Naturens
Parti
Foto: Open Platform
Mindre fotoudstilling
10. marts 2022 –
29. januar 2023
Udstillingen vises i Salen og er åben i weekender og på hverdage, hvor Salen ikke er optaget.
Fire fantastiske kollager: Tag med på en rejse ud i et bæredygtigt fremtidsunivers skabt af den idédrevne tegnestue Open Platform.
Værket består af fire fantastiske kollager og fire lydværker, der inviterer dig ind i et grønt Utopia i året 2070, hvor mennesket og naturen endeligt har fundet hinanden i en symbiotisk balance og tro på, at der findes en fælles fremtid. Mens byggebranchen er udpeget som en af de helt store klimasyndere forsøger tegnestuen med vores fremtidsvison NATURENS PARTI og deres daglige arbejde at vise at arkitektur ikke kun er en del af problemet, men også en nødvendig del af løsningen.
Udstillingen finder du i Salen, hvor du også kan lytte til de fire fremtidsfortællinger. Vi anbefaler, at du finder den helt bløde stol og de store høretelefoner frem.
Om Open Platform
Open Platform er et dansk arkitektfirma med base i København. De udvikler bygninger, rum og idéer med afsæt i krydsfeltet mellem arkitektur, politik og kunst.
Arkitekten som utopist
Som del af researchprocessen i forbindelse med udstillingen har Open Platform kortlagt en række af deres arkitektkollegaers visioner og utopier gennem tiden, for at undersøge hvilken historiske kontekst, deres arbejde indskriver sig i og udspringer af. Resultatet deler de i denne artikel.
Tak til
Lyden til fremtidsfortællingerne er designet af Villads Klint.
Udstillingen er støttet af Foreningen Realdania, Statens Kunstfond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, HAY og CLT Danmark.