Teenagedrømme – Dialogbaseret omvisning

Foto: Barbara Marstrand

Sted

Dansk Arkitektur Center

Varighed

1,5 time

Klassetrin

7. – 10. klasse samt ungdomsuddannelser

Pris

775 DKK

Hvad drømmer teenagere om i dag? Og hvordan ser fremtidens teenageværelse ud?

Teenageværelset er mere end bare et værelse. Det er et helle for teenagere, hvor de kan finde tryghed og få en god nats søvn. Her laver de lektier, slapper af og oplader både fysisk og mentalt. Værelset fungerer også som en teknologisk ramme for kommunikation, samvær og skabelse af deres virtuelle identitet.

I den dialogbaserede omvisning kan I opleve installationer, der inviterer til refleksion og samtaler om, hvordan teenageværelset påvirker vores velbefindende og afspejler tidens udvikling. I kan røre ved biogene materialer, oplade både jeres kroppe og mobiler i tidligere festivaltelte og tjekke lyset i selfie-zonen. Gennem praktiske og dialogiske øvelser undersøger vi fremtiden for teenageværelset.

Læs mere om udstillingen Teenagedrømme