Københavns Museum

Der er spækket med detaljer, der afslører omsorg for mennesker i det gamle overformynderi fra 1800-tallet, som nu er hele Københavns Museum.

På hjørnet af Stormgade og Vester Voldgade ligger en bygning fra slutningen fra 1800-tallet. Den er tegnet af Hans Jørgen Holm og er så rig på detaljer, at man sagtens kan bruge et helt besøg på Københavns Museum alene på det. Detaljerne har ellers været godt skjulte bag sænkede lofter og gipsvægge, som har været sat op af praktiske årsager gennem tiden. Men de dukkede frem, efterhånden som museets ansatte, arkitekter og konservatorer fik arbejdet sig ind på bygningen, da den skulle restaureres til brug for Københavns moderniserede bymuseum, hvor også det værksted, der tager sig af fund under arkæologiske udgravninger, holder til.

Bemærkelsesværdig investering

Sporene fra bygningens fortid er bevaret. Oprindeligt blev den bygget som Overformynderi og altså opført til den instans, der skulle passe på penge, der tilhørte byens umyndige eller forsvundne mennesker. Den blev til lige der, hvor industrialiseringen havde fået fat i tiden, og hvor København voksede eksplosivt på grund af mennesker, der søgte mod byen efter arbejde. For mange arbejdere var det et benhårdt liv, hvor man boede bunket sammen i bittesmå lejligheder i 3. eller 4. baggård i de nye brokvarterer. Så meget desto mere er det værd at bide mærke i, hvor meget, der har været investeret i den bygning, der skulle beskytte udsatte menneskers penge. Om det er teglsten i muren eller et beslag ved et dørhåndtag, er såvel håndværk som detaljering af en sådan karakter, at man må tænke, at Overformynderiets opgave har været anset som betydningsfuld.

Håndlavet håndværk

Bygningen er tegnet i en periode af arkitekturhistorien, hvor der herskede stor uenighed om, hvilke stilarter og æstetiske valg, der passede sig bedst til en by med en ny form for international orientering. Blandt nogle af dem, der fik sat tunge præg, var blandt andet Hans Jørgen Holm. Som arkitekten Nyrop, der netop havde afleveret sit forslag til udformningen af Københavns Rådhus kort derfra, trak Holm de gamle danske håndværkstraditioner og referencer til skandinavisk historie og fauna ind i arkitekturen. I teglstenene på muren er der trukket riller med hånden, og inde i bygningen ser man igen håndmalede detaljer, der tydeligt afslører, at det er et menneske og ikke en form, der har skabt linjerne.

Kvinder og børn i glasmosaik

Lige som Københavns Rådhus er også det gamle Overformynderi et Gesamtkunstwerk. Fra de største til de mindste detaljer er der en sammenhæng og en mening. En populær detalje er de 3 nøgler, der kan findes rundt omkring i husets udsmykning som et symbol på det ansvar, man varetog her. Og går man derind, kan man næppe undgå at bemærke den fantastiske glasmosaik med børn og kvinder, der endnu i dag bringer tankerne tilbage til den opgave, man engang påtog sig her. Den blev skabt af billedkunstneren Agnes Slott-Møller med sig selv og sine børn som en del af motivet som et symbol på den omsorg, der var essensen af husets funktioner. Godt 30 år senere flyttede også Børneværnet ind i bygningen, så den glasmosaik må have haft mange betydninger for mennesker gennem tiden.

I nærheden af Københavns Museum

Fra Københavns Museum er det oplagt at gå til Københavns Rådhus og måske fokusere på de mange fortællinger, der er indlejret i detaljer og udsmykning her. Her findes også Københavns Stadsarkiv, der rummer 750 års historiske dokumenter.
I Københavns Kulturkvarter, som museet er en del af, finder du også naboen Nationalmuseet, Christiansborg Slot og Thorvaldsens Museum for blot at nævne et par steder.