Af Asta Melchior Jelsing

25. september 2023

Symmetri er over det hele. På den måde minder fænomenet lidt om Per Mollerups design-arbejde med branding og logoer: Du støder på det hele tiden, men det er nok ikke noget, du tænker over i hverdagen. Mød designeren, du sikkert allerede kender – uden at vide det.

Gennem en menneskealder har han formet en perlerække af designs og logoer, du helt sikkert har set i bybilledet. Metroen i København, Danmarks Domstole og ejendomsmægleren Home er blot nogle af de genkendelige brands, hvor han haft en finger med i spillet. Per Mollerup er en mand med blik for blikfang og syn for symmetri. Han har flere markante bøger om design bag sig – og i sin seneste bog ’Symmetri’ dykker han ned i, hvorfor vi er så fascinerede af det symmetriske i design og arkitektur.

Hvis du skulle forklare symmetri,
hvad er det så?

”Symmetri er værdifuld gentagelse, men meningen med symmetrien kan være af forskellig slags. Den kan for eksempel være æstetisk: Altså at man synes, symmetri er pænt. Æstetikken er det, folk tænker mest på, når vi taler symmetri. Men der er andre aspekter, der er langt vigtigere, synes jeg. Der er for eksempel det praktiske aspekt og så er der det rent naturlige. Det er to aspekter, der er mere interessante end æstetikken. Den er hurtigt overstået.
Praktisk symmetri kan man også kalde økonomisk symmetri. Hvis man tegner noget, der er symmetrisk, er det jo allerede færdigt, når man har tegnet den ene halvdel. Før computeren tegnede møbelarkitekter ofte bare en halv stol. Den viste de så til fabrikanten, som godt vidste, hvordan den anden halvdel skulle se ud. Det er også billigere at producere en stol, der er ens i begge sider.

Hele industrien bygger på modulære gentagelser, og moduler er ikke andet end symmetri i to eller tre dimensioner. Symmetri, symmetri, symmetri. Der er ikke byggeri uden symmetri. Det kan godt være, at du laver et asymmetrisk hus, men murstenene vil altid være symmetriske. Du vil ikke være noget sted, hvor der ikke er en kæmpe besparelse forbundet med symmetri. Det er simpelthen grundlaget for al industri.

Naturlig symmetri handler om det naturbestemte. Hvad, der er op, og hvad der er ned, er bestemt af tyngdekraften. Hvad der er for, og hvad der er bag, er bestemt af bevægelsen. Til slut er der noget, der hedder sidelæns – og den er der ikke noget, der bestemmer for. Derfor gentages den ene side ofte på den anden side. Derfor har vi hele tiden venstre/højre-symmetri og meget sjældent op/ned-symmetri. Det hænger sammen med, at alle fremadbevægende dyr er skabt på samme måde. Vi skaber også alle fremadgående køretøjer på den måde.

Hovedreglen for alt design er, at hvis der ikke er grund til andet, så bliver det symmetrisk. Når man bryder den naturlige symmetri, er det fordi, at der er en grund til det. Der er for eksempel en grund til, at føreren ikke sidder i midten af en bil. Han skal jo ind og ud af bilen, og han skal kunne stikke hovedet ud ad vinduet og trække en billet.”

Hvordan opfatter mennesker symmetri?

”Vi opfatter den hele tiden. Vi kan for eksempel bedst lide ansigter, der har en vis symmetri. Hvis de er perfekt symmetriske, er der et eller andet kedeligt ved dem, og hvis de er meget asymmetriske, synes vi, de er grimme.

Asymmetrien er en spændende del af fortællingen om symmetri. Dine hænder er asymmetriske hver for sig, men sammen danner de et symmetrisk par. Det samme med dine ører, øjne, og fødder. De er asymmetriske, men de eksisterer i symmetriske par. Noget lignende gælder indenfor design og arkitektur. Der er to slags symmetri: Der er den, hvor den enkelte ting er symmetrisk, og den, hvor to eller flere ting er symmetriske som et sæt.”

Hvordan har symmetri set ud historisk?

”Alle de historiske stilarter frem til modernismen har haft symmetri på programmet. Man lavede fuldstændig symmetriske huse. Ikke bare forsiden, ikke bare facaden, men også indholdet. Når folk taler om symmetri i arkitektur, tænker de altid på facader. Ikke på planen. Det er langt mere sjældent, at der er en symmetrisk plan. Et eksempel på det er den nu nedrevne biograf Palladium i København. Når man kom ind der, var der det samme til højre som til venstre.”

Hvad sker der, når ting ikke er symmetriske?

”En stor arkitekturkritiker, Christopher Alexander, sagde engang, at arkitektur handler om at lave en masse små, enkelte ting og så samle dem til et komplekst ydre. Symmetri er forenklinger, man kan samle til en asymmetrisk helhed. Hvis du kigger på kendt arkitektur rundt om i verden, kan du se, at et asymmetrisk hele med masser af symmetriske dele er en god opskrift for rigtig mange huse. Det er ikke en kogebogsopskrift, hvor man bare kan sige, at så laver vi det på den måde. Men hvis du kigger på det færdige resultat, så passer det på forfærdelig mange huse.

Det meste symmetri er bare noget, der opstår. Der er ikke nogen, der siger, at nu vil de lave noget symmetrisk. Det opstår, fordi det er en naturlig ting. Hvis du fremstiller en ting med din hånd, så bliver det muligvis symmetrisk, hvis der ikke er grund til andet. Højt sandsynligt.”

Går du og er bevidst om symmetri hele tiden?

”Overhovedet ikke, ikke mere end alle andre. Nu gør jeg selvfølgelig, fordi jeg kender de forskellige kategorier. Når jeg ser Vor Frelsers Kirke, ser jeg, at spiret er konisk skruesymmetrisk og højredrejet. Det ser jeg nu. Jeg kan ikke længere se et tårn med spiraltrappe uden at tænke over, hvad det er.”

Du kender for eksempel Per Mollerup fra …

Danmarks Domstole – navn og logo
”De hed Retterne i Danmark, og jeg sagde med det samme, at de skulle have et nyt navn. Så sagde vi: Danmarks Domstole. Det er et bogstavrim, og det er meget lettere at tale om. Og retterne – hvad i alverden er det for nogle retter? Forretter?”

Home – navn og grafik
”Det sjove er, at vi senere fik en opgave for en lille ejendomsmægler ovre på Fyn, som var ejet af Middelfart Sparekasse. Vi foreslog, at de skulle hedde: Kom Godt Hjem. Siden da kan jeg se, at Home har overtaget det. Nu skriver de: Home – Kom godt hjem.”

ARoS – navn
”Da vi havde møde med bestyrelsen for Aarhus Kunstmuseum og skulle fortælle dem, at det nye navn blev ARoS, lagde vi vægt på, at ARS er kunst på latin. Det, syntes de, var morsomt. Det er der ikke en eneste besøgende, der nogensinde opdager eller tænker over, men det er sådan noget, der bringer den hjem.”

X Bus – navn og farve
”Der var ikke en eneste blå bus i Danmark, og de her busser kørte jo på kryds og tværs af Jylland og ’extra’ hurtigt, og ’extra’ komfortabelt og alt muligt x. Derfor kaldte vi dem for x-busser.”

Af andre kendte designs kan nævnes den Københavnske Metro, DR1 og forsikringskoncernen Codan.