Gåtur: Arkitekturhovedstad –
På sporet af dansk arkitektur

Gåtur

Privat gruppetur

Pris

2.200,- kr. for op til 10 personer.
4.400,- kr. for op til 20 personer.
(priserne er inkl. moms)

Varighed

2 timer

København er udnævnt til hele verdens arkitekturhovedstad i 2023. Men hvordan gør en by sig fortjent til den titel? Hvad er de vigtigste kendetegn ved dansk arkitektur? Hvad har tegnet dansk arkitektur siden forrige århundrede? Det undersøger vi på turen: På sporet af dansk arkitektur. Vi kommer også omkring Grundtvig, Jan Gehl og Papirøen. Tag med os ud, og få historien.

Det danske samfund bygger på en høj grad af tillid, lighed, solidaritet, og menneskers mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber og tilgå viden. Det afspejles også i arkitekturen. På turen bliver vi kloge på højskolebevægelsen, velfærdssamfundet, designikoner, Københavns byudvikling, fattigfirserne, byrum, og de nyeste boligbyggerier. Alt det, der har gjort København til, det den er i dag.

Turen giver en indflyvning til København som arkitekturhovedstad med fokus på historien, den blå og grønne by og det gode hverdagsliv.

Tag med på sporet af dansk arkitektur.

Praktisk

  • Turens rute er på små 5 km.
  • Turen starter i Dansk Arkitektur Center, krydser Slotsholmen, fortsætter rundt om Inderhavnen og ender igen i Dansk Arkitektur Center
  • Vi mødes i DACs billetsalg/Welcome-område, hvor guiden vil stå klar.
  • Turen begynder præcis, så kom gerne min. 10 minutter før det aftalte tidspunkt
  • Guide på turen er DACs kvalificerede guider.
  • Turbilletten giver gratis adgang til DAC på dagen for turen, og 24 timer frem.
    Det betyder, at du har rig mulighed for at komme tilbage også dagen efter og besøge DACs udstillinger og udforske DACs mange øvrige aktiviteter og tilbud, der ikke kræver en tillægsbillet.
  • Hold øje med vejret, og medbring evt. paraply eller solhat. Vi gennemfører turen uanset vejret.

 

Det oplever du undervejs

  • BLOX
  • Borups højskole
  • Christiansborg
  • Nationalbanken
  • Havnegade
  • Christiansholm / Papirøen
  • Krøyers Plads
  • Christiansbro
  • Cirkelbroen
  • Lille Langebro

 

Fotokreditering: Daniel Rasmussen