Humanistisk Fakultetsbibliotek

Kultur

DISSING+WEITLING architecture
 

Nyt bibliotek for Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet Amager. 500 læsepladser samt fugt- og temperaturregulerede magasiner med i alt 73 hyldekilometer.

Hvordan designer man et nyt bibliotek i en verden, hvor bogreoler er håbløst forældede?

Det Humanistiske Fakultetsbibliotek tager forskud på en fremtid, der i stadig stigende omfang benytter digitale medier også metoder.

Da Københavns Universitets humanistiske fakultetsbibliotek på Amager skulle udvides i 2005 for at skabe publikumsarealer i tilknytning til bibliotekets magasin, valgte man fra starten at spørge de kommende brugere til råds. I samarbejde med en brugergruppe af medarbejdere fra Det Kongelige Bibliotek analyserede arkitekterne funktioner og arbejdsprocesser for at få en bygning, der bedst muligt ville understøtte de studerendes og ansattes forskellige behov.

Resultatet af processen er blandt andet, at mængden af hyldeplads er blevet stærkt nedprioriteret. Væk er de uendelige rækker af bogreoler, man ellers traditionelt forbinder med et offentligt bibliotek. I stedet opbevares bøgerne utilgængeligt i klimaregulerede magasiner, hvorfra de kan bestilles via internettet til efterfølgende afhentning i bibliotekets nytilbyggede publikumsområder.

En tung skatkiste

Bibliotekets arkiv udgøres af en massiv indre bygnings krop i syv planer, dimensioneret efter reolerne, som til sammen kan rumme ikke mindre end 73 kilometer bøger, tidsskrifter og AV-materiale.

Magasinet, der blev indviet i 1997 som bibliotekets første etape, er temperatur- og fugtreguleret for at sikre optimale opbevarings forhold for særligt følsomt eller værdifuldt materiale.

Facaden omkring arkiverne er opbygget, så klimapåvirkninger udjævnes mest muligt: Facadens ydre lag består af en let aluminiumsskærm, og bagved ligger ventilerede hulrum. Den indre del af facaden består af en tung, isoleret boks i beton og tegl. Konstruktionens tyngde er med til at sikre stabile temperatur- og fugtforhold i arkivet.

Studieværelse med udsigt

Uden på arkivet ligger en stor, transparent tilbygning, hvorider findes tre åbne og lyse planer med studie-, læse-,informations- og udlånsfaciliteter og i alt 500 læsepladser.

De offentlige områder i biblioteket er opdelt i forskellige zoner, arrangeret efter støjniveau. Ved indgangen i stueetagen mødes de besøgende af den bemandede informations disk. Her er også lounge og café med mulighed for ophold og samvær i de farvestrålende skum møbler. Første sal er indrettet til studieområde, hvor der kan føres dæmpede samtaler, mens anden sal er læsesal.

Kunst og smarte facader

Udadtil fremstår det nye bibliotek som en blank kasse i glas og aluminium. Foran skyder en høj glasstele i vejret, som markerer hovedindgangen. Den slanke søjlekonstruktion er udsmykket af Vibeke Mencke Nielsen og er ikke kun til pynt – den skjuler nemlig også en del af bygningens ventilationsanlæg.

De transparente facader i bygningen skaber visuel kontakt til resten af KUA. Samtidig sikrer de, at lyset kan trænge helt ind i bygningen. Facaden er i to lag og har integrerede persienner, der reflekterer uønsket solvarme ud og filtrerer dagslys ind i bygningen. Ventilationsluften trækkes ud gennem facademellemrummet,og på den måde fjernes solvarme, inden den når at påvirke rummet, ligesom generende kulde stråling om vinteren mindskes vedforvarmning i facaden. Til sammen sikrer facadeløsningen et godt indeklima med maksimal dagslysudnyttelse.

Sted

Ørestad

Arkitekt

Dissing+Weitling

Bygherre

Det Kongelige Bibliotek
Svend Kierkegaard

Ingeniør

Rambøll

Opført

2008
 

 

Udforsk byen med vores app

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app har du altid en god guide ved hånden.