Hermès in the Making
i København
Udstilling
15. – 24. oktober 2021
Gratis adgang
Hvordan skaber man bæredygtige designs, der kan gå i arv i generationer? Kom tæt på det franske modehus Hermès, som flytter ind i DAC i efterårsferien. Oplev 11 dygtige kunsthåndværkere, bl.a. ur-, taske- og sadelmagere, som viser deres færdigheder og illustrerer hvordan de arbejder med læder, silke og ædelmetaller.
Måske kender du Hermès’ silketørklæder eller den ikoniske Birkin-taske. Men vidste du, at Hermès også laver sadler til heste? Og ure, diamantarmbånd og porcelæn?
Kunsthåndværkerne medbringer deres værktøj, materialer og ekspertise, så hele familien kan se dem live in action. Oplev de detaljerige indgraveringer eller omhyggeligt trykte farver, der giver liv til silketørklæder. Den fine sadel-søm på en Kelly-taske eller udformningen af et par handsker. Den opfindsomhed og erfaring, der kræves for at reparere en taske. Den tålmodighed, der er nødvendig for at skabe et ur eller for at pryde et armbånd med diamanter. Omhyggeligheden, der kræves for at male på den hvide porcelænstallerkens afrundede kant. Og den fingerfærdighed, der skal til i samlingen af en sadel.
Siden 1837 har værdier som holdbarhed, kvalitet, innovation, videregivelse af knowhow og funktionel æstetik præget produktionen hos Hermès. Værdier, der nu mere end nogensinde giver genlyd i vor tids vigtigste udfordringer i forhold til bæredygtig produktion.
Fotos: Claus Troelsgaard
En oplevelse for hele familien
Udstillingens legende scenografi er inspireret af håndværkerens arbejdsbænk. Besøg forskellige værksteder og bliver klogere på de traditionsrige håndværk, der sættes i spil. Udforsk bl.a. hvordan Hermès skaber nye designs i de fineste materialer, som holder længere og udvikler smuk patina med tiden, kan repareres og gå i arv til dine børn, børnebørn, og ja, oldebørn.
I udstillingen kan du opleve interaktive installationer og sanselige oplevelser for både voksne og børn. Deltag i en workshop med fokus på fingerfærdighed og prøv kræfter med farve- og duftdesign. Se også kortfilm fra dokumentarserien Footsteps across the World af Frédéric Laffonts, som beskriver Hermès’ engagement i bæredygtig udvikling.
Hermès in the Making åbner dørene for første gang her på Dansk Arkitektur Center i København, inden det rejser videre til flere byer i USA.
Udviklet af
Hermès in the Making er udviklet af Hermès.