Foto: Dansk Arkitektur Center

Dansk Arkitektur Center firdobler besøgstal

Kontakt og yderligere information

 

Presseansvarlig
Johanne Troelsgaard Toft
+45 4477 0070
jott@dac.dk

 

Det går rigtig godt hos Dansk Arkitektur Center. Den nyeste udstilling Kids’ City er allerede en massiv publikumssucces. Siden sin åbning 7. februar har flere end 15.000 glade børn og voksne udforsket Kids’ City. Det er mere end en firdobling i forhold til samme periode sidste år.

Dansk Arkitektur Center formår at tilbyde en oplevelse, der på én gang formidler eksempler på dansk arkitektur i verdensklasse på en sanselig måde. Og som samtidig er sjov og spas for de yngste. Og det ser ud til, at Dansk Arkitektur Center har ramt noget, der virker med Kids’ City.

Som navnet hentyder, henvender Kids’ City sig bl.a. til børnefamilier. Det er første gang, at Dansk Arkitektur Center skaber en udstilling, der i så høj grad taler direkte i øjenhøjde til de nye generationer. For børn lærer gennem kroppen. Og i Kids’ City kan man gå på opdagelse i et sanselige univers med omvendte huse, kæmpe stole og cykelslanger.

Og for de medfølgende voksne – eller dem, der vælger at se udstillingen uden børn – foldes ideerne bag byens installationer og områder ud i et visuelt bånd på udstillingens vægge. I Dansk Arkitektur Centers gratis App kan man lytte til inspirerende lydhistorier, der folder byens ideer ud – fortalt af Københavns Kommunes Stadsarkitekt Camilla van Deurs. 

”Det er superglædeligt at se så mange gæster i udstillingen – både store og små. Kids’ City er et vigtig skridt i cementeringen af vores 2018-2021 strategi, hvor vi har fokus på at gøre Dansk Arkitektur Center mere tilgængelig for flere og positionere destinationen som en must-see oplevelse inden for arkitektur og design – både i Danmark og internationalt set”, udtaler Vicedirektør, Dorthe Weinkouff Barsøe.

Dansk Arkitektur Center er allerede godt på vej på denne rejse. I 2019 satte stedet publikumsrekord med 200.000 gæster. Og 2020 er kommet godt fra start med en fantastisk modtagelse af Kids’ City forårsudstilling samt flere store udstillinger i pipeline.

Kids’ City uddanner flere børn og unge 
Hos Dansk Arkitektur Center har man en klar vision: flere skal få øjnene op for, hvor vigtig en rolle arkitektur spiller i samfundet. Fx at arkitektoniske løsninger skal løse fremtidige sociale og klimamæssige udfordringer.

Børn og unge er vigtige meningsdannere i den proces. Derfor ønsker Dansk Arkitektur Center at inddrage dem allerede i en tidlig fase ved at facilitere vidensdeling af og læren om arkitektur og design. På den måde får børn og unge mulighed for at erhverve vigtige færdigheder, nødvendige for at kunne udfordre fremtidens byudvikling.

Derudover signifikant øget publikumsbesøg oplever man i Dansk Arkitektur Centers Skoletjeneste ligeledes en stigning i efterspørgslen i bookning af skoleforløb og undervisning. I 2019 deltog 12.500 elever og lærer i et undervisningsforløb. I foråret 2020 kan elever i indskoling og mellemtrin igen prøve kræfter med arkitekturpædagogiske principper – denne gang som byplanlæggere for en dag med udgangspunkt i udstillingen Kids’ City. 

Kids’ City udstillingen kan ses indtil 10. maj 2020.

Besøg www.dac.dk for mere information.