer samt teorier om digitale platforme. Metodisk var projektet relativt banebrydende, da jeg lavede et såkaldt etnografisk studie af en digital platform og brugte mere end 1200 timer på både at observere handlinger direkte på platformen og i projektorganiseringen rundt om platformen. Praktisk kunne jeg vise, hvordan betydningen af (arkitekt)konkurrencers bedømmelseskriterier ændres, når der er dialog mellem deltagere og bedømmere. Dette udfordrer et helt centralt grundvilkår, nemlig at kunne deltage og blive bedømt på lige vilkår.

Hvad er perspektiverne i dine forskningsresultater?

Er vigtigt perspektiv for både deltagere i og designere af arkitektkonkurrencer er at forstå implikationerne af nye dialogorienterede konkurrenceformer: Mere dialog kan understøtte, at der hurtigere opstår enighed mellem for eksempel arkitektfirma og bygherre, og at mulighederne for at lave et godt match med mindst muligt ressourceforbrug øges. Prisen for denne øgede og koncentrerede dialog i løbet af processen er dog, at betydningen af bedømmelseskriterierne forhandles lokalt og at de forskellige arkitektfirmaer ikke vurderes på samme grundlag.

Find hele ph.d.-projektet her.