Mød en arkitekt – særomvisning i So Danish!

Omvisning

Dato

7. oktober 2024

Tidspunkt

11.00 – 13.00
På Arkitekturens dag kan du komme på en gratis omvisning i den genåbnede udstilling So Danish! med medlemmer af Arkitektforeningen. Kom og mød en erfaren arkitekt, hør personlige historier og erfaringer fra et arbejdsliv som arkitekt.

På Arkitekturens dag genåbner DACs permanente udstilling, So Danish!, i en opdateret udgave. Og på åbningsdagen kan du opleve udstillingen fra en ny, personlig vinkel. I en række korte omvisninger (ca. 20 minutter) guider medlemmer af Arkitektforeningen rundt i udstillingen med fokus på deres personlige favoritter, syn på arkitektur og fortæller om, hvad de selv har arbejdet med som arkitekter.

På den måde får du en anderledes indgangsvinkel til arkitekturhistorien – med en erfaringstung arkitekt ved din side!

Du kan møde:

Jens Thomas Arnfred

Medgrundlægger af tegnestuen Vandkunsten der bl.a. har stået bag mange tæt-lav-byggerier og bofællesskaber.

Anna Maria Indrio

Dansk-italiensk arkitekt der har været partner i C.F. Møller og bl.a. stået bag tilbygningen på SMK og Arken.

Flemming Skude

Tidligere lektor på Arkitektskolen i København og har markeret sig som en af Danmarks førende fortalere for postmodernismen.

På Arkitekturens Dag er der gratis adgang til DAC og et væld af aktiviteter hele dagen.

Omvisningerne starter løbende imellem 11 og 13.
Vi mødes foran Guldgalleriet.

Gratis

×