Sikke et spild

Udstilling

7. juni – 29. oktober 2023

Sikke et spild er en udstilling, der sætter fokus på at løse et af verdens mest komplekse problemer: Affald fra industrien og overproduktion af materialer.

Millioner af tons ‘New Waste’ materialer ender hvert år på lossepladser uden nogensinde at blive brugt. New Waste er helt ubrugte, ensartede, og pålidelige materialer, der er i overskud fra store produktioner.

Udstillingen vil præsentere løsninger skabt af virksomheder, der bruger New Waste fra industrien i deres forsyningskæde i stedet for nyproducerede materialer.

Du kan udforske forskellige New Waste materialer fra den danske industri og lade dig inspirere. Hvordan kan disse materialer tages i brug af designere, skabere, arkitekter og udviklere i fremtiden?

Udviklet af

Udstillingen er udviklet af THE UPCYCL – en B2B-platform, der gør udnyttelsen af New Waste fra industrien mulig og skaber cirkler i stedet for lineære affaldsprocesser.

Sikke et spild var en del af programmet for 3daysofdesign