Højden på et dørtrin, perronens belysning eller varigheden af det grønne lys ved fodgængerovergangen. Overalt er der truffet designvalg, der opleves som små eller store benspænd alt afhængig af, hvem man er. Indenfor arkitekturen handler universelt design om at forme byggeri og byrum, der er brugbare for alle mennesker.

Universelt design er et begreb, der bruges inden for en række design-discipliner. I arkitekturen dækker det over målet om at designe og forme miljøer, der tager højde for menneskelig mangfoldighed. Det fokuserer ikke kun på det praktiske, men også på æstetiske og sanselige tiltag, så alle inkluderes, uanset krop, køn, etnicitet, seksualitet, kultur og alder.

Universelt design er mange løsninger til alle

Universelt design handler dybest set om at lave ting, så alle kan bruge dem, uden at nogen skal have noget specielt designet kun for dem. Og det tager højde for, at de fleste mennesker før eller siden vil opleve en form for nedsat funktionsevne, enten midlertidigt eller kronisk.
Universelt design skal ikke ses som én løsning, der passer til alles behov. I stedet handler det om et samspil af løsninger, der giver valgmuligheder, så enhver kan finde den løsning, der passer til eget specifikke behov.

Tilgængelighed er en del af det udvalg af løsninger, som universelt design tilbyder, men de to koncepter er ikke det samme. Universelt design går videre ved at fokusere på alle brugeres fysiske og psykiske behov.

Universelt design som begreb

Det var den amerikanske arkitekt og designer Ronald Mace, der introducerede begrebet ’universelt design’ i 1980’erne. Han var selv kørestolsbruger og arbejdede med at fjerne alle unødvendige forhindringer i vores fysiske omgivelser, så mennesker med funktionsnedsættelser (særligt fysiske) stadig kunne lære, arbejde og bidrage til samfundet.

I 1997 formulerede en gruppe forskere og arkitekter – heriblandt Ronald Mace – syv principper for universelt design:

1. Retfærdig brug: Designet er inklusivt og stigmatiseringsfrit for alle.
2. Fleksibelt i brug: Tilbyder flere brugsmuligheder for at imødekomme individuelle behov.
3. Enkelt og intuitivt design: Fjerner unødvendig kompleksitet for at være let forståeligt.
4. Letgenkendelig og mærkbar information: Bruger flere sanser til at formidle vigtig info og er kompatibel med hjælpemidler.
5. Tolerance for fejl: Minimerer risiko og konsekvenser ved fejl.
6. Lille fysisk indsats: Kræver minimal anstrengelse og tillader neutral kropsposition.
7. Rum og plads nok: Passager og områder er rummelige nok for alle brugere.

Universelt design i verden og Danmark

Begrebet har de senere år fået øget opmærksomhed og blev i 2006 skrevet ind i FNs Handicapkonvention, hvilket medførte, at det for alvor blev introduceret i en dansk kontekst. Begrebet er også helt i tråd med nøglesætningen for Verdensmålene om, at ingen skal lades i stikken: ”Leave no one behind.”

”Leave no one behind” var også undertitlen på verdenskongressen for arkitekter, der blev afholdt i København i 2023. En kongres der affødte 10 principper, som alle peger mod en mere bæredygtig arkitektur – og hvor første princip hedder: Værdighed og deltagelse for alle mennesker er fundamental i arkitekturen. Der er ingen skønhed i eksklusion.

BUILD Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet har desuden et større digitalt univers – Rumsans – om universelt design, der fremhæver gode eksempler på at skabe inkluderende og socialt bæredygtig arkitektur.

Helt konkrete eksempler på universelt design i arkitekturen ses for eksempel i Center for Kræft & Sundhed eller i Handicaporganisationernes Hus. Og på Rumsans er yderligere samlet en lang række eksempler. Her kan du også læse mere om begrebet og gå i dybden med de otte mål for universelt design.