Enghaveparken: Tørskoet i Arne Jacobsens fodspor

Vesterbros eneste park er over 100 år gammel. I december 2019 genåbnede Enghaveparken og tilbyder nu et unikt kig både frem og tilbage i tiden. Her finder vi nogle af Arne Jacobsens ældste projekter side om side med fremtidens klimaløsninger.

Som pusterum på det særligt livlige Vesterbro, ligger Enghaveparken stort set uforandret, siden den blev etableret i 1929. I dag indgår den neoklassiske park i en af Københavns progressive indsatser for klimatilpasning. Den er et vigtigt aktiv i arbejdet med at standse og holde vand fra skybrud væk fra byens gader.

De anerkendte landskabsarkitekter i Tredje Natur vandt konkurrencen om at anlægge parken med en multifunktionel strategi, der kombinerer klog håndtering af vand med sanselige og rekreative funktioner.

Flerfunktionelle vanddæmninger gavner omgivelserne

Der opføres tre vægge på parkens østlige, sydlige og vestlige sider, der vil fungere som dæmninger, hvis vandet stiger. Under jorden er der anlagt et reservoir, så en vandmængde på op til 10 olympiske svømmebassiner vil blive holdt tilbage i parken og skåne omgivelserne.

Når mængden af nedbør er knapt så ekstrem får andre elementer i parkens design en dobbeltfunktion. Flisebelægninger skaber et netværk af vandløb, der krydser parken med et tre meter dybt bassin. På tørre dage kan det bruges til rullehockey, fodbold og kulturelle arrangementer, og på våde dage kan børn hoppe i vandpytter. Parkens forandring bliver fuldendt med 100 offentlige plantekasser, der kan bruges til dyrkning af lokale frugter og grøntsager.

Arne Jacobsen begyndte i Enghaveparken

Der er blevet spekuleret i det længe, og under byfornyelsesprojektet i Enghaveparken kunne det så endelig bevises. Før Arne Jacobsen blev en verdenskendt arkitekt, udførte en af Danmarks vigtigste formgivere, som så mange andre, projekter i meget mindre skala. Lige netop her i Enghaveparken tegnede Arne Jacobsen således ikke bare Scenebygningen. Han har faktisk også tegnet to boder, to pavilloner og indgangspartierne til parken.

Boderne blev i 1970’erne ryddet men genopstår nu i moderniseret udgave ligesom indgangspartierne, pavillonerne og scenen. Med et bliver Arne Jacobsens ældste projekter til hans nyeste og sammen med resten af Enghaveparken, er den lille perle på Vesterbro klar til de næste 100 år.

I nærheden af Enghaveparken

Går man en tur ned på Sønder Boulevard, kan man besøge de yngre københavners absolutte yndlingskirke, Absalon Kirke. Kirken har siden 2015 fungeret som forsamlingshus udsmykket af kunstneren Tal R. Her er mangfoldigheden altid i fokus, og der er dagligt fællesspisning, koncerter, film, foredrag og meget andet.

Et smut nede af Enghavevej ligger spillestedet VEGA. Den ikoniske bygning fra 1956 er tegnet af Vilhelm Lauritzen som altfavnende mødested for arbejderbevægelsen. I 1994 blev huset fredet efter stor hjælp fra kunstneren Bjørn Nørgaard, som omtalte bygningen ’Det Sixtinske Kapel på Vesterbro’. Siden 1996 har der været musik og ikke taler i de 3 sale som VEGA rummer. Der kommer årligt en kvart million gæster i VEGA.

Fakta:

• At Arne Jacobsens projekter i Enghaveparken er hans første nogensinde, er i sig selv meget unikt. Hvad der næsten er lige så unikt, er det faktum, at musikpavillonen er hans eneste nyklassicistiske værker. Et år senere åbnede han sin egen praksis og fundamentet blev dermed lagt til en af historiens vigtigste modernistiske arkitekter.