Ny vicedirektør i DAC

Dansk Arkitektur Center (DAC) henter kommerciel profil fra Tivoli for at tiltrække endnu flere gæster

Foto: Tivoli

Pressekontakt

Head of Marketing and Communications
Mia Heil Rasmussen
+45 4016 3332
mhr@dac.dk

Kontaktinformation

Kent Martinussen
+45 2637 1930
km@dac.dk
Dorthe Weinkouff Barsøe
+45 2223 7211
dwb@tivoli.dk

Dorthe Weinkouff Barsøe ansættes som DACs nye vicedirektør/COO. Dorthe Weinkouff Barsøe kommer fra Tivoli som underdirektør i Brand & Kommunikation. I DAC skal hun stå i spidsen for at styrke den samlede gæsteoplevelse i DAC i BLOX og tiltrække flere danske gæster såvel som udenlandske turister, der hvert år rejser til Danmark for at opleve dansk arkitektur, design og bykultur.

”DAC er flyttet til BLOX på Københavns havnefront med netop det formål at få mange flere mennesker til at opleve arkitekturens inspirerende verden og den kvalitet, arkitektur kan skabe for mennesker. Efter det første år i BLOX med 200.000 gæster har vi skabt en strategi, der sigter mod at tiltrække endnu flere gæster. Med Dorthe Weinkouff Barsøes store erfaring fra blandt andet Tivoli og hendes stærke engagement og netværk i danske kultur- og turismeorganisationer, er vi sikre på, at hun er den helt rette profil til at indfri ambitionerne”, udtaler Adm. Dir. Kent Martinussen, der på vegne af DAC glæder sig til samarbejdet med Dorthe Weinkouff Barsøe.

Med knap 13 år i Tivolis chefgruppe har Dorthe Weinkouff Barsøe stor erfaring med at udvikle oplevelser, hvor det kulturelle og kommercielle går hånd i hånd.

”Efter nogle fantastiske og meget lærerige år i Tivoli glæder jeg mig rigtig meget til at få det overordnede ansvar for at indfri de store visioner, der ligger for DAC i det nye BLOX. Med min erfaring fra forskellige ledende roller i Tivoli med fokus på gæsteoplevelsen, brand og forretning ser jeg frem til at sammen med DACs dedikerede medarbejdere skabe det, der skal til for at dele alt det arkitekturen kan med mange flere”, siger Dorthe Weinkouff Barsøe.

Dorthe Weinkouff Barsøe tiltræder stillingen den 1. oktober 2019.