Digital Platform Manager til Dansk Arkitektur Center (DAC)

SEO, SEM, CMS, HTML og CSS er din hverdag og dit værktøj, og digitale platforme og UX din hjemmebane. Din passion er at bruge dit værktøj til at levere en digital tilstedeværelse, der både svarer på DACs gæsters spørgsmål, formidler viden til hele Danmark og sætter arkitekturen og det byggede miljø på dagsordenen.

For Dansk Arkitektur Center, DAC, er det vigtigt, at så mange som muligt engagerer sig i udviklingen af arkitektur og design. Vores opgave som nationalt arkitekturcenter og international kulturattraktion er gennem udstillinger, ture, events, læring og fysiske og digitale netværk at dele viden om en bæredygtig udvikling af vores fysiske rammer for liv.

Det gør vi ved at være dagsordensættende og skabe viden, oplevelser og debat – om livet i arkitektur og design, som vi alle er en del af. Og om, hvordan arkitektur kan bidrage til at løse flere af verdens store udfordringer med sigte på FNs Verdensmål.

DACs digitale platforme er en strategisk prioritet i det arbejde.

Om jobbet

Som Digital Platform Manager har du ansvaret for driften af vores website og sikre brugeroplevelsen og god trafik, fx via SEO og SEM. Du kommer samtidig til at spille en nøglerolle i udviklingen af et nyt dac.dk – et arbejde vi har igangsat og venter på at du tiltræder og tager i mål.

Visitor sessions, tid brugt på websiden og konvertering er vigtige KPI’er, og kontinuerlig optimering af DACs online salgsflow er en del af din opgave.

DAC Apps formål er at formidle viden om arkitektur og det byggede miljø, og dermed DACs brand og vores genstandsfelt. App’en udvikles løbende med content og funktionalitet.

Du er specialisten på dit felt og samarbejder med teamets øvrige specialister (contentskabere, loyalitets- og SoMe-eksperter) og interne og eksterne samarbejdspartnere for at skabe en on-brand gæsterejse bl.a. via integrationer til andre systemer og platforme, så du har altid fokus på muligheder og synergier i DACs DXP (Digital eXperience Platform).

Om dig

Vi leder efter en kollega, der har spidskompetencer inden for CMS (WordPress, Drupal) og forståelse for HTML og CSS – måske har du tidligere erfaring som webmaster. Du er SEO og SEM Google-specialist, har god erfaring med Google Tag Manager og erfaring med drift af mobil-apps. Du har god forståelse for digital udvikling, drift og integration mellem digitale platforme og et vist kendskab basal billedredigering.
Hvis kommercielle platforme og arbejdet med et ’place brand’ er kendt område for dig, er det en fordel. Du er flydende på dansk både mundtligt og skriftligt og har også gode engelskkundskaber. Desuden er du rutineret bruger af Microsoft 356.

Som person er du struktureret og systematisk og har en analytisk tilgang til dit arbejdsfelt. Du får en stor kontaktflade internt og eksternt, som du skal samarbejde med om at skabe de bedste digitale løsninger for DAC. Derfor er en god strategisk forståelse af, hvordan web og digitale platforme understøtter forretningen vigtigt sammen med evnen til at prioritere og skabe forståelse for prioriteringen.

Om os

DAC holder til i BLOX ved havnefronten i centrum af København. Her præsenterer vi skiftende udstillinger og events hele året rundt, men vores aktiviteter rækker ud i hele landet og nogle gange ud i verden, ikke mindst digitalt.

Vi lægger vægt på samarbejde og faglighed og er en fleksibel arbejdsplads, der prioriterer fysisk fremmøde.

Vi deler glæden ved at møde gæster, deltagere og brugere i øjenhøjde i formidlingen af arkitektur, design og det byggede miljø hvad enten det er fagprofessionelle eller interesserede børnefamilier og kulturgæster fra ind- og udland.

Sådan søger du

Hvis du har spørgsmål til jobbet som Digital Platform Manager, kan du kontakte Marketing- & kommunikationschef Mia Heil Rasmussen på 4016 3332.

Send din ansøgning til job@dac.dk senest 25. april. Skriv ’Digital Platfom Manager’ i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig.