Den grønne omstilling vil ændre balancen i danmark
Danmarkskortet kommer til at ændre sig markant, når vi frem mod år 2050 arbejder på at gøre vores land og byer mere grønne. Bliver København den store vækstkomet med resten af landet i slipstrømmen? Eller vil vi se en stjernehimmel, hvor de mest fremsynede små og mellemstore byer også funkler? Scenarieprojektet DK2050 har beskrevet fire mulige fremtider for Danmark og de danske byregioner, som politikerne nu kan vælge imellem. Scenarierne præsenteres på en konference hos Rambøll i København den 5. november 2014.
“For de små byer er redningsplanen at finde deres egenart og dyrke den. Alle de mellemstore byer har som udgangspunkt et alvorligt problem. De har masser af sociale forpligtelser og udgifter, men de kan ikke alle sammen tiltrække den infrastruktur og de institutioner, som skal forhindre fraflytning. De store byer får vækst under alle omstændigheder, men spørgsmålet er om de er i stand til at absorbere den på en bæredygtig måde”, siger Torben Bundgaard Vad.
“Det giver stof til eftertanke, at en fuldstændig grøn omstilling ifølge vores vurderinger kun kan opnås i scenariet ‘Grøn Stat’. Rapporten viser dermed tydeligt, at selvom både virksomheder og borgere kan gøre meget, så kommer vi kun i mål, hvis staten går forrest og politikerne formår at indgå stærke, ambitiøse og fremtidssikrede aftaler på nationalt plan,” siger Nadeem Niwaz, projektleder og energiekspert hos Rambøll. Rambøll har foretaget vurderinger af konsekvenserne af scenarierne for vores transport, energiforsyning, ressourcer og vand i år 2050.
“Den grønne omstilling af Danmark og de danske byer er en gigantisk opgave, og det er derfor helt nødvendigt, at der skabes et nyt nationalt debatgrundlag, der kan kvalificere vores beslutninger. Resultaterne fra projektet DK2050 bygger på input fra en række centrale aktører med meget forskellige vinkler på national og regional udvikling, og det giver et anderledes resultat end de klassiske rapporter. Ord og tal kan meget, men for de fleste af os vil de konkrete billeder af fremtiden i både store og små byer landet over gøre det lettere at forstå konsekvenserne af de valg, vi står overfor”, siger adm. direktør Kent Martinussen fra Dansk Arkitektur Center.
“DK2050-projektet har tvunget os til at tænke rigtig langsigtet, og det har været befriende. Den endelige rapport er spændende læsning, og den giver nogle ret interessante bud på, hvad en Kattegatforbindelse ville kunne gøre for både Kalundborg og resten af landet”, siger borgmester Martin Damm (V) fra Kalundborg, som er en af de 10 kommuner i projektet. Martin Damm er også formand for KL.
I år 2050 vil væksten i de største byer buldre frem, men staten har opgivet at drive den grønne omstilling. Der er ingen offentlige investeringer i kollektive løsninger inden for infrastruktur, energi og byggeri, og i stedet har borgerne taget teten. De skaber udvikling lokalt, nedefra og sammen med de mest driftige byer og virksomheder. På landsplan bliver København den store vækstkomet, som hele landet orienterer sig imod. Et antal store og mellemstore byer formår at lyse på stjernehimlen, mens de øvrige byer er enten affolkede eller ligger hen i et vækst- og befolkningsmæssigt mørke.
Sådan kan man opsummere scenariet ‘Grøn Guerilla’, der er et af de fire scenarier i DK2050. Scenarierne er lavet som oplæg til debat og for at kvalificere de meget væsentlige politiske beslutninger, vi står overfor. Regeringens erklærede målsætning er 100 % uafhængighed af fossile brændsler i 2050, men scenarierne viser at det kun kan ske, hvis staten driver den grønne omstilling, og der laves forpligtende politiske aftaler som i scenariet ‘Grøn stat’.
Slaget står i byerne
Byerne har været omdrejningspunkt for scenarieudviklingen, fordi det er i byer og byregioner, at den grønne omstilling skal skabes. Byer af alle størrelser må forholde sig aktivt til, hvad udviklingen kræver af netop dem, hvis de vil opleve vækst og fremgang, siger direktør Torben Bundgaard Vad fra DAMVAD, der har været analysepartner på udviklingen af scenarierne.
Supercykelstier og temabyer
Når DAMVAD og Rambøll som en del af scenarieudviklingen har analyseret påtransport, så viser det sig i flere scenarier, at lufthavne er blevet lukket og privatbilismen forbudt, fordi de kollektive trafiksystemer er blevet opprioriteret. Derudover har tre arkitektfirmaer visualiseret de fire mulige fremtider i 10 forskellige danske kommuner. Det handler om supercykelstier, der hæves højt over biltrafikken, om forstæder, der omdannes til temabyer med fokus på lokal madkultur eller særlige naturattraktioner, og om byregioner, der satser så meget på vedvarende energikilder, at de kan eksportere grøn energi til resten af landet. Scenariet ‘Grøn stat’ indebærer desuden, at der etableres en fast Kattegatforbindelse inden år 2050.
Nu er det så op til politikerne på både lokalt og nationalt plan at beslutte, hvilken fremtid og hvilket scenarie vi skal vælge at navigere efter.
Om DK2050
DK2050 udvikles og drives af Dansk Arkitektur Center (DAC) i et partnerskab med Realdania og den danske stat ved Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
De 10 deltagende kommuner er Aalborg, Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Sønderborg, Fredericia, Middelfart, Odense, Kalundborg, Høje-Taastrup og København. Tre regioner deltager: Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Hovedstaden. DAMVAD og Kairos Future er analysepartnere. Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond, Statens Kunstfond og Rambøll. De deltagende arkitektfirmaer er MUTOPIA , SLETH og WE architecture. MUTOPIA er desuden med-kurator på projektet.
De fire scenarier
På baggrund på scenarierapporten er de fire scenarier blevet bøjet og drejet. Det er forsøgt at tydeliggøre hvor scenarierne er forskellige, og dernæst forsøgt at beskrive hvert scenarie i én sigende tegning. Således viser dette opslag fire forskellige Danmarkskort, og tydeliggør de geografiske konsekvenser som findes implicit i de fire scenarier.
Hvordan ser danmarkskortet ud i 2050?
De fire illustrationer af Danmarkskortene er udarbejdet af MUTOPIA, som skal krediteres ved gengivelse af kortene.
Grøn Stat
Magneten
I 2050 har Danmark opnået at blive 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. Det har skubbet til urbaniseringen og væksten i de fire største byregioner, København, Aarhus, Odense og Aalborg. De mellemstore byer der klarer sig godt, er dem der er koblet op på de store byer og deres arbejdsmarked.
En Kattegatforbindelse forbinder Aarhus og København og er ‘missing link’ i den fremtidige regionale Ringby hvor hurtige togforbindelser er magneter for vækst og grøn omstilling.
Illustration: MUTOPIA
Stjernehimmel
Den liberale rammesætning giver de bedste vækstbetingelser for især de største og mindste byer. København og Aarhus er absolutte vækstcentre. Herefter samler væksten sig rundt om Odense og Aalborg. Udviklingsbetingelserne for de små byer er afhængig af byernes historiske fortrin, unikke kvaliteter og ildsjæle.
De byer som har viljen og tidligt formår at udnytte deres herlighedsværdi samt skabe grøn vækst, vil lyse op som stjerner og tiltrække vækst og innovation til deres nærområder.
Illustration: MUTOPIA
Grøn Guerilla
Kometen
I de største byer buldrer væksten frem, men den grønne omstilling er ikke blevet en del af væksten. Trængsel, boliger, vand, energi og andre udfordringer koblet til befolkningsvæksten i de største byer, løses lokalt af borgere og virksomheder og uden offentlige investeringer i infrastruktur, byggeri, vand, affald eller energiforsyning.
Med København som den store vækstkomet, trækker storbyen de øvrige byer efter sig som små spredte stjerneskud i dens hale.
Illustration: MUTOPIA
Deling
For at dæmme op for at de små byer langsomt forsvinder, har samfundet fokus på at koble de mellemstore og små byer på hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg. Hensigten er at skabe vækstmulighederne i hele landet. De store byer vokser i mindre grad, hvor de mellemstore i modsætning klarer sig forholdsvis godt.
Urbanisering er størst i hovedstaden og i det jyske østbånd, men stagnerer på Fyn. Bymæssigt dannes to bybånd som trækker Danmark i hver sin retning.
Illustration: MUTOPIA
Hvordan ser København ud i 2050?
Rådhuspladsen i København. Illustration fra scenarierapporten Grønne Netværk. Illustration: MUTOPIA
Urban farming på Nørrebro. Illustration fra scenarierapporten Grøn Guerilla. Illustration: WE architecture.
Hvordan ser Århus ud i 2050?
Vildtvoksende grønne byrum i Århus. Illustration fra scenarierapporten Grøn Guerilla. Illustration: WE architecture.
Fremtidens Århus ifølge scenarierapporten Grøn Stat. Illustration: SLETH.
Hvordan ser Kalundborg ud i 2050?
Fremtidens Kalundborg ifølge scenarierapporten Grøn Stat. Illustration: SLETH.
Hvordan ser Ringkøbing-Skjern ud i 2050?
Illustration: MUTOPIA