Vores
verdensarv
Ilulissat isfjord, Grønland. Foto: Tina Rolf
I dag er der 1092 områder på UNESCOs liste over verdensarv, som både dækker kulturarv og naturarv. Men hvad betyder det egentligt at være på UNESCOs liste?
I 1972 blev verdensarvslisten etableret af UNESCO – de forenede nationers organisation for undervisning, videnskab og kultur. Verdensarvslisten er til for at beskytte verdens kultur- og naturarv mod ødelæggelse. Det kan for eksempel være historiske bygninger, bydele, religiøse monumenter eller særligt unikke naturområder. Listen spænder vidt fra Kronborg Slot i Helsingør til de ægyptiske pyramider, fra den kinesiske mur til Sydney Operahus.
Vadehavet. Foto: Kim Wyon
”Når landskaber bliver beskyttet af UNESCO, så har det ikke noget med æstetik at gøre. Isfjorden og Vadehavet er beskyttet, fordi områderne har stor betydning for det globale klima og økosystem. Når isen på Grønland smelter, medfører det bl.a. globale havvandsstigninger. Og Vadehavet har en betydning for hele fugletrækket fra Antarktis til Afrika. Landskaberne indgår i et globalt økosystem. Og derfor kan vi ikke tåle at miste dem,” forklarer Dorte Mandrup til Politiken.
De enkelte lande ansøger selv om at få naturområder og bygningsværker optaget på listen. Derefter beslutter en komité, hvilke områder der optages ud fra kriterier om beskyttelse, vedligeholdelse og evt. restaurering af de pågældende steder. Der føres løbende tilsyn med stederne for at sikre, at de fortsat kan betragtes som verdensarv.
Læs mere om UNESCOs verdensarvliste.
Stevns Klint. Foto: Kim Wyon
Store Dyrehave. Foto: Kim Wyon