Humanistisk Fakultetsbibliotek: Her er bøgerne gemt væk

Biblioteket for Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet Amager rummer 500 læsepladser samt fugt- og temperaturregulerede magasiner med i alt 73 hyldekilometer.

Hvordan designer man et bibliotek i en verden, hvor bogreoler er håbløst forældede?

Det Humanistiske Fakultetsbibliotek tager forskud på en fremtid, der i stadig stigende omfang benytter digitale medier også metoder.

Da Københavns Universitets humanistiske fakultetsbibliotek på Amager skulle udvides i 2005 for at skabe publikumsarealer i tilknytning til bibliotekets magasin, valgte man fra starten at spørge de kommende brugere til råds. I samarbejde med en brugergruppe af medarbejdere fra Det Kongelige Bibliotek analyserede arkitekterne funktioner og arbejdsprocesser for at få en bygning, der bedst muligt ville understøtte de studerendes og ansattes forskellige behov.

Resultatet af processen er blandt andet, at mængden af hyldeplads er blevet stærkt nedprioriteret. Væk er de uendelige rækker af bogreoler, man ellers traditionelt forbinder med et offentligt bibliotek. I stedet opbevares bøgerne utilgængeligt i klimaregulerede magasiner, hvorfra de kan bestilles via internettet til efterfølgende afhentning i bibliotekets publikumsområder.

En tung skatkiste

Bibliotekets arkiv udgøres af en massiv indre bygnings krop i syv planer, dimensioneret efter reolerne, som til sammen kan rumme ikke mindre end 73 kilometer bøger, tidsskrifter og AV-materiale.

Magasinet, der blev indviet i 1997 som bibliotekets første etape, er temperatur- og fugtreguleret for at sikre optimale opbevarings forhold for særligt følsomt eller værdifuldt materiale.

Facaden omkring arkiverne er opbygget, så klimapåvirkninger udjævnes mest muligt: Det ydre lag består af en let aluminiumsskærm, og bagved ligger ventilerede hulrum. Den indre del af facaden består af en tung, isoleret boks i beton og tegl. Konstruktionens tyngde er med til at sikre stabile temperatur- og fugtforhold i arkivet.

Studieområde med udsigt

Uden på arkivet ligger en stor, transparent tilbygning, hvori der findes tre åbne og lyse planer med studie-, læse-, informations- og udlånsfaciliteter og i alt 500 læsepladser.

De offentlige områder i biblioteket er opdelt i forskellige zoner, arrangeret efter støjniveau. Ved indgangen i stueetagen mødes de besøgende af den bemandede informations disk. Her er også lounge og café med mulighed for ophold og samvær i de farvestrålende skummøbler. Første sal er indrettet til studieområde, hvor der kan føres dæmpede samtaler, mens anden sal er læsesal.

Kunst og smarte facader

Udadtil fremstår biblioteket som en blank kasse i glas og aluminium. Foran skyder en høj glasstele i vejret, som markerer hovedindgangen. Den slanke søjlekonstruktion er udsmykket af Vibeke Mencke Nielsen og er ikke kun til pynt – den skjuler nemlig også en del af bygningens ventilationsanlæg.

De transparente facader i bygningen skaber visuel kontakt til resten af KUA. Samtidig sikrer de, at lyset kan trænge helt ind i bygningen. Facaden er i to lag og har integrerede persienner, der reflekterer uønsket solvarme ud og filtrerer dagslys ind i bygningen. Ventilationsluften trækkes ud gennem facademellemrummet, og på den måde fjernes solvarme, inden den når at påvirke rummet, ligesom generende kuldestråling om vinteren mindskes ved forvarmning i facaden. Til sammen sikrer facadeløsningen et godt indeklima med maksimal dagslysudnyttelse.

I nærheden af Det Humanistiske Fakultetsbibliotek

På den grønne udposning af Amager Fælled og områderne lige omkring summer det af studieliv. Her ligger nemlig Københavns Universitet Amager (KUA), der består af mange forskellige bygninger, som alle forbindes af det organiske knudepunkt, Karen Blixens Plads. Som studerende på KUA behøves du ikke at skulle på en lang cykeltur efter undervisning. Fordi i samme område ligger nemlig både Tietgenkollegiet og Bikuben Kollegiet, som desuden er to flotte bygninger.