Badeanstalten Spanien: Skærmer fra byens stress og jag

Kultur

800
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Bag de røde mursten kan du svømme crawl i de oprindelige, farverige omgivelser eller nyde en hjemmelavet bodyscrub i det moderniserede spaområde. Hverdagen kan du parkere ved hovedindgangen til Badeanstalten Spanien.

Bygningen er en stor klods i røde mursten, som, måske lidt overraskende, formår at fremstå temmelig elegant. Til venstre for hovedbygningen er der en tilbagetrukket trappeopgang, der med sit eget grønne kobbertag rager op over resten af murstensbygningen.

Som forbipasserende er du ikke i tvivl om, hvad stedet byder på. Lodret ned langs den høje del af bygningen er ordet ’BADEANSTALT’ bøjet i rød neon, der lyser op, når mørket falder på.

På bygningens facade, ud mod den trafikerede gade Spanien, er der ligeledes skilte, der fortæller, hvad gæsten kan forvente. ’Svømmebad’, ’Dampbad’ og ’Brusebad’ er skrevet over tre døråbninger.

Farverig velkomst

I velkomsthallen bliver du mødt af et væld af farver – alle på grænsen til pastel. Loftet er lyseblåt og indrammet af en rød kant. Væggene er gule, og dørene er grønne.

Billetkøbet foregår ved den oprindelige skranke, omkranset af oplyste prisskilte, der ligner noget fra en gammel film. Tidslommen bliver dog brudt af det übermoderne scanningssystem, man skal igennem for at tage en svømmetur.

Hovedtrappen, med sit finurlige gelænder i samme grønne farve som dørene, fører gæsterne op til omklædningsrummene, som er placeret ved siden af den indvendige svalegang. Her er der udsigt til den farverige velkomsthal. Udkigsposten er indhegnet af et stålgelænder i runde former, som desuden går igen på svømmehallens tremetervippe. Her er kælet for detaljerne.

Fra fælles badeværelse til wellness

Badeanstalten Spanien er fra 1933 – tegnet af Frederik Draiby, som var den første stadsarkitekt i Aarhus. Badeanstalten var også Aarhus’ første. I løbet af de 25 år, han bestred stillingen, satte han et stort aftryk på byen – ikke mindst en anden kendt badeanstalt, nemlig Den Permanente ved Riis Skov.

Ligesom andre badeanstalter, blev Spanien opført, efter at borgernes hygiejniske standarder havde ændret sig. Men da de aarhusianske lejligheder endnu ikke havde badeværelser, drog familier til badeanstalten for at tage brusebad og måske et par svømmetag.

I 1980’erne dykkede stedets popularitet midlertidigt, da et flertal af byens borgere havde fået veludstyrede badeværelser i deres boliger. Men i det nye årtusinde er populariteten igen steget. Nu med fokus på wellness, selvforkælelse og spaoplevelser. 
Ud over selve badeanstalten huser bygningen også en række private lejemål med erhverv såsom massører, fitnesscenter, zoneterapeut, hudpleje og café.

Badeanstalten Spanien har været fredet siden 1989.

Sted

Aarhus

Arkitekt

Frederik Draiby

Bygherre

Aarhus Kommune

Opført

1933
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.